Der har været valg i Tyrkiet, og derfor har præsidenten også fået et pusterum.

Men søndag vandt landets siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, valget og kan derfor blive siddende i præsidentpaladset i fem år mere.

Og dermed er hviletiden slut for den tyrkiske præsident.

Nu er der gået tre dage, festen i gaderne er slut, og Erdogan skal til at tage stilling til en beslutning, som vestlige ledere har prikket ham i maven for at få løst i flere måneder.

Nemlig spørgsmålet om et svensk Nato-medlemskab.

Og spørger man Sverige, så har de også holdt deres del af aftalen. Torsdag træder der nemlig en ny terrorlovgivning i kraft i Sverige, som er ‘den sidste del’ af aftalen mellem de to lande. Det skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i avisen Financial Times.

Grunden til, at Tyrkiet ikke har givet grønt lys til Sverige endnu, er, fordi de kritiserer Sverige for at huse medlemmer af den kurdiske terrororganisation, PKK, som man i årevis har forsøgt at bekæmpe i Tyrkiet.

Den nye lov lukker blandt andet et smuthul i Sveriges antiterrorlov, så det nu også er ulovligt at være med i en terrororganisation. Loven retter sig også mod personer, der økonomisk støtter andres deltagelse i terrororganisationer eller offentligt opfordrer eller rekrutterer andre til at tilslutte sig. Herudover giver den hårdere straffe, hvor den grundlæggende maksimale straf er fire års fængsel.

Loven træder i kraft torsdag den 1. juni, og nu er bolden på Tyrkiets banehalvdel, siger svenskerne.

Men samtidig kæmper PKK igen i Sverige.

PKK planlægger demonstration

Tre måneder efter krigen brød ud i Ukraine, besluttede Riksdagen i Sverige at søge medlemskab i Nato. Det gjorde de sammen med Finland.

For at blive medlem af Nato kræver det, at alle 31 medlemslande i forsvarsalliance giver grønt lys.

Og det er her, at Tyrkiet kommer ind i billedet.

For Tyrkiet – og til dels også Ungarn – har været knap så ivrige efter at lade Sverige komme med i klubben. Fra Tyrkiets side kritiserer man Sverige for at huse tilhængere af Kurdistans Arbejderparti, PKK, som er på Tyrkiet og EU’s terrorliste. Tyrkiet har blandt andet flere gange anmodet om at få udleveret personer fra Sverige, men er blevet afvist gang på gang.

Dengang lød det fra svensk side, at Tyrkiet stillede krav, som Sverige ikke kunne gå med til. Men nu lader det altså til, at Sverige har opfyldt sin del af aftalen – i hvert fald hvis man spørger statsminister Ulf Kristersson.

I begyndelsen søgte Finland og Sverige om medlemskabet sammen, men da det gik op for svenskerne, at Tyrkiet ikke ville give dem grønt lys uden lige, luftede de muligheden for, at Finland kunne blive optaget alene.

Kort efter godkendte Tyrkiets præsident så det finske medlemskab.

Det svenske har ladet vente på sig, fordi præsident Erdogan har insisteret på, at Sverige skal gøre mere for at bekæmpe terrorisme, heriblandt medlemmer af PKK.

Samtidig har der været hændelser i Sverige, der har gjort forholdet mellem de to mere anspændt. Blandt andet da dansk-svenske Rasmus Paludan brændte koranen af foran den tyrkiske ambassade i Sverige, som vakte voldsomme reaktioner fra Tyrkiet.

Herudover skulle PKK efter sigende have flaget ved det svenske parlament tirsdag. Det fik præsident Erdogans kommunikationsrådgiver til at gå til tasterne på Twitter:

- Vi forventer, at de svenske myndigheder efterforsker denne hændelse, stiller de ansvarlige til ansvar og stopper selvidentificerede medlemmer af PKK – som EU anerkender som terrorister – i at operere på svensk jord, skriver han.

Han skriver desuden, at man fra tyrkisk side konkret kræver, at de svenske myndigheder forhindrer PKK-medlemmer i at demonstrere den 4. juni.

Det er en demonstration, som er planlagt på søndag i protest mod den nye svenske terrorlovgivning.

Den nye antiterrorlov

I Sverige håber man nu på, at den nye lov er nok til, at Tyrkiet endelig giver sig.

Udover de hårdere straffe, så skal det også være ulovligt at håndtere udstyr, organisere mødesteder, passe børn, lave mad og sørge for transport for terrororganisationer.

I Financial Times skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, at den nye antiterrorlov gælder alle terrororganisationer – her nævner han specifikt også PKK.

Statsministeren skriver også, at den nye lovgivning vil få betydning for Sveriges internationale samarbejde med EU og NATO.

- At imødegå truslen kræver intensive nationale og internationale bestræbelser. Sveriges nye forbedrede lovgivning vil lette vores samarbejde med Tyrkiet samt med andre NATO- og EU-lande, skriver Ulf Kristersson i Financial Times.

Udmeldingen fra statsministeren kommer efter et møde mellem USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, og den svenske statsminister tirsdag. I en fælles pressekonference efter mødet opfordrede Blinken igen Tyrkiet til at fremskynde processen og godkende Sverige så hurtigt som muligt.

Og presset kommer ikke kun fra Blinken og Kristersson. Det kommer fra samtlige lande, der har givet grønt lys.

Møde mellem udenrigsministrene

Torsdag skal Natos udenrigsministre mødes i Norges hovedstad Oslo.

Her var det meningen, at Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, i den forbindelse skulle holde et møde med hans svenske modpart, Tobias Billström. Men mandag meddelte den tyrkiske regering, at mødet vil blive afholdt på et andet tidspunkt.

Tirsdag var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, også ude og kommentere det svenske medlemskab.

- Mit budskab er, at det er indenfor rækkevidde. Der er et vindue nu. Vi arbejder hårdt for at få det til at ske hurtigst muligt, sagde han.

Udover mødet mellem Anthony Blinken og hans svenske modpart, talte den amerikanske præsident Joe Biden også i telefon med Erdogan mandag for at lykønske ham med genvalget.

- Han (Erdogan, red.) vil stadig arbejde på noget angående F16-kampflyene. Jeg fortalte ham, at vi ønsker en aftale med Sverige, så lad os få det gjort, sagde Joe Biden efter telefonsamtalen. Det skriver Financial Times.

Tyrkiets præsident Erdogan har ikke kommenteret sagen endnu.