Fotograf Mohsen Safarkhanlou og jeg sidder i en af DR's hvide biler på en villavej i Hjerting uden for Esbjerg. Vi venter. Det er jeg vant til. Men som regel er det i lidt mere eksotiske egne af verden end Sydvestjylland.
Efter et kvarters venten ruller bilen ind i indkørslen. 'Lærke' står der på bilens nummerplade, hun var en af de tre unge, danske piger der blev dræbt, da et terrorangreb ramte ferieøen Bali d. 12. Oktober 2002. Det er Lærke, det hele handler om. Eller rettere - det er hendes far.
Jeg har aldrig været mere nervøs for at skulle lave et interview. Ikke fordi Sven Bødker er en farlig mand - tværtimod - men fordi jeg kun har ét skud i bøssen til at overbevise ham om, hvorfor det er vigtigt for DR's seere at få historien om, hvordan han mistede sin datter. Og hvorfor han skal krænge sin største sorg ud for åben skærm.
I mere end ti år har journalister fra danske medier forsøgt at få lægen fra Esbjerg til at fortælle sin historie. Som ikke kun er historien om at miste, men også historien om de første danskere, der døde i et terrorangreb. De journalister, der i årenes løb har kontaktet Sven Bødker, har fået det samme af vide, som jeg fik, første gange jeg ringede op og præsenterede ideen for ham: du kan få fem kolde tæer i røven og kontakt mig venligst ikke igen! Efter den besked satte jeg mig ned og skrev et brev, som blev til en række udvekslinger af e-mails og telefonsamtaler. Og nu sidder jeg så her.
"Sorg, sorg og atter sorg"
Nogle minutter senere var vi blevet inviteret indenfor i Sven Bødkers stue, hvor der hang billeder af Lærke på væggen. Og mens Sven fortalte mig om, hvordan han en søndag morgen i oktober 2002 var blevet ringet op med beskeden om, at hans datter var savnet efter et terrorangreb på Bali, glemte jeg alt om den professionelle distance, vi journalister bliver trænet i.
I stedet lod jeg mig selv mærke følelserne. Medfølelsen over at Sven havde mistet sin Lærke og taknemmeligheden over, at han ville fortælle sin historie.
"Der var sorg, sorg og atter sorg - og intet andet", det var sådan Sven Bødker beskrev sin tilstand efter, at han var taget til Bali for at lede efter Lærke og måtte erkende, at hun var blevet dræbt i terrorangrebet.
Hvorfor er Sven Bødkers historie vigtig at fortælle mere end ti år efter? Fordi den på en og samme tid fortæller historien om en ø, der har rejst sig igen.
Og et land, Indonesien, der effektivt har gjort noget, mange andre lande ikke har formået - nemlig at bekæmpe terrorisme og infiltrere terrorceller. Men mest af alt fordi Svens historie handler om at miste det allerkæreste, et menneske har, og finde en måde at leve med sorgen og savnet resten af livet.
Få Sven Bødkers historie i 'Når Terroren Rammer' i aften i Horisont klokken 21:55