Efter ti år som Socialdemokraternes partileder og syv år på posten som Sveriges statsminister har Stefan Löfven i dag valgt at kaste håndklædet i ringen.

Den erfarne politiker træder nemlig tilbage fra begge poster til efteråret, meddelte han i dag i en tale på Socialdemokraternes sommergruppemøde.

- Det er ikke let, men det er det rigtige at gøre. Det vigtigste er, hvad er bedst for partiet? Hvad er bedst for landet? Hvilke forudsætninger efterlader jeg til min efterfølger? Det er det, som vejleder mig, og derfor jeg er nået hertil, lød det blandt andet fra Stefan Löfven.

Den afgående svenske statsminister efterlader sig et parti i en ”mildt sagt usikker situation”, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Löfven har været en stor magtpolitiker, en pragmatiker, som har formået at holde sit parti ved magten, selvom al matematik og i øvrigt sund politisk fornuft har tilsagt, at det burde være umuligt. Men prisen for det har været høj, og han har ikke formået at standse den tilbagegang, som betyder, at partiet nu ligger til at få blot hver fjerde stemme, siger hun og fortsætter:

- Han har ligget i feltet mellem at forsøge at brande sig selv som en klassisk, fællesskabsorienteret socialdemokrat, men har ført en økonomisk politik, som mange af hans vælgere ikke kunne se sig selv i. Så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå for Socialdemokraterne, om den nye leder vil trække partiet til venstre, siger hun.

Historisk mistillidsafstemning og pres fra alle sider

Udmeldingen kommer, efter at den svenske regering tidligere på sommeren var igennem en historisk regeringskrise. Her blev statsministeren udsat for en mistillidsafstemning i Rigsdagen, udløst af støttepartiet Venstrepartiet, som han tabte.

Efterfølgende måtte han gå af og endnu en gang forsøge at danne regering, hvilket lykkedes.

Mistilidsafstemningen i juni var historisk i svensk politik, og Socialdemokraterne har siden været under pres fra mange sider, fortæller Anna Gaarslev.

- Pres fra dårlige meningsmålinger, fra Venstrepartiet, som gik sejrende ud af mistillidsafstemningen og står utroligt godt, og fra den borgerlige opposition, som er mere samlet end nogensinde, siger hun og tilføjer:

- Så i virkeligheden kan man godt sige, at det er uventet, at han trækker sig, men i et lidt større perspektiv, så var det måske ikke så overraskende.

Magtens pris

For selvom Löfven og hans parti har siddet tungt på magten i Sverige de seneste syv år, så har det som sagt ikke været uden omkostninger.

Den regering, som blev væltet ved mistillidsafstemningen, var resultatet af flere måneders forhandlinger efter valget i 2018. I 131 dage var Sverige uden regering, mens partilederne gik i rutefart ind og ud af kontoret hos Rigsdagens formand i utallige forsøg på at danne regering.

De månedlange forhandlinger endte langt om længe i januar 2019 med en ny svensk regering og den såkaldte Januar-aftale. Aftalen var et regeringsgrundlag, et kompromis på tværs af det politiske spektrum, hvor Socialdemokratiet gav køb på flere klassiske, socialdemokratiske værdier for at sikre sig magten.

- Löfven har vundet rent magtpolitisk de seneste mange år, fordi han har formået at holde Socialdemokraterne ved magten, på trods af at den borgerlige opposition rent faktisk har haft et flertal, siger Anna Gaarslev og fortsætter:

- Men hvis vi ser på, hvad det har kostet, så er det blandt andet en økonomisk politik, som har været mere liberal og borgerlig, end mange socialdemokrater har det godt med. Så rent sagspolitisk har prisen været høj, siger Anna Gaarslev.

Hverken fugl eller fisk

Med Löfven ved roret har de svenske socialdemokrater altså sat sig en position, hvor de hverken er fugl eller fisk. Ikke venstreorienterede nok til venstrefløjens vælgere, ikke socialdemokratiske nok til socialdemokraterne, og ikke borgerlige nok til de borgerlige vælgere.

Og det er sidste udkald nu, hvis partiet skal have en chance for at gøre rent bord frem mod et nyt valg og vinde de socialdemokratiske vælgere, som er flygtet både til højre og venstre, tilbage, siger Anna Gaarslev.

- Hvis Socialdemokraterne skal have en chance for at få en frisk start inden næste valg, så er det på høje tid, at han går af. En ny partileder får under et år til at forsøge at få Socialdemokraterne tilbage på benene, før svenskerne igen skal til valg i september 2022.

Direkte ned i de borgerliges skød

En af Löfvens efterfølgers allerstørste udfordringer bliver et spørgsmål, som den nuværende regering ikke har haft noget held med at tackle – den fortsat stigende kriminalitet i Sverige.

I maj toppede Sverige listen over flest skuddræbte i Europa, og situationen har ikke forbedret sig over sommeren, hvor flere unge mænd er blevet skudt og dræbt.

- Det falder direkte ned i den borgerlige oppositions skød, de elsker at tale om lov og straf, og det er regeringens akilleshæl, for situationen er kun blevet værre, siden de kom til magten i 2014. Og indtil videre har svenskere ikke troet på, at Socialdemokraterne har været de rette til at håndtere den kriminalitet, som det er tydeligt, at ingen har styr på.

- Så øvelsen for en kommende socialdemokratisk leder bliver at at holde på sine gamle venstrevælgere og samtidig overbevise svenskere om, at det problem, der er eskaleret ud af kontrol, det skal man nok få styr på.

Socialdemokraterne skal vælge en ny formand på deres partikongres, som finder sted i starten af november.

Vedkommende skal herefter godkendes som statsminister af den svenske rigsdag, for at kunne træde i Löfvens sted som Sveriges leder – noget, der heller ikke er givet, siger Anna Gaarslev.