Svedigt pressemøde går verden rundt: Trumps advokat taler om valgsvindel så hårfarven drypper

Det var en svedig Rudy Giuliani, der i aftes kæmpede for Donald Trump. Nu får han stor kritik.

Sort hårfarve løb ned at kinderne på Trumps advokat, på et pressemøde i aftes. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Det var en ivrig Rudy Giuliani, der igen kom med anklager om valgsvindel på et pressemøde sent i aftes dansk tid.

Han er Donald Trumps personlige advokat og mener, at valgreslutatet ved præsidentvalget i USA er blevet påvirket af et stort antal ulovlige stemmer og at de maskiner, der har talt stemmesedler, har brugt teknologi fra Venezuela.

Men det var en sort væske, der stjal opmærsomheden på pressemødet. Undervejs løb noget, der ligner sort hårfarve, ned af hans kinder. Mens internettet var hurtigt til at gøre grin med situationen, frygter flere, at de gentagne påstande om valgsvindel er farlige for USA:

- Giuliani kom med forskellige misvisende udmeldinger og vilde konspirationsteorier, og han mener, at Præsident Trump stadig har en mulighed for at vinde valget, skriver en faktatjekker på avisen New York Times.

Den republikanske strateg Karl Rove sagde kort efter pressemødet, at Giuliani burde bevise "underlige" beskyldninger i retten eller "trække dem tilbage" med det samme.

Se video fra pressemødet her:

I kamp for Donald Trump

Rudy Giuliani er Trumps tro støtte i kampen om at fortsætte fire år mere i Det Hvide Hus.

Han er flere gange gået i offensiven for Trump og kæmper lige nu den juridiske kamp for at give Trump fire år mere i præsidentboligen i Washington D.C.

Giuliani har gentagne gange både talt og skrevet om omfattende valgsvindel ved præsidentvalget.

En påstand, der ikke er fremlagt beviser for.

Her er et af Giulianis mange tweets om valget:

Donald Trump og hans folk er lige nu ved at undersøge, om de kan dokumentere, at der har fundet valgsvindel sted i et omfang, der kan ændre valgresultatet. Det har de hidtil ikke gjort.

Pressemøde mellem en pornobutik og et krematorium

Det er ikke første gang internettet laver sjov med Giulianis pressemøder. Da amerikanske medier lørdag den 7. november kårede Joe Biden som vinder af det amerikanske præsidentvalg, havde Rudy Giuliani indkaldt til pressemøde på "Four Seasons" i Philadelphia i delstaten Pennsylvania.

Men det var ikke ved den luksuriøse hotelkæde "Four Seasons", pressemødet blev holdt. Istedet afviklede Giuliani pressemødet ved anlægsgartneren "Four Seasons Total Landscaping", der hører hjemme på en parkeringsplads placeret mellem en pornobutik og et krematorium.

Rudy Giuliani holder pressemøde på en parkeringsplads kort efter Joe Biden blev udråbt som vinder af præsidentvalget . (Foto: Justin lane © Scanpix)

Giuliani var igang med at anklage flere amerikanske stater for valgsvindel, da journalister kunne fortælle, at Biden havde vundet valget.

Det var et øjeblik, som internettet var hurtigt til at opfange:

Da en journalist fortæller, at alle amerikanske medier netop har udnævnt Joe Biden til vinder af præsidentvalget, udbryder Giuliani:

- Wow! Alle medierne. Så må vi jo glemme alt om loven, siger han og kaster armene i vejret.

Og så til det som mange spørger sig selv om lige nu: Hvad er den for en type hårfarve, der løber på den måde? Det amerikanske magasin Slate har forsøgt at finde svaret. De har talt med en frisør, der siger, at det er en billig hårfarve til mellem 50 og 100 kroner.

- Det ligner bestemt ikke en type hårfarve, jeg har set før, siger frisøren.

Facebook
Twitter