Særligt én ting har været helt centralt for, at Tyrkiets præsident Erdogan nu har indvilget i at lukke Sverige ind i Nato - svenske løfter om terrorbekæmpelse.
Det forklarer DR's mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen.
- For Erdogan og Tyrkiet har det først og fremmest handlet om at blive set, hørt og taget alvorligt, i forhold til hvad Tyrkiet ser som trusler mod Tyrkiets sikkerhed, siger hun.
Mandag aften kom det frem, at Tyrkiet har indvilget i at lade Sverige optage i Nato-alliancen. Det skete, dagen før at lederne af Nato-landene mødes til topmøde i Vilnius i dag.
Recep Tayyip Erdogan har ellers modsat sig Sveriges optagelse i hele det år, der er gået, siden Sverige søgte om medlemskab, og forhandlinger mellem Nato, Sverige og Tyrkiet har stået på.
Set med tyrkiske øjne kommer Erdogan ud af de forhandlinger med en hel del, forklarer Nanna Muus Steffensen.
Strid om PKK
Sverige har forpligtet sig til at samarbejde med Tyrkiet om at bekæmpe Kurdistans Arbejderparti, PKK, som er på både EU og Tyrkiets terrorliste.
Netop PKK har været et centralt stridspunkt mellem Sverige og Tyrkiet og det, at Sverige huser kurdere fra partiet, har været en væsentlig årsag til, at Erdogan i et år har nægtet at ville indlemme Sverige i forsvarsalliancen.
Men den seneste tid har svenskerne imødekommet nogle af tyrkernes ønsker. Sverige har for eksempel for nylig indført lovgivning, der gør det sværere at støtte eller finansiere terrorgrupper.
Og med den aftale, der blev forhandlet på plads mandag aften, bekræfter svenskerne igen, at de dedikerer sig til at bekæmpe blandt andet PKK, fortæller Nanna Muus Steffensen.
- Tyrkiet har i lang tid været virkelig frustreret over Sveriges terrorlovgivning, og hvordan det har været muligt for tilhængere af PKK at organisere sig, demonstrere og samle penge ind.
- Nu har man fået en bekræftelse fra Sverige af, at man tager Tyrkiets irritation og bekymringer om PKK alvorligt, siger hun.
Stikpille i 11. time
Udover løfter om terrorbekæmpelse har Erdogan også fået løfter om, at der skal arbejdes på at gøre det lettere for tyrkere at få EU-visum. Og det er meget væsentligt set med tyrkiske briller, forklarer Nanna Muus Steffensen.
Den seneste tid har det været en stor historie i Tyrkiet, at flere og flere tyrkere får nej, når de søger om lov til at rejse ind i Schengen-landene.
- Det har skabt store frustrationer her i Tyrkiet, og nu har man fået nedfældet på papir, at man vil forsøge at gøre noget ved det, siger DR's mellemøstkorrespondent.
Mandag formiddag var Recep Tayyip Erdogan dog ude at bede om væsentligt mere for at give svenskerne lov til at blive en del af Nato.
I en tv-transmitteret tale timer før, at der landede en aftale mellem Tyrkiet, Sverige og Nato, gjorde Erdogan det til et krav, at EU skulle åbne vejen for tyrkisk medlemskab, før landet ville give grønt lys til svensk medlemskab af Nato.
Men den udmelding skulle ikke nødvendigvis tages så bogstaveligt, vurderer Nanna Muus Steffensen. Alle ved godt - inklusiv Tyrkiet - at forhandlingerne om landets EU-medlemskab er lagt på is, siger hun.
- Det var nok mere en stikpille i 11. time end et egentligt krav.
- Det kan være hans måde at sige til hele den vestlige verden, at 'hvis I synes, det trækker ud med at få Sverige med i Nato, så husk lige, at det er 24 år siden, Tyrkiet officielt blev et kandidatland til EU - forestil jer, hvor irriterede, vi har været over det', siger hun.
F-16-fly er også på tyrkisk ønskeliste
Det er ikke kun Sverige og EU, Tyrkiet ønsket indrømmelser fra. Erdogan har også været på jagt efter amerikanske jagerfly, og noget tyder på, at det er med en vis succes.
Officielt har Tyrkiets ønske om F-16-fly ikke været en del af Nato-forhandlingerne, men ifølge DR's mellemøstkorrespondent har spørgsmålet alligevel fyldt en del.
- Selvom Erdogan siger, at de to ting er separate fra hinanden, så har der sideløbende kørt samtaler med amerikanerne, hvor Tyrkiet har lagt pres på for at få det igennem, siger Nanna Muus Steffensen.
Her til morgen kom det frem, at den amerikanske præsident, Joe Biden, sammen med Kongressen i USA vil arbejde videre med planer om at overføre F-16-fly til Tyrkiet. Det skriver Reuters på baggrund af en udtalelse fra national sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan.
Alt i alt efterlader resultatet af forhandlingerne et billede i Tyrkiet af Erdogan som en præsident, der ikke er bange for at sætte sig igennem overfor store internationale spillere som USA og EU.
Sådan ser særligt hans tilhængere på det, forklarer DR's mellemøstkorrespondent.
- Præsidenten har igen fået mulighed for at demonstrere, at han er en spiller på den internationale scene, som ikke er bange for at stå op for Tyrkiets interesser - heller ikke, hvis det irriterer Nato, EU og USA, siger Nanna Muus Steffensen.
Nu skal det svenske Nato-medlemskab ratificeres af det tyrkiske parlament, der har udskudt sin sommerferie. Ifølge CNN Türk vil spørgsmålet blive sendt til det tyrkiske parlament inden weekenden den 22.-23. juli.
Du kan følge Nato-topmødet i Vilnius i DR's liveblog her.