Surrugue efter knivterror: Stemningen er præget af chok og vrede - men mest frustration

Franskmændene er frustrerede efter lørdagens knivangreb i et af Paris’ mest livlige kvarterer, fortæller DR's internationale korrespondent.

Lørdagens angreb fandt sted i et kvarter fyldt med hoteller, restauranter og teatre. (Foto: THOMAS SAMSON © Scanpix)

I går lagde Frankrig endnu engang jord til et angreb, hvor fire blev såret og én dræbt.

Angrebet fandt sted i gaderne mellem Paris’ opera og det verdenskendte museum Louvre. Det er et kvarter fyldt med restauranter, teatre og barer, og især en lørdag aften er der mange franskmænd og turister på gaden, fortæller DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

- Uden øvrig sammenligning giver gerningsstedet mindelser om attentaterne den 13. november 2015, siger hun med henvisning til angrebet på flere caféer og spillestedet Bataclan, hvor 130 mennesker mistede livet.

Bataclan ligger også i et kvarter med et summende natteliv.

- Samtalen på gaden i dag er præget af hovedrysten og en følelse af ’så skete det igen’.

Stephanie Surrugue, DR's internationale korrespondent.

Hovedrysten og frustration

Stéphanie Surrugue fortæller, at det er blevet kutyme at skrive på Facebook, Instagram eller Twitter, at man er i sikkerhed, hvis man bor i det område, hvor et angreb finder sted.

- Jeg sad sammen med nogle parisere og så Eurovision, da nyheden om angrebet tikkede ind. Alle fandt straks telefonerne frem og tjekkede, at deres venner var okay på Facebook, og skyndte sig at skrive, at de selv var okay, siger hun.

Hun oplever, at stemningen blandt franskmændene dagen derpå er præget af vrede og chok, men mest af frustration.

- Samtalen på gaden i dag er præget af hovedrysten og en følelse af ’så skete det igen’.

Ligesom det var tilfældet efter angrebene ved Bataclan i 2015, reagerer franskmændene dog også med trods, fortæller hun.

- Jeg har set det igen og igen de seneste år – den menneskelige drift i retning af hurtigt at komme tilbage til normalen. Franskmændene er chokerede og vrede det første døgn, men så begynder de at bevæge sig ud på barer og caféer i trodsighed. De føler sig ikke sikre, men vil heller ikke spærres inde.

Hård linje

Det er den samme trods, der præger den politiske linje over for terror i Frankrig.

Kort efter angrebet skrev præsident Emmanuel Macron på Twitter, at "Frankrig igen betaler blodets pris, men ikke vil vige en tomme for frihedens fjender".

I samme omgang roser Macron politiets indsats. Landet har siden 2015 befundet sig i forhøjet alarmberedskab, og politiet er massivt til stede på gaderne i de større byer.

Efter lørdagens angreb gik der nøjagtig ni minutter fra politiet modtog første alarmopkald til gerningsmanden var dræbt.

- De handler ekstremt hurtigt, netop fordi Frankrig har en erfaring med, at gerningsmændene i denne type attentater fortsætter med at dræbe, til de bliver stoppet, siger Stéphanie Surrugue.

Den massive tilstedeværelse af tungt bevæbnet politi er en del af indsatsen mod terror. En indsats, som er blevet kritiseret af Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer, for at bryde med grundlæggende borgerrettigheder – blandt andet ved razziaer og visitationer.

Alligevel er den generelle tilslutning til politiets kamp mod terror i Frankrig stor blandt franskmændene, siger Stéphanie Surrugue.

- Når man spørger franskmændene er de faktisk tilhængere af den her hårde linje.

Gerningsmanden blev dræbt af politiet, som endnu ikke har offentliggjort hans fulde identitet. De franske myndigheder har dog fortalt, at gerningsmanden var født i 1997 og af tjetjensk afstamning.

Terrororganisationen Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet.