Sverige og Finland vil med i Nato: 'Det største sikkerhedspolitiske paradigmeskift siden afslutningen på den kolde krig'

I dag har både Finland og Sverige meddelt, at man agter at søge om medlemskab i forsvarsalliancen Nato.

Sveriges statsminister, Magdalena Andersson (th), flankeret af forsvarsminister Peter Hultqvist (tv) og udenrigsminister Ann Linde, fortæller på et pressemøde, at regeringspartiet Socialdemokraterna går ind for et svensk Nato-medlemskab. (Foto: © 1081 Fredrik Persson/TT, Ritzau Scanpix)

Finland vil være medlem af Nato.

Sådan lød det fra finnernes præsident og statsminister, Sauli Niinistö og Sanna Marin, på et pressemøde i dag.

Og i Finlands naboland, Sverige, peger pilen også i retning af en ansøgning om optagelse i forsvarsalliancen, efter det største parti i Sveriges parlament, regeringspartiet Socialdemokraterna, senere i dag meddelte, at de ville arbejde for en svensk ansøgning om medlemskab.

Major Steen Kjærgaard, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kan ikke understrege nok, hvor historisk det er, at Sverige og Finland nu tilsyneladende vil søge om medlemskab i Nato.

- Det, der er sket hen over weekenden, er det største sikkerhedspolitiske paradigmeskift siden afslutningen på den kolde krig.

- Det betyder, at russerne reelt bliver pakket ind af Nato fra Anatolien og hele vejen op til Arktis. Det er russernes værste skræk overhovedet. Det betyder, at Nato kommer til at stå i en helt anden situation i forhold til Rusland, siger Steen Kjærgaard.

Statsminister Sanna Marin (tv) og præsident Sauli Niinistö, meddeler på et pressemøde søndag, at Finland vil ansøge om medlemskab i Nato. (Foto: © ALESSANDRO RAMPAZZO, Ritzau Scanpix)

Behov for sikkerhedsgaranti i overgangsfasen

Et vigtigt punkt for de to potentielle nye medlemmer af forsvarsalliancen har været, at man kunne få stillet en sikkerhedsgaranti i den overgangsfase, som de to lande går ind i, hvis de formelt ansøger om medlemskab.

For der er en periode fra den formelle ansøgning, indtil man er et fuldbyrdet medlem af Nato, forklarer Steen Kjærgaard.

- Der vil være en hel masse politisk retorik og trusler nu, det er der ingen tvivl om. Der kommer til at være nogle kraftige, politiske reaktioner fra Rusland, siger han.

Ifølge Steen Kjærgaard er chancen for et konventionelt militært angreb på Sverige eller Finland i overgangsperioden så godt som nul. Men han kan sagtens forestille sig andre former for aggressioner fra russisk side.

- Det er nok nærmere fremflytning af strategiske våbensystemer, suverænitetskrænkelser, cyberangreb, misinformation, mystiske hændelser og sådan nogle ting, siger Steen Kjærgaard.

Indtil landene er fuldgyldige medlemmer af Nato, er der ingen sikkerhedsgaranti, sådan som Artikel 5 i Natos traktat garanterer det. Artikel 5, også kaldet musketereden, siger i grove træk, at ethvert angreb på et medlemsland skal betragtes som et angreb mod alle medlemslandene. Altså en for alle, alle for en.

Ifølge Steen Kjærgaard skal de to lande dog opfylde en række artikler, før Artikel 5 er i kraft, nemlig de artikler i traktaten, der kommer før nummer fem. Det kommer blandt andet til at omfatte et oprustningsarbejde for særligt Sverige.

- Særligt artikel 3 og 4 er vigtige. Artikel 3 siger, at for overhovedet at være omfattet af Nato, så skal man gøre alt, man overhovedet kan, for at forsvare sig selv.

- Artikel 4 siger, at hvis du har gjort alt, du kan, for at forsvare dig selv, og du så oplever en trussel, så kan du bede Nato-landene om konsultation med henblik på Artikel 5, og så kan de beslutte, om de vil iværksætte den, siger Sten Kjærgaard.

Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger, at han forventer, at overgangsperioden for Sverige og Finland, skulle de søge om Nato-medlemskab, gennemføres rekordhurtigt. (Foto: © EVELYN HOCKSTEIN, Ritzau Scanpix)

Sveriges udenrigsminister, Ann Linde fra Socialdemokraterna, sagde fredag, at hun har holdt indledende samtaler med blandt andet Storbritannien, Tyskland og USA om en sikkerhedsgaranti i overgangsperioden.

Og mens bilaterale sikkerhedsaftaler med diverse Nato-lande kan være nyttige, så kommer Nato også til at spille en stor rolle i at stille en sikkerhedsgaranti. Der foregår også allerede Nato-øvelser på svensk og finsk territorium som følge af en partnerskabsaftale, begge lande tidligere har indgået med Nato, påpeger Steen Kjærgaard.

- Du kommer til at se en enorm øvelsesaktivitet i Østersøen, indtil Finland og Sverige bliver fuldbyrdede medlemmer, tror jeg. De øvelser, der kører nu, bliver forlænget. På den måde giver man de facto sikkerhed til Sverige og Finland, mens processen kører.

- Man kommer til at fylde sikkerhedsvakuummet ud, indtil sikkerhedsgarantien er på plads, siger han.

Steen Kjærgaard fortæller, at han hører, at overgangsperioden måske vil vare mellem fire og 12 måneder, og hans egen vurdering er, at det nok bliver nærmere fire måneder.

- Når man har optaget Nato-lande tidligere, så har det været i fred og fordragelighed. Montenegro, Albanien og Nordmakedonien, som er blandt de senest optagne, er, med al respekt, ikke noget, der har den store betydning på den store verdenspolitiske scene.

- Nu står vi med Finland og Sverige, som ligger i et geografisk nøgleområde. Jeg vil tro, at man finder alle mulige måder, hvor man kan fremskynde processerne, siger Steen Kjærgaard.

I Nato peger pilen også på en hurtig overgangsperiode.

- Vi er klar til at adressere Finland og Sveriges bekymringer i denne overgangsperiode, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg.

Nato-generalsekretæren tilføjer, at planen er, at ratificeringsprocessen af Finland og Sverige som Nato-medlemmer gennemføres i rekordfart, skulle de to lande formelt ansøge om medlemskab.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har, ifølge Reuters, sagt, at det ville være skadeligt for Finlands relation til Rusland, hvis finnerne tilslutter sig Nato. Sverige konkluderede ligeledes i sin sikkerhedpolitiske analyse af et potentielt medlemskab af Nato, at det formentlig ville medføre russiske ”modreaktioner”.