Tidligere tolk for de danske styrker i Afghanistan strandet i bosnisk flygtningelejr

Aman arbejdede som tolk for det danske forsvar, men har nu i tre år været på flugt fra Taleban.

(Foto: Lamia Sabic © (c) DR)

Danmark har svigtet mig, lyder det i dag fra en tidligere afghansk tolk, som P1 Orientering har mødt i en flygtningelejr i Bosnien.

- For mig er det danske løfte ligesom en snebold. Den er let at lave, men svær at holde fast i, siger han.

Da danske soldater deltog i krigen i Afghanistan, spillede de omkring 200 lokale tolke en central rolle for missionen. Derfor indgik Folketinget tilbage i maj 2013 den såkaldte "tolkepakke". Den skulle ifølge aftaleteksten sikre, "at ingen tolke eller andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken".

Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) sagde dengang: "Ingen af de omkring 200 afghanske tolke, som har arbejdet for de danske styrker siden 2008, vil blive svigtet. Vi skaber nu en situation, hvor vi under ingen omstændigheder kommer til at svigte vores tolke. Vi kommer til at tage hånd om dem, og det vil ske gennem en bred vifte af løsninger."

Aftalen betød blandt andet, at Danmark skulle tilbyde tolkene økonomisk hjælp til boliger eller hjælp til uddannelse. Og så betød aftalen, at tolke kunne søge visum til Danmark, med henblik på at søge om asyl - hvis altså ikke efterretningstjenesterne mente, at en sikkerhedsmæssig vurdering skulle tale imod det.

Ansøgning til indrejsevisum indstillet

En af tolkene er Hamayoon Aman, bare kaldet Aman - en nu 32-årig mand. Han arbejdede fra 2010-2012 som tolk for de danske styrker i Helmand og senere for de britiske elitetropper. Og i 2011 modtog Aman den første trussel fra Taleban på grund af sit arbejde.

I 2015 indstillede den danske Task Force, der stod for at undersøge tolkenes ansøgninger, Aman til et indrejsevisum, da den vurderede at ”det ikke kan afvises, at [Aman] er i fare/risiko i en sådan grad, at han ikke kan opholde sig sikkert noget sted i Afghanistan”. Men ansøgningen blev senere afslået med henvisning til, som de skrev til ham, at "det ikke kan udelukkes, at du vil udgøre en fare for statens sikkerhed."

Aman fik ingen yderligere forklaring og forstår ikke selv hvorfor vurderingen endte sådan. Han har desuden ikke haft mulighed for at finde mere information om hvorfor, man nu betragter ham som en mulig trussel, da han også har fået afslagaktindsigt.

Han blev i stedet tildelt økonomisk hjælp af Danmark til at flytte til et andet sted i Afghanistan og gennem de næste to år flyttede han jævnligt og levede også i lange perioder under jorden.

Truslerne fra tog til, og Aman måtte flygte

Men truslerne mod ham og hans familie fortsatte. I 2017 opsøgte maskerede mænd hans far og ville have ham til at udlevere Aman til Talebans domstol. For at beskytte sin familie, besluttede Aman at forlade landet – og sin kone og deres barn - og begive sig ud på en foreløbig tre år lang rejse.

Fra Afghanistan rejste han til Iran, hvorfra han tog videre til Tyrkiet. Her forsøgte han flere gange at krydse grænsen til Grækenland over land, men blev igen og igen fanget af græsk grænsepoliti, der sendte ham tilbage til Tyrkiet. I juli 2019 lykkedes det ham at komme til Grækenland over havet og efter et års tid der, tog han videre – denne gang til fods.

I en fåretransport blev han smuglet fra Nordmakedonien til Serbien, hvorfra turen gik videre over bjergene. Undervejs var han tæt på at drukne i floden Drina, der markerer grænsen mellem Serbien og Bosnien.

Men i oktober 2020 ankom han til Bosnien, hvorfra han det sidste halve år har forsøgt at komme videre til EU-landet Kroatien.

I oktober 2020 ankommer Aman til Bosnien. Her er han endt i en tætbefolket flygtningelejr efter at have forsøgt at komme videre til Kroatien. (Foto: Lamia Sabic)

Allerede første gang han forsøger at krydse grænsen, bliver han dog stoppet af det kroatiske grænsepoliti, der tæver ham, tager hans ting og tøj og til sidst kører ham tilbage i grænseområdet, hvor de skubber ham i en flod. ”I Kroatien skal man være på vagt for alt og alle, man skal frygte sig egen skygge”, siger han til P1 Orientering.

