Svenskerne skal klædes på til krig, katastrofe og terror: 'Hvis krigen kommer'-folder på vej

For første gang siden 1980'erne får 4,7 millioner svenske husstande en beredskabsfolder.

Det er ikke kun forsvaret, men også den helt almindelige svensker, der skal være forberedt på et eventuelt krigsudbrud i Sverige. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Bomberne var allerede begyndt at falde ned over Danmark, da vores svenske naboer under anden verdenskrig i 1943 kunne finde en folder i deres postkasse.

"Hvis krigen kommer" var navnet på folderen, der var udsendt af den svenske forsamlingsregering og husstandsomdelt i hele landet. I folderen kunne svenskerne læse, hvad de skulle gøre, hvis Sverige blev inddraget i krigen.

I årene efter blev den slags foldere delt ud jævntligt. Siden 1980'erne, hvor Den Kolde Krig også fik en ende, har svenskerne dog ikke modtaget den slags informationer i postkassen. Men det skal der laves om på nu.

I løbet af maj og juni vil den svenske regeringen nemlig sende en opdateret version af folderen ud til samtlige cirka 4,7 millioner husstande i Sverige. Det skriver Aftonbladet.

Hvor de ældre brochurer kun handlede om, hvad man skulle gøre, hvis krigen kom, så er fokus blevet udvidet i 2018-udgaven, og arbejdstitlen hedder "Hvis krisen eller krigen kommer".

Folk har brug for at lære mere og vide, hvordan det skal håndteres.

Christina Andersson, ansvarlig for brochuren

For regeringen handler det om at øge folks kendskab til kriser, alarmberedskab og krig - og samtidig er det en del af arbejdet for at genopbygge civilforsvaret, der har været i dvale siden 1990'erne.

Gælder ikke kun krig

På den måde skal alle svenskere og ikke kun forsvaret være klar, hvis der kommer et militært angreb.

- Regeringen har været meget tydelig om, at den her type informationer skal være bedre og komme bredere ud, siger Christina Andersson, der leder arbejdet med brochuren, til Aftonbladet, og fortsætter:

- Der er en række begreber knyttet til krigsførsel og militære angreb, som vi ikke har kommunikeret ud til folk i rigtig mange år. Det er en udfordring.

Som arbejdstitlen på brochuren indikerer, så handler den ikke kun om, hvad der sker i krig. Den handler også om blandt andet naturkatastrofer, og andre ting, der kan forstyrre samfundsordenen.

- I dag ser samfundet helt anderledes ud. Det er et meget mere komplekst trusselsbillede med klimaforandring, terrorangreb, pandemier og informationspåvirkninger. Folk har brug for at lære mere og vide, hvordan det skal håndteres, siger Christina Andersson.

Der er fire overordnede temaer i brochuren, der giver tips til, hvordan man kan forberede sig på en krise eller krig. De temaer er mad, vand, varme og kommunikation.

Har forberedt befolkningen på russisk angreb

Sidste weekend konkluderede det svenske forsvar i en rapport, at et russisk angreb på svensk territorium ikke kan udelukkes.

Anbefalingerne i rapporten lyder derfor, at det svenske forsvar skal være i stand til at kunne klare en krigssituation i mindste tre måneder.

Og det skal den enkelte svensker også være forberedt på og derfor have forsyninger til at kunne klare sig i syv dage.

- Vi forestiller os ikke en stor invasion, som retter sig mod hele Centraleuropa eller Nordeuropa for – eksempelvis – at nå Atlanterhavskysten, men det, som man kan tænke sig, er begrænsede krigsoperationer mod dele af Sverige, sagde den tidligere svenske forsvarsminister Björn von Sydow (S), som er formand for Försvarsberedningen til Politiken, i sidste uge.

De svenske konklusioner om truslen fra Rusland får dog ikke den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, til at ryste i bukserne, selvom han mener, at det er et realistisk trusselsbillede, der blevet malet for Sverige.

- Der er den store forskel på Danmark og Sverige, at Danmark er medlem af Nato, og det er Sverige ikke. Danmark er omfattet af den sikkerhedsgaranti, som er i Nato-traktaten – at et angreb på ét land er et angreb på alle lande.

- Og Nato er jo suverænt overlegen over for Rusland, sagde han i søndags.