Syv store klimaudfordringer på de syv kontinenter

Fra Antarktis til Asien er verdens borgere påvirket af klimaforandringer.

Klodens syv kontinenter har alle forskellige klimaudfordringer, herunder mangel på vand, oversvømmelser, smeltet is, skovbrande, tørke, tordenvejr, og et ødelagt koralrev.

Et varmere, vådere og mere ekstremt klima er, hvad fremtiden bringer.

Sådan lyder vurderingen fra Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer.

- Det helt store problem er, at vi udleder for meget CO2.

Den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren får temperaturen til at stige - og det afføder flere klimaudfordringer globalt.

Og det bliver kun værre, hvis vi ikke stopper udledningen, siger Mernild.

- Selv hvis vi stopper udledning af drivhusgasser i morgen, vil vi forventeligt stadig se en temperaturstigning op til en halv grad, fordi stigningen er forsinket.

Et mere forandret klima er altså, hvad fremtiden bringer, men hvilke udfordringer står Jordens befolkning så overfor i dag?

Vi tager dig en tur rundt om kloden og zoomer ind på nogle af de udfordringer, som store dele af klodens befolkning lever side om side med.

Vandmangel, oversvømmelser, is, der smelter, skovbrande, tørke, orkaner og ødelagte koralrev er ikke de eneste klimaproblemer i verden. Men det er nogle af de kvaler, der følger med en opvarmet klode.

Sydamerika

  • Der har allerede været over 70.000 brande i år, skriver Brasiliens rumforskningsinstitut. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)
  • Der bor flere end 30 millioner mennesker i Amazonas. Nogle af dem mister deres hjem som følge af brandene. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)
1 / 2

Første stop på vores jordomrejse er Sydamerika, og her zoomer vores linse ind på skovbrande.

Kloden bliver varmere, og på flere kontinenter bryder skoven i brand. Jo tørrere jorden bliver, jo flere skovbrande opstår der. Når træerne brænder, frigiver de CO2, hvilket øger klodens opvarmning.

En række skovbrande har fået en helt særlig omtale de seneste måneder. Verdens største regnskov, Amazonas, har nemlig stået i flammer.

Den sydamerikanske regnskov er propfuld af forskellige arter af dyr, og alt fra Jesus-firbenet til den lyserøde delfin kan findes gemt af vejen bag blade og kviste og i Amazonas' rindende vand.

Men dyrenes overlevelse er truet af flammerne.

- De tropiske regnskove er nogle af de mest biodiverse i verden, og der findes dyre- og plantearter, som er i fare for at blive udryddet, fortæller professor emeritus ved Københavns universitet Jørgen Bo Larsen, som arbejder med skove ved det kinesiske universitet i Nanjing.

De lokale, der lever mellem træerne, er også påvirket af brandene, fordi flammerne fjerner flere hjem på sin vej gennem skoven.

Den brændte skov bliver svær at genoprette, fordi der oprettes landbrug i områderne, fortæller Jørgen Bo Larsen.

- Der opstår ikke brande i den tropiske regnskov normalt, de er påsat af mennesker, fordi man vil bruge området til dyrkning af sojabønner og til græssende landbrugsdyr.

Hvert minut ødelægges et skovområde på størrelse med en fodboldbane.

Når skovene brænder, frigiver træerne enorme mængder CO2, der ender i atmosfæren og bidrager til en øget opvarmning.

Faktisk udgør skovafbrænding i troperne ti procent af verdens CO2-udledning, hvilket er fem gange mere, end hvad flytransporten udleder, fortæller Jørgen Bo Larsen

- Der er bundet en masse kuldioxid i træernes stammer og rødder, og når skovområderne bliver brændt af, frigiver man alt kulstoffet, og det siver op i atmosfæren.

