Svimlende milliardbeløb skal lappe på forholdet mellem Europa og Afrika

EU vil hælde hundredvis af milliarder i afrikansk infrastruktur. Spørgsmålet er, om det er hjælp til Afrika eller os?

I årevis har kineserne postet milliarder af yuan i de afrikanske lande, men nu vil EU-landene bruge 1.100 milliarder kroner på infrastruktur i Afrika. (Foto: NOOR KHAMIS © Ritzau Scanpix)

Der er meget på spil, når flere end 40 afrikanske ledere torsdag og fredag skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og EU’s andre stats- og regeringschefer i Bruxelles.

Forholdet mellem dem har nemlig længe været anspændt. Derfor håber EU-landene, at det to dage lange topmøde kombineret med milliarder af euro i investeringsstøtte kan forbedre forholdet og samtidig være med til at forhindre nye, alvorlige konflikter på det afrikanske kontinent.

For mens det meste af Europa er optaget af den meget synlige konflikt omkring Ukraine, så udspiller der sig andre alvorlige, men noget mindre synlige kriser syd for EU’s grænse.

Militærkup, klimaforandringer, befolkningstilvækst samt terrorbevægelser med tilknytning til både Islamisk Stat og Al-Qaeda er blot nogle af de mest markante udviklinger i Afrika.

Derudover er der usikkerheden om situationen i Mali, hvor en militærjunta har sat sig på magten. Det fik i sidste måned Danmark til at trække sine soldater i det vestafrikanske land hjem, og ifølge en række internationale medier overvejer den franske præsident, Emmanuel Macron, at trække hele stikket på den franskledede mission i landet.

Det er alt sammen ingredienser til at skabe nye flygtninge- og migrantstrømme mod Europa. Derfor leder EU-landene med en vis form for desperation efter redskaber, som kan forhindre de katastrofer, der lige nu udspiller sig i en form for slowmotion, men som kan få enhver europæisk regeringschef til at ryste i bukserne.

Her hedder deres fornemmeste våben 'Global Gateway'.

EU-landene har planer om at investere i en række forskellige infrastrukturprojekter i Afrika, heriblandt nye jernbaner. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

'Den mest pålidelige partner'

Det er en ny, omfattende strategi, hvor EU-landene gennem milliardstore investeringer i veje, jernbaner, 5G-mobilnetværk, fiberkabler og andre infrastrukturprojekter vil forsøge at øge deres indflydelse rundt om i verden, ikke mindst i Afrika.

Samtidig vil de bruge den til at tage kampen op med Kina, der i de seneste årtier har investeret milliarder af yuan i blandt andet veje, togforbindelser og broer i de afrikanske lande. Det har nemlig vakt bekymring rundt om i de europæiske hovedstæder, som frygter for konsekvenserne, hvis kineserne får for meget at skulle have sagt i Europas baghave.

I sidste uge annoncerede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at der i de kommende syv år skal mobiliseres mere end 1.100 milliarder kroner til infrastrukturprojekter i netop de afrikanske lande.

- På det her område er Europa den mest pålidelige partner for Afrika. Og langt den vigtigste, sagde Ursula von der Leyen om de mange milliarder euro, som både skal komme fra offentlige kasser og fra private investorer.

Og ifølge Richard Morrow fra den sydafrikanske tænketank Brenthurst Foundation er Global Gateway klart det bedste redskab, når det handler om at forsøge at forbedre sikkerheden i Afrika.

- EU har brug for et stærkt redskab, der kan skabe økonomisk udvikling i Afrika, som lige nu er EU’s bedste værn mod alle de sikkerhedsudfordringer, man kan få øje på på det afrikanske kontinent. Udstationering af soldater et sted og udviklingsbistand et andet sted har ikke rigtig hjulpet EU. Men det håber man på, at Global Gateway kan gøre, siger han.

EU har brug for Afrika

De afrikanske ledere og Den Afrikanske Union kommer til Bruxelles med det måske bedste udgangspunkt for forhandling. Problemerne på kontinentet er nemlig tydelige, og de ved, hvor vigtigt det er for EU at gøre noget ved det.

Samtidig ved de også, at der ikke bliver en grøn revolution i verden uden Afrika. Kobolt, litium, kobber og andre vigtige mineraler, der skal til for at sikre grønne produkter i fremtiden, skal hentes i Afrika, og EU er indlysende ikke ene om at ville have fat i råmaterialerne. Det kan få EU til at få flere penge op af lommen.

Derudover er pengestrømmen fra Kina ved at tørre ud.

- En kombination af interne økonomiske udfordringer i Kina og en erkendelse af, at nogle af de investeringer, man har gennemført, ikke var rentable, har fået den kinesiske långivning ned i gear. Samtidig har kineserne i mange lande opnået den indflydelse, de håbede på, forklarer Richard Morrow og tilføjer, at flere afrikanske lande er blevet skeptiske over for de kinesiske gaver, hvilket giver bedre plads til EU.

I Nairobi, Kenya, er der ved at blive bygget en ny motorvej, som blandt andet bliver finansieret med kinesiske penge. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

EU-landene er dog dem, der har investeret mest i Afrika i de seneste årtier. Og hos Dansk Industri (DI) ser man gode perspektiver i et tættere samarbejde mellem EU-landene og de afrikanske lande. Ikke mindst set fra et dansk perspektiv.

Danmark eksporterede i 2020 for mere end ti milliarder kroner til Afrika, og alle de midler, der nu kommer fra EU, er bundet op på den grønne omstilling.

- Det ligger 100 procent til højrebenet for danske virksomheder, der arbejder inden for vandsektoren, fødevareområdet, sundhedssektoren og med vedvarende energi, siger Klaus Lehn Christensen, der er chef for DI’s Østafrika-kontor med base i den kenyanske hovedstad, Nairobi.

Anderledes end kinserne

Klaus Lehn Christensen tror samtidig også, at afrikanerne vil være interesseret i at samarbejde med EU-landene. For ifølge DI-chefen er der er en tydelig forskel på måden, EU-landene går til Afrika på sammenlignet med kineserne.

- Kinesernes lånemodeller kan være ret hårdføre. Et godt eksempel er motorvejen fra Ugandas hovedstad, Kampala, ud til lufthavnen, også kaldet ’Afrikas dyreste motorvej’, som man lånte penge af kineserne til at bygge. Nu skal lånet til at betales tilbage, og det sker gennem heftige toldafgifter, så det er på ingen måde gratis at arbejde med kineserne. Der tror jeg, at vi kan gøre det anderledes, siger han og tilføjer:

- Vi kommer ikke kun med lån, men med investeringer i et fremtidigt marked, der også sigter mod en retfærdig omstilling af arbejdsmarkederne. Derudover har vi også viden, som afrikanerne kan få gavn af. Problemet med de kinesiske projekter er, at arbejdsstyrken langt hen ad vejen er kinesisk, men vi vil gerne have, at de lokale får nogle færdigheder og job, siger Klaus Lehn Christensen.

Global Gateway dækker meget bredt over infrastruktur, og Richard Morrow fra den sydafrikanske tænketank håber, at der bliver sendt en god portion afsted efter uddannelse.

- Det er klart her man kan få mest for pengene. Det går ikke så stærkt og er ikke så synligt, men hvis man evner at have det lange lys på, så vil det virkelig kunne gøre en forskel, siger han.