Techgiganter skal snart stå skoleret: Et par 'likes' trak Lenka ind i QAnon

Sociale medier flyder over med misinformation og konspirationsteorier. Men et opgør med tech-giganterne kan være på vej.

(Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Det begyndte så godt - som en nem måde at holde kontakt med venner og familie på. Men nu flyder sociale medier over med had, ekstremisme, misinformation og konspirationsteorier.

Hvis du kigger lidt for længe på en overskrift om for eksempel vaccinemodstand - eller “liker” et budskab om for eksempel at redde børn fra overgreb - så kan du pludselig være på vej ned i et ormehul på nettet.

Det skete for Lenka Perron: Hun gik fra at være på alle måder velfungerende til at være opslugt af en dyster konspirationsteori og på randen af et sammenbrud.

En erfaring, som hun nu bruger til at kæmpe for, at politikerne i USA skal vedtage ny stram lovgivning, som tydeligt placerer ansvaret for spredning af had og ekstremisme hos giganter som Facebook, Twitter og Google, der ejer YouTube.

- Den eneste måde, vi kan løse problemet på, er med en fuldstændigt indgribende og aggressiv ændring af den måde, de sociale medier fungerer på. Huset skal igennem en hovedrengøring, siger Lenka Perron.

Begyndte med mistænksomhed

For hende begyndte det med en følelse af at kæmpe for retfærdighed.

Som demokratisk vælger støttede hun kandidaten Bernie Sanders op til præsidentvalget i 2016. Da det gik op for hende, at det demokratiske partis ledelse i det skjulte havde støttet Hillary Clinton på bekostning af Sanders, blev hun vred og mistænksom og gik på opdagelse på nettet.

- Vi ville afsløre korruption. Vi ville stille partiets ledere til ansvar. Det føltes som om, at vi kæmpede for retfærdighed, ikke? siger Lenka Perron.

Snart brugte hun timer hver dag på at forfølge spor, som hun fandt i nye grupper på Facebook, Twitter og YouTube. Forvandlingen fra at være en velfungerende, veluddannet mor til tre med et godt job til at være opslugt af teorier om dystre konspirationer var hurtig og brutal.

Lenka Perron i sit hjem i Detroit. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Blev et vredt menneske

- Jeg kunne ikke sove. Jeg begyndte at få stress. Mit blodtryk steg, og min læge var bekymret. Jeg blev et vredt menneske - noget jeg aldrig har været før, siger Lenka Perron.

- Hvis sociale medier gør dig afhængig, ligesom du kan blive afhængig af hash, så gør konspirationsteorier på sociale medier dig afhængig, som var du en herionmisbruger. Du er hele tiden på for at tjekke, hvad der sker. Det overtager dit liv.

Da Lenka Perron forsvandt ned i et ormehul på nettet, befandt hun sig pludselig i samme forvrængede univers som mange af de Trump-tilhængere, der angreb Kongressen i januar.

Et sted, hvor hvidt er sort - og op er ned.

Ned i ormehullet med få klik

Det var kun få klik og “likes” på Facebook og Twitter, der førte Lenka Perron mod QAnon - en fuldstændigt grundløs konspirationsteori, som påstår, at et skjult netværk af pædofile politikere er ved at tage magten i verden.

I det univers er Donald Trump ridderen på den hvide hest, som vil tage magten igen, afsløre den påståede globale sammensværgelse og rense systemet for korruption og misbrug.

- Du har en følelse af, at du pludselig kan se alting klart, se al korruptionen i vores system. Og at du er med blandt en skare af særligt udvalgte, som får denne information, siger Lenka Perron.

- Hvis du klikker på, kommenterer, deler, “liker” eller bare tøver ved noget, som har et element af noget konspiratorisk, så får du 10-20-30 lignende artikler og opslag indenfor den næste time. Det indhold ændrer fuldstændig din opfattelse af virkeligheden. Dit “newsfeed” bliver din virkelighed, siger Lenka Perron.

