Tidligere rekord firedoblet: Over tre millioner amerikanere melder sig arbejdsløse

3,3 millioner meldte sig ledige i USA i sidste uge.

De kedelige tal er hele fire gange højere end den hidtidige rekord fra 1982. (Foto: SETH HERALD © Scanpix)

3,3 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De kedelige tal er hele fire gange højere end den hidtidige rekord fra 1982.

Accelerationen af afskedigelser skyldes, at den amerikanske økonomi er hårdt ramt af den

globale
coronakrise.

Ifølge nyhedsbureauet AP er omsætningerne hos restauranter, hoteller, biografer, fitnesscentre og flyselskaber groft sagt kollapset.

Derudover falder bilsalget, og bilfabrikker lukker på stribe.

Økonomer forudser, at den amerikanske arbejdsløshed kan nå 13 procent i maj.

Til sammenligning var

arbejdsløsheden
under finanskrisen 10 procent på sit højeste niveau i 2009.

Gigantisk hjælpepakke vedtaget

De amerikanske politikere vedtog natten til torsdag en hjælpepakke til 2.000 milliarder dollar, der både skal hjælpe virksomheder og ledige amerikanere.

De nærmere detaljer i aftalen kender vi dog ikke endnu. Men

angiveligt
omfatter det en udbetaling på omkring 8.000 kroner til alle amerikanere, som tjener mindre end 516.000 kroner om året.

Andre

tiltag
i pakken forlyder at være en udvidelse af understøttelsen til
arbejdsløse
. Desuden er der afsat 367 milliarder dollar til små virksomheder, så de kan blive ved med at udbetale løn til deres ansatte, som er tvunget til at blive hjemme.

Ifølge Johns Hopkins University har tallet for coronarelaterede

dødsfald
i USA rundet 1.000.