Tidligere PET-chef om iscenesat mord: Bragende godt eksempel på efterretningsarbejde

Ifølge tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen er vildledningskampagner normalt et russisk speciale.

Arkadij Babtjenko står mellem den ukrainske chefanklager Yuriy Lutsenko (th) og chefen for det statslige efterretningsvæsen Vasyl Hrytsak (tv). (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Scanpix)

Den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, kan ikke holde et grin tilbage, da han har læst sig ind på sagen om den dræbte journalist Arkadij Babtjenko, der pludselig dukkede op i live til eftermiddag.

Her viste det sig på et pressemøde, at likvideringen af ham i går var iscenesat for at lokke en lejemorder, angiveligt hyret af Rusland, ud af busken.

Natten over var Babtjenkos familie og venner, politikere og journalister over hele verden, blevet fodret med ubehagelige detaljer om mordet og fik sågar udleveret en fiktiv tegning af en mistænkt.

- Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Det understreger, at det, man kalder vildledning eller disinformation, er et redskab, man stadig bruger. Man har brugt det siden tidernes morgen i efterretningsvæsener over hele verden, forklarer han.

Ingen etisk grænse

Når den tidligere PET-chefs smil er særligt bredt, skyldes det, at disinformation faktisk er et russisk speciale. Under den kolde krig havde Sovjetunionen en særlig afdeling, som iværksatte den slags operationer.

- Det skal dog understreges, at det også kan være brugt propagandamæssigt. Men jeg kan ikke lade være med at trække en lille smule på smilebåndet, fordi det understreger nogle af de arbejdsredskaber, man bruger i efterretningsvæsener. Og her på en sådan måde, at det vækker verdens opmærksomhed, siger han.

At offentligheden og hele verden er blevet vildledt - faktisk tilsyneladende også Arkadij Babtjenkos egen kone - til at tro, at han var dræbt, hører med.

Der er ingen etisk grænse i efterretningsvæseners arbejde, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Enhver er sig selv nærmest i det store geopolitiske spil.

- Når det angår udenrigsefterretningstjenesterne fortæller historien os jo meget klart, at hverken etik eller moral eksisterer. Det kan man lige så godt sætte sig ud over. Men det gode ved det er, at alle kender spillets regler, også russerne. Alle ved, at de metoder bliver anvendt, siger han.

Det har virket - et liv er reddet

Han tilføjer, at det indtil videre tyder på, at disinformationskampagnen har virket - der er pågrebet en mistænkt lejemorder.

- Så det, som kan bære det igennem, er, at man trods alt måske har reddet et menneskeliv og udstillet russernes måde at agere på. Hvis altså det er en ren disinformationskampagne og ikke propaganda, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Han skal helt tilbage til anden verdenskrig for at finde et lige så godt eksempel.

Det var da briterne plantede et lig på en spansk strand med papirer, der skulle snyde tyskerne til at tro, at man ville angribe via Sardinien, når det store angreb faktisk skulle stå på Sicilien.

Også danskerne vildleder

Hans Jørgen Bonnichsen understreger at mindre disinformationskampagner sker hele tiden, men i det skjulte.

- Det er jo ikke noget efterretningsvæsenerne går og praler med. Men når man kender forholdet mellem russerne og ukrainerne, er det nok "payback" tid, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han vil ikke afvise, at også de danske efterretningstjenester kan finde på at bruge disinformation.- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at man finder dækhistorier, som skjuler den reelle hensigt bag en operation. Men et så eklatant, og, efter min opfattelse, også bragende godt eksempel som det her, får man nok svært ved at finde, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge BBC udtrykker det russiske udenrigsministerium glæde over, at Arkadij Babtjenko er i live. Talsmand Maria Zakharova beskylder dog Ukraine for at drive propaganda med det iscenesatte mord.

Facebook
Twitter