Svensk regering styrtdykker i meningsmåling

Aldrig tidligere har en svensk regering inden for de første 100 dage efter et valg lidt så store tab i meningsmålinger som Fredrik Reinfeldts. Gabet mellem den borgerlige regering og oppositionen er nu på 11 procent i oppositionens favør.

Aldrig tidligere har en svensk regering inden for de første 100 dage efter et valg lidt så store tab i meningsmålinger som Fredrik Reinfeldts.

Gabet mellem den borgerlige regering og oppositionen er nu på 11 procent i oppositionens favør. Det skriver Svenska Dagbladet.

Det er meningsmålingsinstituttet SIFO, som har lavet måling.

Det er almindeligt, at en svensk regering taber tilslutning i meningsmålinger umiddelbart efter et valg.

Men siden 1967 har ingen regering indkasseret en så stor øretæve som Reinfeldts.

Den hidtidige rekord tilhørte regeringen Palme, som fra valget i september 1973 til januar 1974 tabte 3,1 procentpoint af sin vælgertilslutning i meningsmålingerne.

Facebook
Twitter