Siden har Aman gentagne gange forsøgt at krydse grænsen, men er hver gang blevet stoppet, tævet og ført tilbage til Bosnien.

Tolkepakken har længe været omdiskuteret

Den danske hjælp til de afghanske tolke har løbende været genstand for hård kritik og fyldt meget i den politiske debat. Især under valgkampen i 2015 var hjælpen til tolkene et varmt politisk emne.

Blandt andet var Venstres Jakob Ellemann-Jensen meget oprevet. I en kronik i Jyllandsposten skrev han i maj 2015:

"Der er noget galt. Vi lever tilsyneladende ikke op til det, vi gerne ville. Det ser ud som om, vi lader nogen i stikken, som har blødt, svedt og grædt sammen med vores soldater. Det kan vi ikke være bekendt!"

Formand for det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, talte også dengang om at sikre en bedre løsning:

- Jeg vil garantere, at vi vil inddrage soldaterne, tale med dem og høre dem om, hvor problemet er. Vi skal undersøge, om ordningen er god nok. Er den ikke det, så vil vi lave den om, sagde han dengang.

Men selvom flere partier dengang var enige om, at aftalen skulle kigges efter i sømmene, er den gældende aftale blevet forlænget igen og igen siden – senest i december 2020.

Kaptajn: Danmark har svigtet tolkene

Mads Silberg, der er tidligere kaptajn i det danske forsvar og som har været udsendt til Afghanistan flere gange og arbejdet sammen med Aman, mener, at Danmark har svigtet de afghanske tolke:

- Jeg synes, at uretfærdigheden, og måden, vi behandler vores tætteste allierede fra krigen i Afghanistan på, er skamfuld. Det er så uværdigt, og det er fuldstændig stik imod de moralske værdier, som danske politikere de udtrykte. Jeg synes, det er fint nok at skrive, at vi ikke lader nogen i stikken, det gør det så bare endnu mere grotesk – for det er lige præcis det, man gør, siger han til P1 Orientering.

Marcus Knuth, der er politisk ordfører for det Konservative Folkeparti og selv har været udsendt i Afghanistan, anerkender, at tolkene har spillet en unik rolle og at Danmark ikke ville kunne gennemføre sit arbejde uden dem.

Han mener dog, at Danmark har gjort det godt og at den nuværende aftale tilbyder de tidligere tolke den rigtige hjælp.

- Aftalen her går netop ind og laver individuelle vurderinger og i lang række tilfælde har man givet asyl og i mange flere har man givet omfattende hjælp lokalt, siger han.

Knuth siger om den konkrete sag, at han ikke kender den, men at han på ingen måde vil sætte spørgsmålstegn ved efterretningstjenestens vurdering.

Anderledes aftale om tolkene fra Irak

Danmark har ellers tidligere hjulpet de tolke, der har bistået Danmark i krig. En aftale for de lokale tolke, der hjalp det danske forsvar i Irak har betydet, at alle 300 fra den mission har fået tilbudt asyl i Danmark.

Der er i Danmark frem til 2019 givet opholdstilladelse til ni tolke fra Afghanistan, mens 28 er tildelt økonomisk støtte uden for Danmark – 51 har fået afslag på deres ansøgninger.

I Storbritannien har man indtil nu taget over 1300 tolke og deres familier til landet fra Afghanistan. En ny britisk aftale fra december sidste år betyder desuden, at over 100 flere tolke er på vej.

Efter Aman ankom til Bosnien, har han gentagne gange forsøgt at krydse grænsen til Kroatien, men er hver gang blevet stoppet, tævet og ført tilbage til Bosnien og den flygtningelejr, hvor han bor. (Foto: Lamia Sabic)

Tilbage i Bosnien sidder Aman lige nu i den tætbefolkede flygtningelejr. På trods af den allerede lange tur, har han ingen planer om at give op: ”Jeg venter på at høre fra en ven, der netop er taget afsted med en smugler – hvis han klarer den, tager jeg også afsted. Ellers håber jeg på måske at få hjælp fra Storbritannien”.

Det har ikke været muligt for P1 Orientering at få svar på, hvad Venstre og Socialdemokratiet siger til den hjælp, vi tilbyder de afghanske tolke. Heller ikke Politiets Efterretningstjeneste har ønsket at kommentere sagen eller kaste lys over den sikkerhedsvurdering, som ligger til grund for afslaget på visum.

FacebookTwitter