Lenka Perron (Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Ændrer opfattelse af virkeligheden

- Dit “feed” bliver fyldt med konspirationsteorier og professionelt producerede videoer, som er konstrueret på en måde, så du får en følelsesmæssig reaktion: Du bliver vred, bange eller ophidset. Og når du flytter øjnene fra skærmen, er din opfattelse af virkeligheden ændret, siger Lenka Perron.

At hun skulle havne på bunden af et ormehul på nettet, var en brat opvågnen: Perron har en god universitetsuddannelse bag sig, hun er gift og mor til tre børn og har et godt job i forsikringsbranchen.

- Uanset hvor klog, jeg tror, at jeg er, og hvor uimodtagelig jeg er for konspirationer, så måtte jeg sande, at nogen fandt en revne i min brynje og sugede mig ind. Det er en meget ydmygende oplevelse, siger Lenka Perron.

Magtesløshed nærer mistro

Lenka Perron bor i hjertet af USA - i Detroit, hvor bilfabrikker og velstand engang blomstrede. Som forsikringsmægler har hun set forandringen og forfaldet i det såkaldte rustbælte på nærmeste hold.

I kraft af sit job havde Perron i mange år sin gang på fabrikkerne, som engang var kernen i landets industrielle produktion.

Nu ligger de fleste tilbage som ruiner med tomme vinduesrammer som gabende sår. Detroits indbyggertal er faldet fra to millioner til godt 600.000, og hele kvarterer er fyldt med forladte og forfaldne huse.

Se Detroits forfald i videoen herunder.

- Dengang kunne en fabriksarbejder forsørge en familie. Hans job gav en ordentlig løn og dækkede sundhedsforsikringen for hele familien. I dag er de job sendt til fjerne lande. De få job, som stadig er her, giver 55 kroner i timen og ingen sundhedsforsikring. Så selv hvis man har et arbejde, må man supplere med understøttelse for at overleve, siger Lenka Perron.

Detroit, USA. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Misinformation fylder meget mere end fakta

I samme periode er en meget lille elite i USA blevet kolossalt velhavende; en ekstrem ulighed, som skaber vrede og grobund for netop misinformation og konspirationsteorier.

I dag ligger hovedkvartererne for USAs største virksomheder i Sillicon Vally i Californien. Sociale medie-giganter, hvis netværk nu flyder over med had og ekstremisme.

Neil Johnson fra George Washington universitetet har analyseret over 100 millioner interaktioner på sociale medier for at dokumentere, hvordan misinformation spreder sig, og hvor meget det fylder hos for eksempel Facebook.

I grafikken herunder repræsenterer de røde prikker grupper på blandt andet Facebook, som spreder misinformation om vacciner. De blå prikker er reel information om vacciner fra blandt andet sundhedsmyndigheder. De grønne er andre brugere.

- Man skulle måske tro, at der findes en stor kerne af reel fakta på sociale medier, og at misinformation og konspirationsteorier ligger rundt om i udkanten. Men sådan er det ikke. Det er faktisk lige omvendt, siger professor Neil Johnson.

- Vores analyse viser, at grupper, som spreder misinformation, er utroligt hurtige og effektive i forhold til at få deres budskab ud. De dominerer interaktionerne, mens grupper, som videregiver fakta og reel information - for eksempel myndigheder - er meget langsomme til at få deres oplysninger spredt, siger Neil Johnson.

Ekstremisme har global rækkevidde

Neil Johnsons forskning viser også, at det er de samme kanaler, som spreder misinformation om vacciner, der også spreder ekstremisme, had og konspirationsteorier som QAnon. Og fordi sociale medier har en global rækkevidde, så er der ikke noget, som forhindrer det giftige indhold i at nå alle tre milliarder mennesker på kloden, som har adgang til internettet.

