Tiden rinder ud: Brexit-forhandlinger vækker bekymring i EU

Det kan blive meget svært at nå at få en aftale klar før oktober-deadline.

Skilsmissen mellem Storbritannien og EU kan gå hen og blive kaotisk. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Rundt om i EU-landene er forberedelserne så småt gået i gang.

For tiden til at forhandle en aftale på plads med Storbritannien, så man undgår en såkaldt “hård brexit” ved udgangen af marts næste år, er ved at rinde ud.

Og i de 27 lande er der en voksende bekymring, fortæller DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- I princippet er parterne enige om, at der skulle være en aftale på plads til EU's topmøde i midten af oktober, men det er man langt fra, lyder.

I Bruxelles er vurderingen, at en del af de ting, Storbritannien foreslår i hvidbogen, ikke kan fungere i praksis. Ikke på den måde, briterne foreslår det på.

Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent

Storbritannien forlader EU den 29. marts næste år, men en skilsmisse-aftale skal godkendes både i det britiske parlament og i EU-parlamentet.

Derfor er det nødvendigt at afslutte forhandlingerne allerede i efteråret, sådan at parlamenterne kan nå at godkende aftalen.

Medlemslande skal forberede sig

I går udsendte EU Kommissionen en note og opfordrede sine medlemslande til at forberede sig på Storbritanniens exit fra EU.

I dag mødtes de 27 EU-ministre i Bruxelles for at diskutere de kommende Brexit-forhandlinger.

Bagefter roste EU's chefforhandler Michel Barnier planen, men sagde også at den rummede problemer, deriblandt hvad angår det indre marked.

- Man er glad for den hvidbog - det udspil, briterne er kommet med. Men i Bruxelles er vurderingen, at en del af de ting, Storbritannien foreslår i hvidbogen, ikke kan fungere i praksis. Ikke på den måde, briterne foreslår det på, fortæller Ole Ryborg og fortsætter:

- Samtidig er man nervøs for, at Storbritanniens nye Brexitminister, Dominic Raab, er fastlåst på sine positioner. Udspillet er et indgået kompromis mellem de forskellige fløje i den britiske regering, så man frygter, at han ikke vil være i stand til at lave de kompromiser, man fra EU's side, mener vil være nødvendige for at nå frem til en aftale.

Told-spørgsmålet

En af de emner, der vækker problemer i forhold til forhandlingerne er spørgsmålet om håndteringen af varer, som sendes fra EU til Storbritannien.

EU ser helst, at Storbritannien ville fortsætte med at være med i både det indre marked og i EU's toldunion.

Det indre marked

Det indre marked består af en lang række regler som gælder i alle EU-lande. De fælles regler regulerer både handlen med varer, tjenesteydelser og den frie bevægelighed for kapital. På det indre marked er der for eksempel regler for, hvor mange og hvilke tilsætningsstoffer som må bruges i mad. Der er regler for sikkerhedstest af for eksempel biler eller medicin, og sådan kan listen fortsættes meget langt.

Det indre marked består af tusindvis af fælles regler, som alle, der sælger varer på det indre marked skal følge. Hvis virksomheder udenfor EU vil sælge varer på EU-markedet, skal det kontrolleres, at varerne overholder EU's regler for sundhed, forbrugerbeskyttelse etc.

EU har handelsaftaler med en række lande verden over og er med i verdenshandelsorganisationen WTO. Nogle varer, som sælges til EU, er pålagt told eller andre handelsmæssige begrænsninger, og den told skal opkræves, når varen kommer ind i EU.

Storbritannien har meddelt, at landet hverken vil være med i EU's indre marked (som eksempelvis Norge er) eller i EU's toldunion (som f.eks Tyrkiet er).

Det betyder i princippet, at når Storbritannien forlader EU, så skal varer, som kommer fra Storbritannien ind i EU, kontrolleres.

Det skal ske for at sikre, at de overholder reglerne for det indre marked og visse varer skal pålægges told.

Vil følge EU's vareregler

I sit seneste udspil fra den britiske regering har Storbritannien dog spillet ud med, at landet også efter Brexit vil fortsætte med at følge alle reglerne for varer i det indre marked.

Briterne håber, at et sådant løfte kan sikre, at handlen med varer mellem EU og Storbritannien kan fortsætte gnidningsfrit efter Brexit.

Samtidig vil Storbritannien have lov til frit at indgå handelsaftaler med andre lande som for eksempel USA.

Men spørgsmålet er, hvordan Storbritannien kan garantere, at varer, som kommer ind i Storbritannien – men importeres efter andre regler end EU´s – ikke ryger videre til EU, når der ikke skal være nogen grænsekontrol.

Hormonbehandlet oksekød

For eksempel vil USA gerne have lov til at sælge både hormonbehandlet oksekød og kyllingekød, som er klorinbehandlet, til de britiske kunder.

Spørgsmålet er, hvordan man vil undgå, at hormonbehandlet oksekød fra USA sælges videre som almindeligt oksekød til EU.

Her foreslår Storbritannien en teknologisk model, hvor alle varer, som kommer ind i Storbritannien skal kunne spores teknologisk, sådan at man ved, hvor hver eneste vare befinder sig.

Skal varen videre til EU, så lover briterne, at Storbritannien vil kontrollere, at de varer nok skal overholde EU´s regler.

Teknologiske mangler

EU tror ikke på det britiske udspil. EU-landene har spurgt deres nationale toldvæsener og de konkluderer, at de ikke har tillid til den britiske model. Den teknologi, som Storbritannien gerne vil benytte sig af, er ikke engang udviklet endnu.

Derfor kræver EU, at der skal være en anden løsning – indtil en teknisk løsning er mulig.

EU har foreslået en løsning, hvor Nordirland følger de samme regler som EU, sådan at der undgås grænsekontrol mellem Irland og Nordirland.

Til gengæld vil der være mere kontrol mellem Storbritannien og EU.

Premierminister Theresa May accepterede den model ved et EU-topmøde i december.

Men efterfølgende har det ikke set ud til, en sådan en løsning vil kunne godkendes af et flertal i det britiske parlament. Det er derfor, Storbritannien nu foreslår andre modeller, som EU-landene ikke tror, vil fungere.

Farvel til overgangsordning

På begge sider af Kanalen er der nu en voksende frygt for, at de 27 EU-lande og Storbritannien ender med ikke at kunne enes om en Brexit skilsmisse-aftale.

EU tror ikke, at den model Storbritannien foreslår, vil kunne fungere i praksis. Og den model EU og Storbritannien tidligere er blevet enige om, er der ikke flertal for i det britiske parlament.

Hvis ikke parterne kan enes om et kompromis, så kan det hele ende uden en Brexit-aftale - den såkaldte "no deal".

Det vil få alvorlige konsekvenser. For uden en Brexit skilsmisseaftale, så bortfalder også den såkaldte overgangsordning, hvor Storbritannien har lovet at følge alle EU's regler og betale til EU-kassen frem til udgangen af 2020.

Overgangsordningen skulle give erhvervslivet mere tid til at vænne sig til tiden efter Brexit.

Men nu øges risikoen for, at europæisk erhvervsliv allerede om 250 dage kan stå med et meget kaotisk Brexit.