Tang skal redde USA’s nationalret: Burgeren

Klimaforandringer har sat amerikanernes foretrukne måltid under pres. Redningen for kødindustrien ligger måske på havets bund.

Støvet står op. Kvæget brøler dovent, mens Scott Stone og to andre cowboys genner flokken ind i indhegningen. Han er fjerde generation kvægfarmer i det nordlige Californien.

- Der er ikke længere noget, der hedder et normalt år i Californien. De sidste fem til ti år har klimaet ændret sig voldsomt og gjort alting langt mere uforudsigeligt, siger han.

Han har op mod 800 køer på sin ranch og forsøger at holde sin produktion så bæredygtig som muligt med alt fra solpaneler til den kompost, han spreder på de store græsarealer.

Han leverer saftige bøffer til USA’s kød-elskende befolkning, men gør det med kærlighed til jorden og sit kvæg.

- Generationer før mig har taget sig af den her fantastiske natur, og jeg ønsker at give den videre til mine børn med god samvittighed, siger Scott Stone.

Derfor var han ikke længe om at beslutte sig, da han læste om en forskningsrapport fra Universitetet for Dyrevidenskab i Californien.

- Jeg læste, at tang kunne være godt for køers fordøjelse og nedsætte kvægets udledning af metangas, så derfor begyndte vi at blande tang i kvægets foder.

Ifølge farmeren Scott Stone er der ikke længere noget, der hedder et normalt år i Californien.

En magisk tangplante

En gruppe forskere har det seneste år arbejdet på en forsøgsstation, der ligner en større kvægfarm.

Lederen af forsøget, professor Ermias Kebreab, havde set et mindre australsk studie, der viste, at en særlig tangplante med navnet, Asparagopsis Armata, så ud til at have en bemærkelsesværdig effekt på drivhusgasser.

- Forskere har forsøgt mange ting. Alt lige fra citrus til oregano er blevet blandet i foder til kvæg uden det helt store resultat. Så vi var skeptiske, men nysgerrige.

Professor Ermias Kebreab leder forsøget med den særlige tangplante.

Giftige bøvser

Det er blevet anslået, at hvis alle køer i verden boede i ét land, så ville det være tæt på at være verdens tredje største udleder af drivhusgasser.

Køer er drøvtyggere, og nede i koens fire maver bliver der dannet metangasser, når de fordøjer deres mad. De metangasser kommer ud i atmosfæren, når koen bøvser.

- Det er forenden af koen, der er den store udfordring her, ikke bagdelen. 95 procent af koens udledningen af metangasser kommer ud af munden, fortæller professor Kebreab.

Verden vil have kød

FN forventer, at i takt med at en række udviklingslande bliver rigere, så vil den globale efterspørgsel på kød og mælkeprodukter stige med over 70 procent frem mod 2030.

Og dermed vil udledningen af drivhusgasser gå samme vej. I staten Californien er det blevet besluttet, at udledningen af metangasser skal falde med 40 procent inden 2030. Et krav som har sat gang i en lang række forsøg i hele staten.

En maskine, der ligner noget, den excentriske tegneseriefigur professor Balthazar kunne have opfundet, blev udviklet til forsøget.

Den har hver tredje time - døgnet rundt - i seks måneder målt, hvad der er kommet ud af munden på de bøvsende og drøvtyggende testkøer, når de har fået den særlige tangplante i deres foder. Og resultatet, som netop er blevet offentliggjort, er markant.

Scott Stone er den fjerde generation af farmere i det nordlige Californien.

Et overraskende resultat

- Vores studie viser, at når vi blander helt små doser af den her tang i kvægets foder, så bliver køernes udledning af metangasser nedsat med over 50 procent, siger professor Kebreab.

Han mener, at resultatet måske kan nå helt op på 80-90 procent, hvis der bliver justeret yderligere på doseringen.

- Det giver os en forventning om, at vi kan komme til at kontrollere en af de helt store udledere af drivhusgasser fremover. Når vi altså kan få fat i tilstrækkelige mængder af den her tangplante, siger han.

En god investering

Og det bliver næste skridt. For det er stadig en dyr affære at skaffe nok af den røde magiske plante.

Forskerne på Davis Universitetet er derfor i gang med et samarbejde med forskere på Universitetet i San Diego. Sammen vil de forsøge at dyrke tangplanten Asparagopsis Armata i stor skala - først i laboratorier og derefter i havet.

- Jeg tror, at vi har løst den udfordring indenfor det næste år. Og så kan det her blive en vigtig nøgle, når vi taler om klimaforandringer, siger Ermias Kebreab.

Indtil det sker, så vælger Scott Stone at skære i fortjenesten.

Han køber lige nu tang, der er importeret fra Island og ret dyr at anskaffe. Men han kan se, at det hjælper på køerne, kødet og klimaet. Og dermed også på samvittigheden.

- Jeg er stolt over at levere kvalitetskød. Og i det hele taget stolt over at være farmer. Vi sørger for, at USA får mad på bordet, men det skal gøres med respekt for vores klode, ellers er det hele jo lige meget, siger Scott Stone

Facebook
Twitter