Svindel i Wilders' film

Geert Wilders' kontroversielle video er lavet af videoklip og billeder, der i stor udstrækning er fundet på nettet. Og der er svindlet med i hvert fald et foto i videoen.

Hvem er denne mand? (Ramme fra Wilders' film)

Geert Wilders har ikke bare lavet en video, der er kontroversiel for sin fremstilling af islam og for uden tilladelse at benytte en tegning af den danske tegner Kurt Westergaard.

Ramme fra Wilders' film

Wilders' video svindler også med fotomaterialet.

Rap-musiker hænges ud som morder

Videoen viser en sekvens, hvor den mand, der myrdede den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, siger, at han ville gøre det igen, hvis han havde muligheden. Og mens den truende udtalelse lyder, toner et ansigt frem, med teksten Mohammed B - navnet på manden, der myrdede Theo van Gogh.

Ramme fra Wilders' film

Men billedet, som der effektfuldt zoomes ind på, er ikke af Mohammed B. Det er et foto af den hollandske rapper Salah Edin, og er taget fra et cd-cover, som DR 2 Udland har fået fat i.

På coveret til cd-en "Nederlands grootste nachtmerrie" - Hollands værste mareridt - ser Salah Edin ikke ligefrem smilende ud. Wilder eller hans medhjælpere kan ikke have været i tvivl om, at billedet forestiller Salah Edin.

Facebook
Twitter