Thailands militær tilbageholder flere politiske modstandere

Listen over personer, som er eftersøgt afmilitæret, er blevet udvidet. I Bangkok er der mindre demonstrationer.

Militæret har advaret folk mod at demonstrere. (Foto: MANAN VATSYAYANA © Scanpix)

Thailands militær tilbageholder et ukendt antal politikere og har afskåret dem fra omverdenen. Blandt de tilbageholdte personer er den nyligt afsatte premierminister, Yingluck Shinawatra.

Listen over personer, som militæret eftersøger, blev lørdag udvidet med 35 personer, hvoraf flere er akademikere og meningsdannere. Det skriver BBC.

Militæret, som overtog magten i landet torsdag, har advaret befolkningen om, at der vil blive slået hårdt ned over for protester.

Få demonstranter på gaden

Selvom der er forholdsvis roligt i Bangkoks gader lørdag, har nogle af militærets modstandere trodset advarslen, fortæller DR's Asien-korrespondent Søren Bendixen fra byen.

- Jeg står ved en demonstration, hvor omkring 100 mennesker er forsamlet, og der er ikke nogen tvivl om, hvad budskabet er. De viser skilte med udråb som: "drop kuppet", og på trods af militærets advarsler, får de altså fået lov til at protestere. Det er lidt specielt, siger Søren Bendixen.

- Militæret var tidligere på dagen massivt til stede, men de har valgt at trække sig lidt tilbage. Hvor længe militæret har tænkt sig at se på, er uklart.

Se videoen af en protest i Bangkok, som er overvåget af det thailandske militær:

BCC.

USAs udenrigsminister, John Kerry, har fordømt militærets magtovertalelse, som han kalder illegitim. USA, der støtter Thailand økonomisk, har opfordret militæret til "hurtigst muligt at vende tilbage til demokratiske tilstande".

Militærkuppet kommer efter en seks måneder lang konflikt, hvor der har været et hav af demonstrationer imod den nu afsatte premierminister Yingluck Shinawatra.

Uroen i Thailand har stået på siden 2006, hvor Yingluck Shinawatras bror, Thaksin, blev væltet.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:538061eda11f9d16e00f94ac

Folket skal have magten

Thailands hærchef, general Prayuth Chan-ocha, holdt fredag møde med ledende personer i Thailand blandt andet erhvervsfolk. Militæret forlanger reformer, inden et valg kan blive en realitet.

- Hvis situationen er fredelig, er vi klar til at overdrage magten til folket, siger Prayuth Chan-ocha ifølge BCC.

USAs udenrigsminister, John Kerry, har fordømt militærets magtovertalelse, som han kalder illegitim. USA, der støtter Thailand økonomisk, har opfordret militæret til "hurtigst muligt at vende tilbage til demokratiske tilstande".

Militærkuppet kommer efter en seks måneder lang konflikt, hvor der har været et hav af demonstrationer imod den nu afsatte premierminister Yingluck Shinawatra.

Uroen i Thailand har stået på siden 2006, hvor Yingluck Shinawatras bror, Thaksin, blev væltet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter