Tæppefald for 'bulldozeren' Scott Morrison: Australiens regering taber magten

Det australske valgresultat kan være et lille skridt i en grønnere retning, fortæller DR's korrespondent.

Den australske premierminister, Scott Morrison, har tabt det australske valg. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

Centrum-venstre-partiet Labor snupper regeringsmagten i Australien.

Det melder blandt andet det australske public service-medie ABC News efter dagens valg "Down Under".

I skrivende stund står Labor til at vinde 72 af de 151 sæder i det australske underhus.

Dermed har partiet ikke absolut flertal, men Labor forventes at kunne finde de afgørende mandater blandt De Grønne eller uafhængige parlamentarikere.

Hermed er der udsigt til et farvel til næsten 10 års konservativt styre i Australien og et tæppefald for den australske premierminister, Scott Morrison, der erstattes af Labor-leder Anthony Albanese.

Morrison har været Australiens premierminister siden 2018 og er kendt for blandt andet sin modstand mod større klimatiltag. Derudover er han kendt for sin hårde kurs over for politiske modstandere og medgav så sent som i sidste uge, at han var "lidt af en bulldozer" og lovede bedring.

Der bliver dog ikke som premierminister. Her til eftermiddag erkendte han sit nederlag og trak sig som partiformand.

Kan være et lille skridt i en grønnere retning

Valgets vigtigste temaer har blandt andet været inflation og stigende leveomkostninger.

Men set fra udlandet har det australske valgresultat formentlig været mest interessant i forhold til landets relativt sorte klimapolitik.

Hvis man medregner Australiens eksport af fossile brændsler, så står landet for 3,6 procent af verdens CO2-udledning, selv om australierne kun udgør 0,3 procent af verdens befolkning, beretter BBC.

Australien er dermed en af verdens største CO2-udledere målt pr. indbygger og er under Scott Morrisons ledelse kommet i søgelyset for at være særligt fodslæbende i forhold til at sætte mere ambitiøse klimamål.

Det har vakt kritik i udlandet, men har også været problematisk på hjemfronten efter flere drabelige og ødelæggende tørker og naturbrande de senere år.

  • Australien har i de senere år oplevet blandt andet historiske naturbrande, voldsom tørke og afblegning af det enorme koralrev Great Barrier Reef. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
  • FN advarede sidste år om, at Great Barrier Reef, som er en del af Verdensarvslisten, er i fare som følge af stigende havtemperaturer. (Foto: DAVID GRAY © Ritzau Scanpix)
1 / 2

- Australien har dybest set haft en regering, som er tæt på at være klimabenægtere, siger Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent, der peger på, at Australien har lagt langt mindre ambitiøse klimamål end andre rige samfund.

Her har Morrisons regering sat sig som mål at reducere den australske CO2-udledning med 26 procent i forhold til 2005-niveauet, mens Labors mål er 43 procent.

Der er altså tale om en klar forbedring, selv om det ikke er noget, der kommer til at imponere i resten af verden, påpeger Philip Khokhar.

- Australien har været en sten i skoen på internationale klimafremskridt, fordi man stod med et rigt land, som bankede kul ud i verden og ikke mente, at det var særligt problematisk. Så på den måde, så er der - set med klimabriller - et lille fremskridt i det her.

Samtidig tyder det altså på, at en Labor-regering får brug for støtte fra enten De Grønne eller flere uafhængige parlamentarikere for at kunne danne regering.

- Og de kræver mere ambitiøse klimamål, påpeger Philip Khokhar.

Kul er alfa omega

Den fodslæbende australske kurs hænger sammen med, at Australien er det land i verden, der tjener flest penge på at sælge kul, fortæller Philip Khokhar, der påpeger, at australierne sælger kul for omkring 200 milliarder kroner om året.

- Den australske kul- og mineralindustri er enormt magtfuld og har forbindelser langt ind i de politiske partier og har i perioder været med til at afgøre, hvem der skulle være premierminister. Så mægtig er kul i Australien, siger Philip Khokhar.

Australien er verdens næststørste kuleksportør. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

Han fortæller, at kritikere peger på, at langt de fleste af kulmilliarderne falder i hænderne på nogle ganske få personer og egentlig ikke kommer det bredere samfund til gode.

Samtidig er der kritik af, at kulafhængigheden betyder, at Australien ikke er forberedt på fremtidens økonomi, hvor efterspørgslen på kul forventes at være betydeligt lavere.

Mens Labor har slået fast, at der er brug for mere ambitiøse klimamål, så har arbejderpartiet, der historisk har regnet med en del stemmer fra australiere i kulindustrien, slået fast, at man ikke har tænkt sig at lukke landets kulfyrede kraftværker.

Samtidig understreger partiet, at man ikke vil forringe udledningstunge branchers konkurrence-evne i forhold til udlandet eller modsætte sig nye kulminer, hvis de giver mening rent økonomisk, påpeger BBC.