Europa

  • Også Spanien er hårdt ramt af ekstremt vejr. (Foto: handout © Scanpix)
  • Mindst fire mennesker døde under det kraftige uvejr i det østlige Spanien. (Foto: Susana Vera © Scanpix)
  • Børn blev båret ud af oversvømmede huse i forbindelse med de voldsomme regnskyl og de store bølger. 500 mennesker måtte forlade deres hjem. (Foto: jose jordan © Scanpix)
  • Redningsarbejdere sejlede i både ud for at redde strandede borgere. (Foto: Sergio perez © Scanpix)
  • En grøn plastikspand bliver brugt til at tømme et hus for vand i byen Alicante i Spanien. (Foto: Marcial Guillen © Scanpix)
1 / 5

Andet stop på rejsen er Europa.

Alt fra frost til tørke til skovbrande og massive oversvømmelser er blandt klimakonsekvenserne på kontinentet i den tempererede klimazone.

I Spanien, Italien og Portugal bliver det varmere og varmere med et klima, der minder mere og mere om det nordafrikanske. I Nordeuropa derimod bliver jorden vådere af de massive regnskyl, der vælter ned fra himlen i stigende mængder.

Et fænomen, der blandt andet oversvømmer floder i Irland.

Tilbage i 2009 blev landet ramt af de værste oversvømmelser i 800 år. Oversvømmelserne efterlod omkring 14.000 mennesker uden rent drikkevand.

En undersøgelse, der inkluderede næsten 50 forskere fra 24 lande, konkluderede ved hjælp af data over 50 år, at der kommer flere og flere oversvømmelser, som kan kædes direkte sammen med klimaforandringerne.

Når havene stiger, og det samtidig vælter ned med regn, er lavtliggende områder i fare for at blive oversvømmede.

- Grunden til, at havene stiger, er, at isen smelter, og derfor kommer der mere vand i havene, fortæller Aslak Grinsted, som er lektor i geofysik ved Niels Bohr instituttet på Københavns Universitet.

Havene udvider sig, når vandet opvarmes. Der er den samme mængde vand, men det fylder bare mere, når det bliver varmere. De sidste 60 år har havet udvidet sig omkring fire centimeter.

På grund af vandstandsstigningerne kan steder, man troede kun blev oversvømmet hvert 100. år, nu risikere at blive oversvømmede hvert år, fortæller Aslak Grindsted.

- Hvis man ikke har taget højde for vandstandsstigningen, når man bygger infrastruktur ved kysten, er der større chancer for oversvømmelser.

Der er dog ikke meget at gøre for at modvirke udviklingen, fordi CO2-udslippet er så højt, at havene vil stige de næste 100 år, og den eneste mulighed er derfor at suge CO2 ud af atmosfæren, fortæller han.

- I Danmark har vi meget kyststrækning, og hvis oversvømmelserne fortsætter i et århundrede, så bliver det umuligt at holde vandet tilbage. Det kan have konsekvenser for lavtliggende byer såsom København.

Nordamerika

  • 16.000 mennesker blev evakueret til Astrodome stadium, hvor de modtog mad og husly. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)
  • Orkanen Katrina kostede næsten 2000 menneskeliv. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
  • Orkanen ledte en masse oversvømmelser med sig, hvilket resulterede i, at mange amerikanere måtte flygte fra hjemmet. Da orkanen ramte New Orleans, blev 75 procent af byen oversvømmet. (Foto: Allen Fredrickson © Scanpix)
  • Orkanen, der var i kategori fem, trak et spor af ødelæggelser efter sig. (Foto: Rick Wilking © Scanpix)
1 / 4

Over Atlanten flyver vi til næste punkt på rejsen - Nordamerika.

På kontinentet med alt fra bidende kulde i det nordlige Alaska til hvide sandstrande og bikinivejr i det sydlige Mexico er der mange retninger vores kameralinse kan pege i.

Vinden puster til den amerikanske østkyst, i landet som er en af de helt store klimasyndere på verdensplan.

To måneder om året dominerer store orkaner det nordøstamerikanske klima. Orkaner opstår som følge af varmere havtemperaturer. Når havet bliver varmere, er der mere energi til stede til at drive orkaner.

