Syrien: Igen veto fra Rusland og Kina

For 3. gang har Rusland og Kina nedlagt veto mod en resolution mod Syrien, og Sikkerhedsrådet var heller ikke enige om at forlænge FN-missionen.

Den norske generalmajor Robert Mood har forladt sit hotel i Damaskus, fordi FN's Sikkerhedsråd ikke kunne blive enige om at forlænge den mission, han står i spidsen for. (Foto: Louai Beshara © Scanpix)

Rusland og Kina, har endnu en gang forhindret, at Syriens magthavere bliver udsat for yderligere sanktioner. De to lande har i dag nedlagt veto mod en resolution i FN's Sikkerhedsråd.

Selv om der var et stort flertal for den vestligt udformede resolution, så formåede Rusland og Kina at stikke en kæp i hjulet for de foranstaltninger, der skulle lægge yderligere pres på præsident Bashar al-Assad og hans styre.

Der blev heller ikke opnået enighed om en forlængelse af FN's ubevæbnede observatørmission i Syrien under ledelse af den norske generalmajor Robert Mood.

Han har tidligere på dagen taget konsekvensen og forladt sit hotel i Damaskus.

Facebook
Twitter