Sydafrikas ikoniske ærkebiskop Tutu er død: 'Han var en lille mand med en meget stor menneskelighed'

Den berømte ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu er død i en alder af 90 år.

Desmond Tutu ses røre en statue af sig selv i Cape Town i 2005. Han er kendt som Sydafrikas samvittighed. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Ritzau Scanpix)

- Han elskede, han lo, han græd, han blev tilgivet, han tilgav.

Sådan svarede ærkebiskop Desmond Tutu, da han tilbage i 1996 blev spurgt, hvordan han gerne ville huskes.

I dag kommer den berømte sydafrikanske ærkebiskops ord på banen igen, fordi nobelprismodtageren er gået bort i en alder af 90 år.

Desmond Tutu spillede en central rolle i Sydafrikas senere historie og blev verdenskendt som en stærk kritiker af apartheidstyret, der regerede Sydafrika fra 1948-1991. Her blev landets sorte flertal diskrimineret og raceadskilt af det herskende hvide mindretal.

Sammen med den ikoniske menneskerettighedsforkæmper Nelson Mandela gik Desmond Tutu forrest i forsøget på at få væltet regimet med fredelige midler.

Desmond Tutu under en demonstration i 1989 ved en strand kun for hvide. (Foto: RASHID LOMBARD © Ritzau Scanpix)

I 1984 fik Tutu Nobels fredspris for sit arbejde, mens han i 1986 blev Sydafrikas første sorte ærkebiskop.

- Desmond Tutus død er endnu et kapitel af sorg i vores nations farvel til en generation af fremragende sydafrikanere, der har testamenteret os et befriet Sydafrika, lyder reaktionen i dag fra Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, beretter Ritzau.

Desmond Tutu sammen med den tidligere sydafrikanske præsident F. W. de Klerk, der ligeledes modtog Nobels fredspris. De Klerk gik bort for blot halvanden måned siden. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

Fokuserede på tilgivelse

Da apartheidstyret i Sydafrika brød sammen i starten af 1990'erne, fortsatte den karismatiske ærkebiskop med at spille en stor rolle i landet.

Nu var det nemlig tid til forsoning af landets sorte og hvide befolkning, understregede Nelson Mandela, der var blevet præsident ved det første demokratiske valg i Sydafrikas historie.

Han udpegede i 1994 ærkebiskoppen til at stå i spidsen for den såkaldte Sandhedskommission, der skulle kortlægge de omfattende brud på menneskerettighederne, der havde fundet sted under apartheidregimet.

Her lagde Tutu vægt på, at krænkelserne ikke måtte glemmes, men at de skulle tilgives.

Desmond Tutu satte blandt andet ord på sin indsats for forsoning i et interview med DR's Steffen Kretz i interviewserien 'De skrev historie' i 2005:

Han er ligeledes citeret for ordene:

- At tilgive er ikke at glemme. Det er faktisk at huske - at huske og ikke at bruge din ret til at slå igen. Det er en ny chance for en ny begyndelse.

Hvis en person frivilligt tilstod, kunne han få amnesti for sine forbrydelser under apartheid. Men forblev man tavs, risikerede man retsforfølgelse. De tusindvis af vidsnesbyrd førte til voldsomme afsløringer af blandt andet tortur og mord.

Biskop Tutu blev tydeligvis overvældet, da han i 1995 besøgte et af gerningsstederne i Rwanda, hvor der havde fundet en massakre sted under folkemordet i landet:

En lille mand med en meget stor menneskelighed

- Man tog ikke umærket fra et besøg med Desmond Tutu.

Sådan fortæller Birthe Juel Christensen. Hun er præst og chefkonsulent i Folkekirkens Nødhjælp og har mødt den karismatiske ærkebiskop flere gange gennem årene både i Sydafrika og under ærkebiskoppens besøg i Danmark.

- Når man havde talt med ham, så satte det sig, og han satte dybe spor, fordi han var så stor en personlighed, siger chefkonsulenten.

- Når han gjorde så stort et indtryk på os allesammen, så tror jeg, at det var, fordi han i kraft af sin store integritet hvilede i, hvem han var, og hvad han stod for, siger Birthe Juel Christensen, der har haft ærkebiskoppen hjemme hos sig en enkelt gang.

- Han var en lille mand med en meget stor menneskelighed. Han spurgte ind til min familie og mødte mine børn. Næste dag, da vi mødtes igen, spurgte han så, hvordan deres første skoledag var gået. Han havde bare en evne til at favne og omfavne også nye mennesker, siger Birthe Juel Christensen.

- Vi havde at gøre med en mand, der stod over for så store udfordringer, bekæmpede uretfærdighed, tog klimaspørgsmålet og andre store spørgsmål op. På trods af alt det, så havde han også storhed nok til at spørge ind til mine små børn. Det gjorde meget indtryk på mig, siger chefkonsulenten.

Desmond Tutu sammen med Dalai Lama i 1996:

Hun oplevede, at ærkebiskoppen havde en meget stærk retfærdighedssans, som var direkte afledt af hans kristne tro.

- Han havde altid øje for uretfærdighed, og det var absolut tilfældet i Sydafrika under apartheid, hvor der var stor forskel på sorte, farvede og hvide. Og det kunne han ikke leve med uden at tale det imod, siger Birthe Juel Christensen.

Hun mener, at Desmond Tutu spillede en afgørende rolle i opgøret med apartheid, fordi han forbandt sandhed og retfærdighed med hinanden.

- Han vidste, at hvis vi skal kunne mødes, så skal vi også kunne tilgive hinanden, og vi er nødt til at se sandheden i øjnene. Der skulle ikke fejes noget under gulvtæppet, siger hun og fortsætter:

- Man skulle mødes og tale om det og lytte til hinanden, hvis der skulle opnås forsoning. Så på den måde tror jeg, at han har forbundet dyb menneskelighed og erkendelse med forsoningsarbejdet.

Ærkebiskoppen satte i februar 1996 ord på, hvordan han ville huskes:

Ærkebiskop Tutu efterlader sig sin hustru, Nomalizo Leah Shenxane, som han giftede sig med i 1955, og fire børn.