De historisk store demonstrationer er i sig selv usædvanlige. Men det var oppositionens præsidentkandidat ved det hviderussiske præsidentvalg denne sommer, Svetlana Tikhanovskaja, også.
Den tidligere engelskunderviser overtog topposten i oppositionen efter sin mand, Sergej Tikhanovskij, da han kort før valget blev fængslet for at føre en kritisk kampagne mod præsidenten, Alexandr Lukasjenko.
Alexandr Lukasjenko kom til magten i 1994 og har siden holdt landet i et jerngreb.
Men hvad er det, der gør, at det hviderussiske folk netop nu tager kampen op? Og hvad er det egentlig, de er oppe imod? Bliv klogere i videoen øverst.