Talibans nye retningslinjer forbyder kvindelige skuespillere

Bevægelsen er fanget mellem sine værdier og et ønske om international anerkendelse, vurderer korrespondent.

Taliban vil have færre kvinder på tv. Hvis de er der, skal de bære hijab, lyder nye religiøse retningslinjer.

Kvinder bør ikke længere optræde i dramaserier på afghansk tv, og alle kvindelige journalister og tv-værter skal dække deres hoveder til med et tørklæde.

Sådan lyder nogle af de nye, religiøse retningslinjer, som Talibans ministerium for fremme af dyd og forebyggelse af laster offentliggjorde i går, skriver BBC.

Ifølge talspersonen for ministeriet, Hakif Mohajir, er der ikke tale om regler, men religiøse retningslinjer.

De otte retningslinjer omfatter blandt andet et forbud mod film, der går imod afghanske værdier eller principperne fra sharia, et lovsystem baseret på en ultrakonservativ fortolkning af islam. Derudover bør tv-stationer undlade at vise film, der fremmer udenlandske værdier, lyder opfordringen ifølge BBC.

DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar, mødtes tidligere i dag med en chef for Tolo TV, som er Afghanistans mest progressive tv-kanal.

Her lyder meldingen, at man ikke længere vil vise tv-serier eller film med kvindelige skuespillere.

- Det er simpelthen for risikabelt, siger Philip Khokhar, der peger på, at tv-stationen blandt andet har lukket ned for Afghanistans svar på X-Factor efter Talibans magtovertagelse.

- Alle den slags underholdningsprogrammer bliver fjernet fra Tolo TV, og det virker, som om at det allerede var planen, fordi man godt vidste, at de var langt ud over, hvad Taliban ville tillade.

Taliban balancerer mellem image og værdier

Mens Tolo TV gør op med kvindelige skuespillere, vil stationen til gengæld fortsætte med at have kvindelige tv-værter på skærmen.

- Men de frygter selvfølgelig, at det på et tidspunkt ikke længere er frivilligt, om man vil overholde de her ting, siger Philip Khokhar.

Han peger på, at situationen er flydende, og det gør sig også gældende i forhold til Talibans ønske om, at kvindelige tv-værter bærer hijab.

- For typisk har Taliban en mere restriktiv fortolkning af, hvad en hijab er, end man typisk har i Europa, siger Philip Khokhar.

Ved tidligere lejligheder har Taliban nemlig talt om hijab i sammenhænge, hvor kun kvindens øjne er synlige - det som man i Europa typisk vil kalde en niqab.

En kvinde i niqab på vej ind i en skønhedssalon i Kabul, hvor billederne af kvinder er blevet malet over. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

- Efter min mening er det et meget godt billede på Talibans situation i Afghanistan. På den ene side kommer de med de her ordrer, men på den anden side trumfer de dem ikke igennem. Det er ikke, som da Taliban havde magten i 1990'erne, siger han.

- Grænserne er flydende, og derfor er det lidt op til tv-stationerne i dette tilfælde at vurdere, hvor langt de tør gå. Men vi ved ikke, om grænserne stadig er flydende om nogle måneder, siger korrespondenten.

Han vurderer, at Talibans noget blødere kurs end tidligere handler om, at regimet håber på at opnå anerkendelse fra udlandet.

- Talibans store problem er, at de har taget magten, men grundlæggende ikke har nogen penge til at drive landet, siger Philip Khokhar, der peger på, at næsten hele landets statsbudget tidligere var finansieret af udenlandsk støtte.

Det finansielle system i Afghanistan er hårdt presset, og bankvæsnet risikerer at kollapse, efter en lang række lande har indført sanktioner over for Taliban-styret og stoppet strømmen af internationale støttemidler. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

- De ved godt, at deres eneste vej til at få økonomisk støtte igen er gennem en form for international anerkendelse. Derfor er jeg forsigtig i forhold til at sige, at dette er det nye Taliban, siger korrespondenten og fortsætter:

- Jeg tror grundlæggende, at deres selvopfattelse stadig er meget konservativ, og de i virkeligheden har det svært med for eksempel kvinder på tv-skærmen. Men de har også et behov for at sige til verden, at de ikke er lige så slemme, som de var i 1990'erne.

Svært at gennemskue Talibans magt

Taliban erobrede magten i Afghanistan tilbage i august, kort før de internationale styrker forlod landet efter 20 års krig. Mange har frygtet, hvad Talibans magtovertagelse ville komme til at betyde for især kvinders rettigheder, og mange kvinder har været på gaden for at demonstrere mod Taliban, selvom det er risikabelt.

For da Taliban styrede Afghanistan med hård hånd fra 1996 til 2001, måtte afghanske kvinder hverken arbejde eller gå i skole, og alle former for musik og tv var forbudt.

- Det er ikke så ekstremt nu, som det var i 1990'erne, men langt de fleste universiteter for kvinder er for eksempel lukket, da der ikke er nok kvindelige undervisere, og de ikke må få undervisning af mænd, siger Philip Khokhar, der slår fast, at det er meget sværere at være kvinde i Afghanistan, efter Taliban har taget magten.

Mænd og kvinder adskilles af et gardin på Avicenna University i Kabul i starten af september. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)

I forhold til tidligere er det sværere at gennemskue, hvor meget magt Taliban reelt har. De har nemlig indtaget regeringskontorerne, men mange af embedsmændene er fra den tidligere regering, siger Philip Khokhar.

- Man befinder sig i en mærkelig situation, hvor Taliban har magten, men ikke har sat sig 100 procent på den endnu. Derfor er der altså ting, der kan lade sig gøre.

- Hvis man havde spurgt mig for fire måneder siden, om Taliban ville tillade kvindelige tv-værter, ville jeg sige, at det aldrig kommer til at ske. Men det tillader de altså lige nu, omend det er med begrænsninger.

Taliban har blandt andet lovet at sikre pressefriheden, men der har været flere meldinger om, at bevægelsens medlemmer har banket og chikaneret afghanske journalister.

Journalister fortæller også Philip Khokhar, at der er indført en grad af selvcensur.

- De kan lave noget kritisk journalistik om Taliban, men de toner det ned og er forsigtige i deres kritik. For det er jo grundlæggende på Talibans nåde, at de får lov til at udkomme.

FacebookTwitter