Sydkoreanske børn kan være bortadopteret til Danmark under falsk identitet

Nu byder adopterede fra hele verden ind med lignende historier om falske oplysninger.

53 personer har via gruppen Danish Korean Rights Group sidste uge afkrævet Sydkoreas regering en undersøgelse af omstændighederne om adoptioner fra Sydkorea til Danmark i 1970'erne og 1980'erne

Du er ikke forældreløs. Du er heller ikke fundet på en bænk i en tilfældig park. Dine forældre er faktisk i live i Sydkorea.

Sådan lød beskeden til flere danskere, der i 1980'erne og 1990'erne blev adopteret fra Sydkorea. De er alle kommet til landet med falske oplysninger. Det kan eksempelvis være et nyt navn, fødested, eller at deres forældre er i live, selvom der i adoptionspapirene har stået, at de var forældreløse.

Peter Møller er advokat og har indsamlet dokumenter fra adskillige sager, som adopterede har sendt til 'Danish Korean Rights Group' (DKRG). De er blevet sendt, fordi flere adopterede har fundet forældre i Sydkorea, selvom det fremgik af deres papirer, at de var forældreløse.

Sagerne stammer fra adoptionsbureauerne Holt Children Services og Korean Social Services (KSS). Danish International Adoption (DIA) har formidlet børn fra Sydkorea siden 1969 i samarbejdet med Holt Children Services.

Blandt danskerne er Eva Tind, der som 1-årig blev bortadopteret til Danmark. Gennem hele sin barndom troede hun, at hun blev fundet som hittebarn og var forældreløs. Som teenager kunne hun så finde et bevis på, at hendes biologiske forældre var i live i Sydkorea.

- Det var jo et kæmpe chok, fordi jeg voksede op med en helt anden historie, fortæller Eva Tind.

Eva Tind fik af vide, at hun blev fundet på en bænk i en park og efterfølgende kom på børnehjem. Hun har dog fundet frem til, at begge ting er forfalsket i adoptionspapirerne.

Det er historier som Eva Tinds, der har fået gruppen DKRG til at lægge sag an ved Den Koreanske Sandhedskommission.

I spidsen af projektet står Peter Møller, som selv er adopteret fra Sydkorea.

- Jeg har talt med mange adopterede, der har fundet deres biologiske forældre i Sydkorea. De har en meget anden historie at fortælle end den, der angives i adoptionspapirene.

Strækker sig ud over danske grænser

DKRG's henvendelse til Kommissionen har fra starten været for danske adopterede. Omfanget af fejlagtige adoptioner viste sig dog at være større end forventet.

Den 23. august lagde DKRG sag an ved Den Koreanske Sandhedskommission. Dagen efter modtog Peter Møller hundredvis af beskeder og henvendelser fra folk over hele verden, der hævdede at have samme historie som de danske adopterede.

- De mange henvendelser og beskrivelser fra andre lande har tydeligt vist, at det ikke kun er i Danmark, at man oplever forfalskninger og dokumentsvig fra adoptionsbureauers side fortæller Peter Møller.

- Dette tyder på, at adoptionsbureauernes ugerninger er blevet sat i system. De har brugt samme metode i forhold til at ændre folks identiteter.

Han vil på vegne af organisationen igen rejse til Sydkorea 13. september for at indgive de øvrige blanketter.

Ofre på begge sider

En historie fra en sydkoreansk familie er nu tikket ind i Peter Møllers indbakke.

Familien kontaktede DKRG i håb om at finde deres søn, som i 1980'erne blev bortadopteret i mod moderens vilje. De kalder det "deres største sorg og tragedie i familien".

Drengen blev bortadopteret gennem bureauet Holt. Den danske familie skal løbende sende billeder til den biologiske familie i Sydkorea for at bevise, at han har det godt.

Peter Møller og organisationen kom frem til, at sønnen befandt sig i Danmark, og har planlagt at lede efter ham.

- Vi har fået at vide af søsteren, at der er et billede, hvor han står med sine forældre foran en bondegård et eller andet sted i Danmark, fortæller Peter Møller.

Han tilføjer, at da de kun er i besiddelse af det koreanske navn og fødselsdato, kan det være svært at opspore personen, da de forventer, at navnet er blevet ændret under adoptionen.

- Der er bare for at sige, der er folk på begge sider som bliver påvirket af de her sager, siger Peter Møller.

Organisationen 'Danish Korean Rights Group' har indtil videre indgivet 53 sager fra Danmark. Man forventer svar på sagerne om tre måneder.

Udover Danmark har Peter Møller modtaget sager fra lande som Sverige, Frankrig, Belgien og Canada. DKRG har besluttet at åbne et samarbejde med de respektive kontaktpersoner i landene.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra adoptionsbureauerne og DIA, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser før artiklens udgivelse.