Det nok mest kendte eksempel er orkanen Katrina, som krøb sig gennem Caribien og ind i USA over otte dage. Orkanen opstod nord for Cuba og smadrede sig herefter frem over Florida til Louisiana, hvor den endte sin færd i New Orleans den 29. august 2005.

Stormen skabte ravage, imens den stod på, men livet efter orkanen blev særligt hårdt for amerikanerne.

Massive oversvømmelser fik store konsekvenser og efterlod flere hundrede tusinder uden tag over hovedet. Et estimat lyder, at Orkanen Katrina lavede ødelæggelser for mere end 100 milliarder dollar.

Aslak Grinsted, som er lektor i geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, fortæller, at der i takt med et større CO2-udslip bliver færre orkaner, men de, som kommer, bliver meget større.

- For at en orkan kan udvikle sig, skal der være nogenlunde samme vindstyrke i to luftlag, hvilket klimaforandringerne modvirker. Hvis der til gengæld er en orkan, som formår at dannes i luftlagene, så bliver den meget større, end dem vi har set før i tiden, såsom Katrina.

En orkan er kæmpe tordenvejr, og når temperaturen i luften øges, kan orkanen indeholde mere vanddamp, derfor kan den blive større.

Asien

  • Landmænd fra det sydlige Indien barberede halvdelen af håret på hovedet af til en protest tilbage i 2017, hvor de krævede hjælp fra regeringen efter en voldsom tørke. (Foto: Cathal Mcnaughton © Scanpix)
  • Drengen Siddharth Dhage bærer tomme vandbeholdere langs togbanerne i byen Aurangabad. Han er en del af en gruppe børn, der tager en 14 kilometer togtur frem og tilbage for at hente vand. (Foto: FRANCIS MASCARENHAS © Scanpix)
  • I byen Aurangabad er vandforsyningerne ved at slippe op, og derfor må nogle dele af befolkningen vaske sig langs skinnerne, fordi der ikke er vand i deres huse. (Foto: FRANCIS MASCARENHAS © Scanpix)
  • En kvinde i byen Aurangabad vasker potter og pander udenfor huset. (Foto: FRANCIS MASCARENHAS © Scanpix)
1 / 4

Verdens største kontinent, hvor over halvdelen af verdens befolkning bor, er fjerde stop på vejen.

Enorme mængder af vand vælter ned fra himlen som monsunregn over dele af Asien, men med varmere temperaturer smelter isen, der var med til at holde vandet forseglet i gletsjere, og derfor fosser mere af vandet ud i havet igen i stedet for at blive gemt væk til tider med tørke.

Tal fra 2018 viser, at Asien bruger 65 procent af verdens vandforsyning. Og cirka 30 procent af den asiatiske befolkning er allerede i vandmangel.

Et af de lande, hvor problemet er særligt slemt, er Indien.

Befolkningen i Indien er firedoblet, siden landet blev selvstændigt i 1947, og derfor har flere eksperter foreslået en etbarnspolitik.

- Det store problem er, at der bliver flere mennesker, som bruger mere vand, fortæller Jens Christian Tjell, som er professor emeritus på DTU Miljø.

Klimaet i Indien og resten af den del af Asien, der ligger tæt ved ækvator, er præget af et mere ekstremt vejr med perioder med enten massive regnskyl eller med ekstrem tørke.

I det sydlige Indien, hvor monsunregnen blev forsinket og er mindre end tidligere, er vandmængden nu ret minimal, ifølge Jens Christian Tjell. Derfor står dele af landet nu i en decideret humanitær krise.

Lastvogne med vand kommer hver dag forbi byen Chennai for mod betaling at sørge for, at indbyggerne ikke tørster. Vandforsyningen i byen er næsten væk, fordi flere af byens største søer er udtørrede.

Temperaturstigningerne har konsekvenser for de store mængder is, der ligger i Himalayas bjerge. Isen har førhen fungeret som en buffer for vandet, der regner ned i bjergene, hvorfra bønderne i blandt andet Indien kunne få vand til deres afgrøder.

