Krigen i Ukraine udkæmpes ikke bare med artilleri, soldater og kampvogne.

På helt andre fronter foregår der en krig om, hvem der styrer selve fortællingen om krigen.

Er Rusland for eksempel et ekspansionslystent land, der uden grund har overfaldet et naboland, eller er man en stat, der vil befri de ukrainske regioner i Donbas fra nazister, satanister eller det, der er værre?

Og er det dybest set bedre at begrave stridsøksen, hvis det betyder, at vi kan undgå en atomkrig?

Langt de fleste danskere vil nok kunne svare ret klart på det første spørgsmål, men længe før invasionen af Ukraine overhovedet blev en realitet, var russerne allerede i gang med en effektiv informationskrig mod Vesten.

Og skal man tro den militære tænketank Institute for the Study of War, så er russerne lige nu ved at genvinde deres evne til at lege kispus med Vestens opfattelse af krigen i Ukraine.

- Rusland har delvist genvundet evnen til at foretage succesfulde informationskampagner til at støtte deres strategiske mål, lyder konklusionen.

Fra tænketanken lyder det også:

- Det står nu klart, at Ruslands informationskampagne vedrørende muligheden for fredsforhandlinger blandt andet blev intensiveret i december med det formål at forsinke leverancerne af vestlige kampvogne til Ukraine.

Skal stoppe våben til Ukraine

Det strategiske mål, Rusland lige nu for alt i verden vil støtte, er klart, lyder det fra Jeanette Serritzlev, der er forsvarsanalytiker ved Forsvarsakademiet og blandt andet er ekspert i informationskrig.

- Fra Ruslands side handler det om at få skabt splid i Vesten og gøre, at vi bliver mere tilbageholdende med den våbenhjælp, der lige nu strømmer til Ukraine. Simpelthen at afskrække Vesten, siger hun.

Det kan Rusland gøre ad to veje. Den første kommer direkte fra toppen af det russiske samfund og hænger sammen med frygten for, at vi igen vil se et atomvåben i aktion.

- Dels kan man gennem generelle politiske udtalelser fra Putin eller Lavrov (den russiske udenrigsminister, red.) komme med den nukleare trussel, der er blevet gentaget flere gange, og som Vesten frygter, siger Jeanette Serritzlev.

For eksempel lød det i starten af december fra Vladimir Putin, at Rusland vil forsvare sig med "alle forhåndenværende midler". Tidligere har Putin ved flere lejligheder også advaret Vesten mod at "overtræde en rød linje".

- Når Putin taler om en rød linje, så sker der altså noget på regeringskontorerne rundt omkring, siger Jeanette Serritzlev.

Prorussiske holdninger vokser på sociale medier

Mens de bombastiske udmeldinger fra Kreml har som mål at trække så meget opmærksomhed som muligt, så bruger russerne efter alt at dømme også en taktik, der er mere lyssky.

På sociale medier kan man nemlig - hvis man målretter sin påvirkningskampagne mod de rigtige mennesker - opdyrke prorussiske sympatier i det danske samfund.

- Det kan være deciderede påvirkningsagenter, der bliver betalt for at sprede russiske synspunkter, og så kan der være segmenter i for eksempel Danmark, der overtager retorikken fra russiske medier som for eksempel mediet RT (tidligere Russia Today, red) eller russiske bloggere.

- De her prorussiske synspunkter vil typisk florere i miljøer på sociale medier, hvor man nemt kan påvirke folk, fortæller Jeanette Serritzlev.

Så er det blevet nemmere for russerne at påvirke folkestemningen i Danmark?

- Jeg skal da i hvert fald love for, at vi herhjemme gang på gang ser eksempler på folk, der fremfører nogle argumenter, som vi nærmest direkte hører fra Kreml (hovedsæde for magten i Rusland, red).

Ser du en stigning i de her prorussiske holdninger på sociale medier?

- Man skal jo altid passe på med at sige, at den samlede mængde er større. Men ja, mit indtryk er, at der kommer mere af det.

Coronaskeptikere er blevet dyrket

Informationskrigen mellem Vesten og Rusland har raset, længe inden de russiske kampvogne rullede ind over den Ukrainske grænse for snart et år siden.

Derfor begyndte Jeanette Serritzlev også allerede for flere år siden at registrere, at specielle segmenter i den danske befolkning var interresante for russerne.

- Under coronapandemien voksede der miljøer frem, hvor man i dén grad købte en række konspirationsteorier, og dem ved vi, at Rusland også har instigeret og understøttet. Det er jo typisk miljøer, der ikke stoler på for eksempel DR, og hvor man måske allerede orienterer sig mod RT eller lignende medier.

- Mange af dem, der var meget engageret i antivaccinedebatten, har jo fortsat kampen, men nu handler det bare om at være anti-Ukraine, siger Jeanette Serritzlev, inden hun fortsætter:

- Jeg mener, at det ville være naivt at antage, at Rusland ikke aktivt forsøger at påvirke de miljøer og segmenter, hvor man kan prøve at skabe sig indflydelse.

Tilbage står så spørgsmålet: Hvorfor er de russiske informationskampagner lige nu ved at genfinde deres momentum?

- Det hænger efter min vurdering sammen med, at der er kommet en "krigsmæthed". Folk vil simpelthen gerne se en ende på krigen, og nogle vil derfor være mere lydhøre over for budskaber som for eksempel, at Ukraine skal sætte sig til forhandlingsbordet nu, forklarer Jeanette Serritzlev.

Var det en sejr for den russiske informationskrig, at det tog så lang tid, at blive enige om at få sendt Leopard-kampvogne til Ukraine?

- Jeg synes i hvert fald, at man kunne godt få den tanke, at det har haft en effekt.

Fra Institute for the Study of War, lyder det:

- Det står nu klart, at Ruslands informationskampagne vedrørende muligheden for fredsforhandlinger blandt andet blev intensiveret i december med det formål at forsinke leverancerne af vestlige kampvogne til Ukraine.