Tegnsprogstolk ved Mandela-ceremoni: Jeg var skizofren

Tegnsprogstolken, der lavede uforståelige fagter ved Nelson Mandelas mindehøjtidelighed, siger, at han havde en skizofren episode.

En tegnsprogstolk ved

mindehøjtideligheden
for Nelson Mandela, der beskyldes for at være en bedrager, siger nu, at han havde en skizofren episode, da han under ceremonien gestikulerede uforståeligt med armene.

Det skriver den sydafrikanske avis Johannesburg Star.

Tegnsprogstolken skulle oversætte talerne ved tirsdagens storslåede mindeceremoni for Nelson Mandela på Soccer City Stadium i Soweto, men han lavede blot uforståelige fagter med hænderne.

Alene i farlig situation

- Der var intet, jeg kunne gøre. Jeg var alene i en meget farlig situation, siger Thamasanqa Jantjie, der kalder sin opførsel for et pludseligt opstået angreb af skizofreni.

- Jeg forsøgte at kontrollere mig selv og lade være med at vise verdenen, hvad der foregik. Jeg er meget ked af det, siger tegnsprogstolken til Johannesburg Star.

Thamasanqa Jantjie mener, at det var

upassende
, hvis han havde havde forladt scenen, hvor han blandt andre skulle oversætte den amerikanske præsident Barack Obamas tale til
tegnsprog
.

Tidligere klager over tolk

-

Ceremonien
var af historisk vigtighed, og jeg følte mig forpligtet til at blive, siger han.

Det sydafrikanske oversættelsesinstitut oplyser, at de tidligere har modtaget klager over Thamasanqa Jantjie.

Den sydafrikanske regering har i kølvandet på anklagerne om

bedrageriet
iværksat en undersøgelse af sagen.

Hundredvis af regeringschefer,

statsoverhoveder
og berømtheder var til stede under
mindeceremonien
, der blev transmitteret til milliarder af tv-seere.

Se den falske tegnsprogstolk oversætte taler ved ceremonien for Nelson Mandela i videoen i toppen af artiklen.

ritzau/AFP

Facebook
Twitter