Men isen i Himalayas bjerge smelter, skovområder og planter holder ikke vandet tilbage, og derfor løber al regnen direkte ned ad bjergene og ind i floder og havet omkring.

Vandmanglen går hårdest ud over landbruget.

- Landbruget bruger langt den største del af det tilgængelige vand, og derfor kommer vandmanglen til at få stor betydning for de afgrøder, bønderne dyrker på marken.

- Men det kommer selvfølgelig også til at gå ud over drikkevandet.

Når der ikke er nok vand til landbruget, er der ikke nok afgrøder til at brødføde den stigende befolkning i området. Derfor flytter mange ind til byerne for at kunne tjene penge.

Et landbrug begrænset af vandmangel i en tid med en enorm befolkningstilvækst kan få store konsekvenser i blandt andet Indien.

- Landbruget kan simpelthen ikke understøtte så mange mennesker, som befolkningen vokser med i fremtiden.

Jens Christian Tjell fortæller, at der ikke er meget, man kan gøre for at rette op på manglen på vand.

- Man kan forvalte vandressourcer på en bedre måde ved eksempelvis at forsøge at lave dæmninger, der opmagasinerer noget af vandet, så man kan benytte sig af det i tørkeperioder.

Afrika

  • Ved en dæmning i Sydafrika er vandstanden foruroligende lav. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)
  • Også Etiopien er ramt af en massiv tørke. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)
  • Tørken har sendt millioner af mennesker på flugt. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)
1 / 3

Femte stop er verdens andetstørste kontinent, hvor mange mennesker drives på flugt, fordi solens varme stråler hiver al fugten ud af jorden.

Nogle steder på kontinentet bliver decideret ubeboelige med temperaturer over 50 grader. Tilbage i 2018 blev der målt op til 51 grader i Algeriet.

Når atmosfæren bliver varmere, vil der i en del områder være et mindre skydække, fordi skyerne kræver fugtighed, hvilket skal komme fra fordampningen fra landjord og plantesamfund, der udtørrer ved varmere temperaturer.

Et mindre skydække øger solstrålingen, fordi skyerne ikke bremser sollyset. Og uden en bremseklods på solens stråler varmes jorden endnu mere op.

Når der ikke er vand nok til, at planter kan gro, bliver det et stort problem for både dyr og mennesker. Mennesker kan til en vis grad kompensere med mad fra andre steder i verden, men mange husdyr er afhængige af lokalt foder, fordi det er for dyrt at hente langvejs fra.

I Kenya og Somalia er flere dyr blevet slagtet, fordi foderet er sluppet op, og græsningsarealerne er blevet opbrugt. I masai-kulturen har flere familier hele deres opsparing i kvæg, og når dyrene slagtes, forsvinder familiernes formue, siger professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen.

- Det stigende omfang af tørke er nok det største problem, verdens fødevareforsyning står overfor.

- Der skal ikke noget stort udsving i kornproduktionen til, kun to-tre procent skal det svinge, før efterspørgsel og produktion ikke matcher hinanden. En stor del af udsvingene handler om udsving i temperaturer og tørke i store områder, siger han.

Perioder med omfattende tørke har medført højere priser på mad og et større behov for nødhjælp. Men der er kun en løsning på problemet, fortæller Jørgen Eivind Olesen.

- Løsningen er at undgå klimaændringer.

Han fortæller også, at landene bør udbygge infrastrukturen i landområderne og uddanne bønderne bedre.

- Store dele af befolkningen overudnytter jorden med for meget afgræsning og manglende beskyttelse af dyrkningsjorden, og noget af det kan løses gennem bedre oplysning til bønderne i området, der mangler uddannelse og rådgivning, og desuden bør man udbygge veje og fødevarelagre, så fødevarespild undgås.

Australien

  • Koraller ved Australien's Great Barrier Reef bliver bleget af forurening. (Foto: handout © Scanpix)
  • Koraller dør ud på grund af for varmt vand, hvilket gør, at de alger, korallerne er afhængige af, dør. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)
1 / 2

På næste stop skal vi under havets overflade ved kontinentet Australien.

