Syrien vil med i klimaaftale - USA er alene om at stå udenfor

Syriens tilslutning til aftalen efterlader verdens største økonomi uden for klimafællesskabet.

FN's klimakonference COP23 begyndte mandag 6. november og slutter fredag 17. november. (Foto: PHILIPP GUELLAND © Scanpix)

Som de eneste to lande var Syrien og Nicaragua ikke med i FN's klimaaftale fra COP 21-topmødet i Paris i 2015.

Men i dag har den syriske regering ved klimatopmødet COP23, der finder sted i tyske Bonn, meddelt sin intention om at ratificere klimaaftalen om en fælles indsats mod global opvarmning.

- Jeg bekræfter, at den Syriske Arabiske Republik støtter implementeringen af Paris-aftalen mod klimaforandringer for at opnå de ønskede globale mål og afspejle principperne om retfærdighed og fælles ansvar, lød det fra Syriens vicemiljøminister M. Wadah Katmawi.

Nicaragua: Vi må være solidariske

I slutningen af september meddelte Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, under et møde med Verdensbanken, at det mellemamerikanske land var klar til at skrive under på Paris-aftalen.

- Vi er nødt til at være solidariske med det store antal af lande, der er (klimaets, red.) første ofre, som allerede er ofre, og forsat er dem, der vil lide under de afledte katastrofer. Og det er lande i Afrika, Asien, Latinamerika og i Caribien, der er særligt sårbare, sagde Daniel Ortega.

Med de to landes tilslutning er USA nu det eneste land, der på sigt ikke er med i FN's globale klimaaftale. USA's udmelding blev serveret af præsident Donald Trump på et pressemøde i Rosenhaven foran Det Hvide Hus 1. juni i år.

Trump: Aftalen skader USA's økonomi

- Jeg kan ikke med god samvittighed støtte en aftale, der skader USA, lød det fra Donald Trump. Aftalen handler mindre om klima og mere om, at andre lande, eksempelvis Kina, får økonomiske fordele i forhold til USA, mener præsidenten.

- Resten af verden klappede, da vi underskrev aftalen. De var helt vilde, lød det fra Donald Trump.

Verdens største økonomi og førende stormagt kan dog ikke træde ud af klimaaftalen før 4. november 2020. Det vil sige fire år efter at aftalen trådte i kraft - og dagen efter næste præsidentvalg i USA.

14 stater trodser regeringen

Den amerikanske regering har tilkendegivet, at den vil leve op til sine forpligtelser i aftalen frem til udtrædelsen. Det handler blandt andet om fortsat at indrapportere landets samlede udledning af drivhusgasser til FN.

Flere af USA's stater har dog dannet en alliance, der fortsat vil arbejde for målene i Paris-aftalen - trods den føderale regerings beslutning.

14 stater, hovedsaglig langs de østlige og vestlige kyster, vil leve op til USA's oprindelige mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 26 til 28 procent i forhold til niveauerne i 2005 inden 2025.

Facebook
Twitter