- Problemet med QAnon-bevægelsen er, at den ikke begrænses af sprog eller grænser. Budskabet er det samme, uanset hvilket land man befinder sig i: Nemlig at man ikke kan stole på myndigheder, videnskab, eksperter eller medier. Der er intet, som forhindrer QAnon i at sprede sig. Er bevægelsen en trussel mod et lands demokrati? Ja, absolut, siger Neil Johnson.

En tilhænger af den tidligere præsident Donald Trump med et skilt, der refererer til QAnon. (Foto: ERIN SCOTT © Scanpix)

Angreb kan blive vendepunkt

USA fik en forsmag på, hvad der kan ske, når ekstremisme og konspirationsteorier på nettet flyder over og rammer virkeligheden. Angrebet på Kongressen den 6. januar i år var i vidt omfang planlagt på sociale medier, og grupper af Trump-tilhængere koordinerede løbende angrebet undervejs på samme medier.

Med blandt angriberne var også grupper af tilhængere af QAnon-konspirationsteorien.

Angrebet på Kongressen kan derfor blive vendepunktet for Facebook, Google og andre sociale medie-giganter, mener Darrell West fra tænketanken Brookings.

- Den offentlige mening er tippet, og hele sektoren bliver nu set i et negativt lys. Og det bliver afgørende i forhold til at få gennemført en strammere regulering af sociale medier, siger Darrell West.

Trump-tilhængere foran Kongressen, der blev angrebet den 6. januar 2021. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Facebook intet ansvar for indhold - endnu

I denne måned indleder den amerikanske kongres høringer om emnet, og de store teknologifirmaers topchefer skal stå skoleret. Begge partier i Kongressen siger, at de ønsker et opgør.

- Disse selskaber tjener styrtende med penge på at sprede misinformation. For deres forretningsmodel er baseret på annoncer, og jo flere klik, en side får, jo flere penge tjener firmaerne. Uanset om klikkene er baseret på ekstremistisk indhold eller misinformation, siger Darrell West fra tænketanken.

Et opgør kan ende med at give for eksempel Facebook et direkte ansvar for dele af det indhold, som firmaets brugere spreder.

- I dag har de sociale medie-giganter intet ansvar for indholdet, og det tilskynder blot til dårlig opførsel, siger Darrell West.

Lenka Perron (Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Kostet dyrt at forlade Q

For Lenka Perron er QAnon fortid. Som demokratisk vælger kunne hun ikke forlige sig med forestillingen om, at Donald Trump skulle være verdens redningsmand - kernen i QAnons fortælling.

Men det har ikke været uden omkostninger at vende ryggen til Q, sådan som bevægelsen også bare bliver kaldt.

- Jeg har et stort antal venner og familiemedlemmer, som stadig er sunket ned i det nonsens. Det er svært at være sammen med dem, for konspirationerne er det eneste, de vil tale om hele tiden, siger Lenka Perron.

Personligt har turen ned i ormehullet på nettet været smertefuldt.

Lenka Perron (Foto: Jacob Albert Lorenzen © (c) DR)

Sådan renser Lenka sit “feed”

- Der er ikke noget værre end at vide, at du er blevet manipuleret med mod din vilje. Jeg har følt en masse skyld og skam og været meget flov. Men det hjælper ikke noget. Jeg blev fanget ind af noget, som er meget dragende, og som jeg ikke kunne overskue, siger hun.

Indtil der bliver ryddet op på de sociale medier - indtil løgne og fakta bliver sorteret - har Lenka fundet sin egen stilfærdige metode til at få ro både i sjælen.. og på Facebook:

- Det lyder måske fjollet. Men jeg klikker på naturvideoer nu. På videoer med glade dyr. Og jeg kommenterer kun på opslag fra venner, som hygger sig med deres familie. Og når jeg vågner op og kigger på min telefon, så er det sådan noget, mit “newsfeed” er fyldt med.

Facebook
Twitter