Farverne i koralrevet falmer, fordi halvdelen af korallerne i verdens største tropiske koralrev, The Great Barrier Reef, er døde siden 2016.

Korallerne optager føde via små alger, der hedder sosanceller. De små alger optager sollys og afgiver derved sukkerforbindelser til korallerne som en del af den fotosyntetiske proces.

Men algerne kan ikke overleve havtemperaturer over 31 grader, og når algerne dør, mister korallerne deres fødekilde. Hvis korallerne ikke fanger nye små alger, sulter de ihjel.

Det er sosancellerne, der giver koralrevet sine farver.

Korallernes død kommer til at påvirke biodiversiteten i The Great Barrier Reef, fortæller Lars Skou Olsen, som er kurator ved Den Blå Planet.

- Mange arter vil forsvinde, og det samme vil fødegrundlaget for mange mennesker.

Korallerne når ikke at gendanne sig selv på grund af et øget antal af vejrfænomenet 'El Niño'.

Ved El Niño kommer der store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav. Man har førhen haft vejrfænomenet cirka hvert 100. år, men i takt med klimaforandringerne bliver der mange flere tilfælde af El Niño.

Udover store temperatursvingninger har korallernes ynglecyklus ændret sig de seneste år, fordi æg og sæd fra korallerne ikke produceres samtidig, og de to ting sammenlagt kan have store konsekvenser for koralrevet, fortæller han.

Det er dog ikke kun klimaforandringerne, som udgør en trussel for koralrevet.

- Klimaforandringer er én ting, noget andet er den lokale forurening, som landbruget står for. Det er noget, man har arbejdet meget med fra regeringens side, og derfor er der kommet fokus på at regulere landbruget.

Han holder dog fast i, at den store konflikt ligger i CO2-udslippet.

- Der skal gøres noget ved klimaforandringerne.

Antarktis

  • Arktis oplever voldsom forandringer på grund af klimaforandringerne. (Foto: Nasa © Scanpix)
  • Isen smelter, og vandstanden vil stige. (Foto: STAFF © Scanpix)
1 / 2

På syvende og sidste stop løber små dryp fra iskappen over Antarktis ned i havene og øger vandstanden i havene verden over.

Iskappen over Antarktis er omkring syv gange større end Grønlands indlandsis og fylder omtrent 500.000 kvadratkilometer. Det svarer cirka til Spaniens samlede areal.

Forskere har i årevis holdt øje med den vestlige del, fordi den enorme iskappe kan kollapse i takt med stigende globale temperaturer.

Fra 1992-2011 havde Antarktis et gennemsnitligt tab af is på 76 gigaton, hvilket svarer til 76 store isterninger med en sidelængde på en kilometer. Fra 2012-2017 er tallet blevet tredoblet, fortæller Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og er en af hovedforfatterne til en ny FN-rapport om havvandsstigning.

- Det betyder, at det ikke kun er smeltet indlandsis fra Grønland, der flyder rundt, det er også iskappen fra Antarktis, der bidrager til vandstandsstigningerne.

Årsagen til, at isen i Antarktis smelter, er, at temperaturen forøges. 90 procent af varmen stryger direkte ned i havene og varmer isen nedefra, og de resterende 10 procent i atmosfæren medvirker blandt andet til at smelte isen oppefra, fortæller Sebastian Mernild.

- Hvis vi kigger frem til 2100, vil både indlandsis og isen fra Antarktis få vandet til at stige med 1,1 meter. Men hvad der er værre, er, at når varmen først får skubbet de store iskapper væk, bliver det meget svært at standse igen, og derfor vil stigningen i havniveauet i år 2300 ligger et sted over tre meter.

Den eneste løsning, Sebastian Mernild ser, er enten at CO2-udledningen reduceres, eller at trække CO2 ud af atmosfæren.

- Vi skal reducere udledning af drivhusgasser til atmosfæren nu, hvis vi skal have nogen mulighed for en klode med færre klimaudfordringer.