Tidligere soldater i opgør med Israel: Vi er blevet følelsesløse

Organisationen Breaking the Silence vil have et opgør med Israels brug af militær magt.

Fredag morgen blev en tre dage lang våbenhvile mellem Hamas og Israel indledt. Parterne har igennem de seneste uger bekriget hinanden i Gazastriben, og selvom hadet på begge sider af konflikten er stort, er der organisationer, som ønsker forsoning.

En af dem er den israelske NGO Breaking the Silence, som blev stiftet i 2004 af israelske soldater, som har gjort tjeneste i de besatte områder.Angreb styrker HamasForeningen tæller cirka 1.000 medlemmer, som mener, at Israel skal ophøre med at være besættelsesmagt og ophæve blokaden af Gazastriben.- Jeg er ikke enig i, at en langvarig besættelse af millioner af mennesker, der fratager dem deres rettigheder og værdighed, er en gangbar mulighed, siger medstifter Yehuda Shaul i et interview i Deadline.

Yehuda Shaul er tidligere sergent i de israelske kamptropper. Han bebrejder sit land at det ikke gøre nok for at undgå civile tab, og han frygter, at Israels hårde fremfærd mod palæstinenserne skader målet om at bekæmpe Hamas.- Tror vi virkelig på, at civile tab i Gaza vil svække Hamas. Det tror jeg næppe. Tværtimod vil det styrke Hamas og vores fjender, siger Yehuda Shaul.Man bliver følelsesløsHan mener, at årtiers konflikt har været med til at fjerne empati og medfølelse over for naboerne.

- Man vænner sig langsomt til at overskride flere røde linjer, og man bliver følelsesløs. Efter så mange års konflikt har vi vænnet os til ikke at betragte vores naboer som ligeværdige mennesker, forklarer Yehuda Shaul.Se hele Adam Holms interview med Yehuda Shaul i klippet øverst i artiklen.

Facebook
Twitter