Tesfaye: 'Danmark er klar, hvis grækerne vil have mere hjælp i striden med Erdogan'

Udlændingeministeren deltager i et ekstraordinært rådsmøde i Bruxelles.

Her forsøger migranter at vælte grænsehegnet til Grækenland efter sammenstød med det græske politi. Danmark er klar til at hjælpe grækerne, hvis de får brug for mere hjælp, lyder det fra regeringen. (Foto: Bulent Kilic © Scanpix)

Danmark er allerede nu klar til at sende et Challengerfly til Grækenland, som kan hjælpe de lokale myndigheder med at holde øje med flygtninge og migranter, der forsøger at rejse dertil fra Tyrkiet.

Men hvis der er brug for det, er regeringen åben for at sende endnu mere hjælp til det sydeuropæiske land, der udgør en stor del af EU's ydre grænse.

Det er budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), efter at den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, med egne ord har "åbnet dørene" mod Europa.

- Det afhænger i sidste ende af, hvad grækerne beder os om. Vi er meget fleksible, og vi skal imødekomme de ønsker og behov, de har, lyder det fra ministeren, der i dag deltager i et ekstraordinært rådsmøde i Bruxelles for at diskutere de seneste dages flygtningekrise i Grækenland.

Han peger på, at det kan være alt fra personale, som kan behandle asylansøgninger og tage fingeraftryk, til flådefartøjer og ekstra overvågningsudstyr.

- Det er vores fælles grænser, og derfor er det vigtigt, at Danmark hjælper. Det er ikke den tyrkiske regering, der bestemmer, hvem der kan indvandre til Europa, siger Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afviser, at Danmark vil bryde nogle konventioner ved at tage asylnødbremsen i brug. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Afviser nødbremse-kritik

FN har anslået, at der befinder sig omkring 13.000 strandede migranter ved grænsen til Grækenland, som forsøger at komme til EU gennem Tyrkiet. Det fik i går den græske regering til at anmode om ekstra hjælp fra de andre medlemslande.

EU har allerede 530 grænsevagter i Grækenland, og i går meddelte Europa-Kommissionen, at man vil hjælpe med 100 ekstra vagter og godt 5,2 milliarder kroner i støtte.

Selvom Mattias Tesfaye understreger, at hovedfokus er på at beskytte EU's ydre grænser mod flygtninge og migranter, så meddelte den danske regering i weekenden, at den er klar til at tage den såkaldte asylnødbremse i brug.

Den kan iværksættes, hvis antallet af asylansøgere til Danmark pludselig skulle stige drastisk, som man så det under flygtningekrisen i 2015. På den måde kan man midlertidigt lukke grænsen for asylansøgere, hvis der ifølge ministeren "er tale om en krisesituation, hvor Dublin-samarbejdet reelt er holdt op med at fungere".

Den er dog blevet kritiseret af blandt andre Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor i flygtningeret på Københavns Universitet. Han mener, at det stiller "alvorlige spørgsmål ved vores folkeretlige forpligtelser – både i forhold til Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen", hvis vi lukker grænsen fuldstændig af.

Men det afviser Mattias Tesfaye.

Her kan du møde nogle af de mennesker, der er rejst til den græske ø Lesbos:

Ikke fokus på hjemlig andedam

- Vi kommer ikke til at gøre noget, der er i strid med konventionerne, siger udlændingeministeren og understreger, at det først og fremmest handler om at vise, at regeringen vil handle, hvis det skulle komme så vidt.

- Det er helt almindelig rettidig omhu – og også rimeligt – at den danske regering er klar i spyttet. Vi siger, at vi er klar til at bruge de værktøjer, der er i udlændingeloven, siger han og fortsætter:

- Lige nu er vores politiske fokus, at vi ikke skal bringes i en situation, hvor vi kan bruge de værktøjer. Vi skal ikke sidde at vente i Danmark på, at vi har problemerne på motorvejene. Lige nu skal vi håndhæve den fælleseuropæiske grænse.

Hvis den danske regering beslutter sig for at lukke grænsen for asylansøgere, kan det i givet fald blive de tyske naboer, som kan komme til at stå med en ekstra stor udfordring. Mattias Tesfaye har dog ikke talt med sin tyske ministerkollega om nødbremsen i de seneste dage.

- Jeg har talt med andre, men ikke min tyske kollega. Men jeg ved, at da vi vedtog lovgivningen i 2017, var det vigtigt for os, at vi selvfølgelig overholder alle internationale konventioner, hvis vi tager nødbremsen i brug.

Hvad har de andre kolleger, som du har talt med, sagt til den?

- Det politiske hovedfokus i Europa nu er ikke på den hjemlige andedam i Danmark, og om hvorvidt der skal være en nødbremse eller ej. Folk har heldigvis deres blik rettet mod Grækenland og den fælles ydre grænse. Det er den politiske opgave nu, siger han og afviser, at der blevet rettet kritik af den danske nødbremse.

- Jeg har ikke modtaget en eneste reaktion.

Det er her, de fleste flygtninge og migranter i de seneste dage har forsøgt at krydse grænsen til Grækenland:

R: Brug for flere penge

Blandt de danske europaparlamentarikere bliver der fulgt nøje med i situationen i Grækenland.

Morten Helveg Petersen, der sidder i parlamentet for De Radikale, er tilfreds med, at den danske regering vil hjælpe myndighederne med et Challengerfly. Men han understreger, at der er brug for langsigtede løsninger, hvis man for alvor vil støtte grækerne.

- Det her understreger det frustrerende i, at vi ikke er kommet et hak længere i at løse migrant- og flygtningekrisen, siger han med henvisning til den store flygtningekrise for fem år siden, hvor mere end en million flygtninge og migranter vandrede op igennem Europa.

EU-landene er for tiden i gang med at forhandle den næste budgetramme på plads, der skal gælde i de kommende syv år, og her er der lagt op til, at der skal bruges endnu flere penge på migration og grænsekontrol. Støtten til Frontex, der er EU’s fælles grænse- og kystagentur, står til at stige fra knap 22 milliarder kroner i den nuværende budgetperiode til godt 38 milliarder kroner i de kommende syv år.

Men der er brug for endnu flere penge, mener den radikale politiker, som samtidig opfordrer regeringen til at droppe sin meget budgetrestriktive forhandlingslinje.

- Vi har en kolossal vigtig opgave her, siger Morten Helveg Petersen.

Pres på Frontex

Venstres europaparlamentariker Søren Gade er også glad for, at Danmark støtter de græske myndigheder i den nuværende krise. Men han understreger, at det langt fra er nok, og at der er brug for at få styrket den permanente grænsekontrol gennem Frontex.

Det er blevet besluttet, at der frem mod udgangen af 2024 skal der etableres et nyt grænsekorps på i alt 10.000 personer. Men de skal på plads før, mener Søren Gade.

- Det er begrædeligt, at vi ikke har gjort mere før, og derfor skal Europa-Kommissionen forstå alvoren her. Hvis vi i alt skal finde 10.000 mand, skal Danmark finde 100. Det kan man gøre på en eftermiddag, siger han.

Pernille Weiss, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative, ønsker også, at der kommer mere skub på, så grænsevagterne står klar før tid.

- Vi skal få Frontex til at fungere så hurtigt som overhovedet muligt, og jeg er meget utilfreds med, at grænsevagterne først kan komme i gang i 2024, siger hun.

Det er udlændingeminister Mattias Tesfaye enig i, og han er åben for at se på, om grænsekorpset kan stå klar før 2024.

- Det er en helt relevant diskussion, om noget af det skal forceres, og om vi skal i gang med noget af det tidligere, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter