Tidligere korrespondent i Afghanistan: Danmark valgte de hårdeste kampe

Den internationale exit vil formentlig give Taliban mulighed for at vokse sig endnu større i Afghanistan.

De sidste 135 danske soldater i Afghanistan er på vej hjem. (Arkiv) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Næsten 20 år skulle der gå, fra den første danske soldat landede i Afghanistan - til den sidste nu skal forlade landet.

Danmarks lange militære indsats i Afghanistan nærmer sig nemlig en afslutning. Det kunne udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen melde ud i går aftes efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Vi begynder allerede nu planlægningen i forhold til at trække det danske bidrag hjem, lød det i går fra Trine Bramsen.

Dermed følger Danmark de amerikanske tropper ud. Præsident Joe Biden har nemlig sat som mål, at den sidste amerikanske soldat skal forlade landet inden den 11. september - 20 år efter terrorangrebet på World Trade Center, der satte krigen i gang.

Danmark valgte de hårdeste kampe

I dag er der 135 danske soldater tilbage i Afghanistan som del af den internationale støttemission, der træner og rådgiver det afghanske militær og politi.

Men sådan har det ikke været under hele konflikten.

Fra 2006 til 2014 var der danske kamptropper udstationeret i Helmand-provinsen, som var Talibans højborg, sammen med soldater fra USA og Storbritannien. Og for Danmark repræsenterer krigen i Afghanistan nogle af de mest voldsomme kamphandlinger, som danske soldater nogensinde har været involveret i.

Det fortæller DR’s Asien-korrespondent, Philip Khokhar, der var korrespondent i Afghanistan i 2013 og 2014.

- Hvis man kigger på nogle af vores broderfolk, Sverige og Norge, der sad længere nordpå, hvor der stort set ikke var nogle kampe, så var virkeligheden en helt anden for de danske soldater. De var virkelig i benhårde kampe, især for lidt over ti år siden, og det er også derfor, at vi målt per indbygger er et af de lande, der har mistet flest soldater i Afghanistan, siger han og fortsætter:

- Så selvom det ikke har været sådan siden 2013-2014, hvor kamptropperne kom hjem, og man siden i højere grad har lavet logistisk støttearbejde, så repræsenterer Afghanistan nogle af de mest voldsomme kamphandlinger, som danske soldater nogensinde har været i.

I alt har 44 danske soldater mistet livet i Afghanistan fra 2002 frem til i dag - 37 af dem som følge af kamphandlinger. Cirka 12.000 danske soldater har været udsendt til Afghanistan, hvoraf nogle har været udsendt flere gange.

(© (C) DR Nyheder)

To forskellige virkeligheder

Da Philip Khokhar var korrespondent i Afghanistan, havde den internationale indsats i landet været i gang i over 10 år. På daværende tidspunkt fandtes der i landet to forskellige parallelvirkeligheder, der intet havde med hinanden at gøre, fortæller han.

- Det ene var hverdagslivet i hovedstaden Kabul, hvor der trods terrorangreb med jævne mellemrum var en form for hverdagsliv, og hvor landets regering havde magten, siger han.

Og så var der den virkelighed, der udspillede sig i blandt andet Helmand-provinsen, hvor de danske soldater var udstationeret:

- Her oplevede jeg soldater, som var inde på deres baser og meget sjældent kom udenfor, fordi situationen simpelthen var så farlig – og det vidnede blandt andet de mange tab også om.

Danske soldater på patrulje i Helmand. (Foto: Christian Brøndum © Scanpix)

Krigen om landområderne blev tabt

Noget af det, Philip Khokhar oftest hørte under sin tid i Afghanistan fra både det danske forsvar og fra andre lande, var, at det gik fremad for den internationale koalition i landet, og at "vi var ved at vinde krigen".

- Der må man bare sige, set i bakspejlet, at det gjorde vi ikke, siger han i dag.

- De områder, hvor de danske soldater og andre soldater var i krig, er i dag de facto Taliban-land. Man kan jo altid spekulere i, hvordan det var gået, hvis der slet ikke havde været udenlandske styrker til stede i landet, men vi har i hvert fald ikke vundet den fysiske kamp på jorden i Afghanistan, siger han.

Store dele af landet er i dag under Talibans kontrol - og der er er ingen tvivl om, at bevægelsen vil vokse sig endnu større, når de 10.000 udenlandske soldater trækker sig ud til efteråret, vurderer Philip Khokhar.

- Det ved alle. Spørgsmålet er, hvor meget de kommer til at kunne gøre. Regeringen har i dag kun reelt kontrol over de fire-fem største byer, resten er i virkeligheden potentielt Taliban-land. Så spørgsmålet er, hvor meget Taliban rykker frem, når de amerikanske soldater og Nato-soldaterne forlader landet i september, siger han.

'Uacceptabel' forsinkelse

Den amerikanske exit fra Afghanistan, der har udløst den danske, sker som led i en fredsaftale mellem USA og Taliban, som blev underskrevet i februar 2020.

Taliban forpligtede sig til ikke at yde beskyttelse til terrorister, at indlede fredsforhandlinger med den afghanske regering samt nogle ret vage formuleringer om at reducere voldshandlinger.

USA skulle løslade fanger, hæve sanktioner og vigtigst af alt: Trække landets soldater ud inden for 14 måneder - det vil sige den 1. maj 2021.

I marts gav USA's præsident, Joe Biden, dog udtryk for, at det ville blive svært at overholde den deadline, som var blevet lovet af hans forgænger, Donald Trump.

Forsinkelsen har vakt utilfredshed hos Talibans ledelse, som kalder enhver udskydelse for "uacceptabel".

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk