Aleksej Navalnys politiske organisation, Antikorruptionsfonden, er ”ekstremistisk” og må ikke fungere i Rusland længere.

Det slog en russisk domstol som forventet fast i går i en afgørelse.

Kategoriseringen sætter Navalnyjs organisation i bås med terrorbevægelsen Islamisk Stat, flere nynazistiske grupper og Jehovas Vidner, som heller ikke må praktisere i Rusland.

Det betyder, at samtlige medlemmer af organisationen risikerer fængselsstraf, og at alle, der offentligt støtter Navalnyjs arbejde, ikke kan stille op til en politisk post – blandt andet ved det kommende valg til det russiske parlament til efteråret.

Domstolens beslutning påvirker ikke den fortsatte kamp mod Putins regime, lød det efterfølgende fra den fængslede oppositionspolitiker.

- Når korruption er fundamentet i regeringen, bliver de, som kæmper mod korruption, stemplet som ekstremister. Vi vil ikke opgive vores mål og ideer. Det er vores land, og vi har ikke et andet, skrev Navalnyj efterfølgende i en udtalelse på Instagram.

Et endegyldigt farvel

Trods kampvilje fra Navalnyj selv, så betyder dommen formentlig et endegyldigt farvel til den landsdækkende organisation, som Antikorruptionsfonden har været. Det vurderer DR’s Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

- Det betyder, at de tusindvis af aktive medlemmer øjeblikkeligt må slippe deres politiske arbejde, fordi de nu risikerer at blive idømt fængselsstraffe, siger hun:

- Det gælder også alle Navalnyjs unge, håbefulde løjtnanter, der ellers var lykkedes med at skabe en politiske bevidsthed omkring dem selv som hans fortalere, og som ville have haft en rimelig chance ved et valg. De vil formentlig ikke kunne stille op nu, fortsætter hun.

Navalnyj selv afsoner lige nu en fængselsdom på to et halvt år for at have forbrudt sig mod betingelserne i sin prøveløsladelse i en sag om økonomisk svindel. Han blev fængslet umiddelbart efter han tidligere på året vendte hjem til Rusland fra Tyskland.

Her havde han opholdt sig siden sidste sommer, hvor han var i behandling, efter han blev forgiftet med nervegiften Novichok under en rejse. Navalnyj har anklaget Putin for at stå bag drabsforsøget – en anklage som Kreml har afvist.

En finmasket indsats

Onsdagens dom var ingen overraskelse og kommer, efter at samme domstol i slutningen af april satte en stopper for Antikorruptionsfondens politiske aktiviteter ved at forbyde dets regionale kontorer i at afholde valgmøder og i øvrigt deltage i aktiviteter i forbindelse med det kommende parlamentsvalg.

Det er ikke kun Navalnyjs organisation, som Putins styre har rettet skytset mod i den seneste tid. Der er nemlig blevet slået hårdt ned på den politiske opposition i alle de former, den har taget.

I maj besluttede oppositionsgruppen Open Russia at opløse sig selv for at undgå retsforfølgelse. Umiddelbart efter blev organisationens leder, Andrei Pivovarov anholdt, da han forsøgte at forlade landet. Også selvstændige politiske kandidater til det kommende valg er blevet anholdt, studenterbevægelser lukket, og advokater og aktivister tilbageholdt i et væk, fortæller Matilde Kimer.

- Det er en meget finmasket indsats, man gør fra regimets side, for at forhindre ballade og uorden, siger hun.

Et dystert udsyn

Ligesom Navalnyj er mange fremtrædende oppositionspolitikere endt bag tremmer – hvis de ikke har valgt helt at forlade Rusland af frygt for fængsling.

Det tiltagende pres fra Putins regime efterlader Ruslands politiske opposition med meget få handlemuligheder frem mod det kommende valg, siger Rusland-korrespondenten.

- Det er et dystert udsyn. Kommentatorer i Rusland er gået så langt som at sige, at dækningen af det kommende ”døde” valg allermest kommer til at minde om en obduktion. Der er godt nok stor fanfare i de statslige medier, men man skal tilhøre en meget særlig type, hvis man kan se nogen form for spænding i det, siger hun.

- Så det skal være en tætkomprimeret tænkeboks, oppositionen må sætte sig ind i lige nu. For mig at se, er der nærmest ingen manøvrerum tilbage.

Det russiske parlamentsvalg vil blive afholdt senest den 19. september.