TIDSLINJE: Afgørende skridt på vejen til en atomaftale

Iran har forsøgt at erhverve sig evnen til at bygge atomvåben i mere end tre årtier. Her får du de vigtigste punkter i opbygningen af Irans atomprogram og vestens forsøg på at stoppe det.

EU's udenrigschef Federica Mogherini mødes med Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif under atomforhandlinger i Lausanne i Schweiz. (Foto: FABRICE COFFRINI © Scanpix)

1967: Iran får et forskningscenter for atomkraft med hjælp fra USA.

1974: Iran annoncerer, at landet vil etablere 23 atomanlæg

1979: Den iranske revolution og besættelse af den amerikanske ambassade i Tehran resulterer i at forholdet mellem Iran og USA forværres. Atomprogrammet sættes på hold.

1984: USA sætter Iran på listen over stater, der støtter terror, og indfører skrappe sanktioner mod den iranske administration.

1992: Den amerikanske kongress vedtager "Iran-Iraq Arms Nonproliferation Act", som forbyder salg af varer og teknologi som kan bidrage til Irans våbenprogram.

2002: Den politiske del af terrorgruppen Mujahideen-e Khalq siger på et pressemøde at Iran bygger atomfaciliteter i nærheden af byerne Natanz og Arak.

2003: Det international atomagentur (IAEA) vedtager en resolution som kræver at Iran suspenderer sit forsøg på at berige uran. Iran går med til at stoppe berigelsen og giver inspektører bedre adgang.

2004: IAEA irettesætter Iran, fordi de ikke vil lade inspektører kontrollere atomanlæggene. Iran svarer igen ved at bryde aftalen og lader sit berigelsesanlæg køre videre.

2005: Iran begynder at producere uranhexafluorid, som er et giftigt materiale, der skal bruges som brændstof i berigelsesprocessen. Frankrig, Tyskland og Storbritannien reagerer ved at stoppe forhandlinger med Iran.

11. april 2006: Iran har beriget uran for første gang til cirka 3,5 procent (Uran skal være beriget til 90 for at kunne indgå i en atombombe).

23. december 2006: FN's sikkerhedsråd vedtager enstemmigt en resolution, der pålægger Iran sanktioner. Sanktionerne forbyder lande i at sælge atom- og missilrelateret teknologi til Iran. Derudover pålægger FN at alle lande skal indefryse alle aktiver fra ti iranske organisationer og tolv individer.

2007-2009: Sanktionerne mod Iran strammes i takt med at der kommer informationer frem om, at Irans atomprogram fortsætter.

9. februar 2010: Iran begynder at producerer uran der er beriget til 20 procent og vesten reagerer ved at vedtage flere sanktioner mod Iran.

16. september 2010: En computervirus, Stuxnet, angriber Irans atomanlæg. USA beskyldes for at stå bag.

2012: EU forbyder alle medlemslande at importere iransk olie.

2013: Hassan Rouhani bliver valgt som præsident, og få dage efter hans indsættelse beder han om at forhandlinger med de fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd plus Tyskland (P5-1) skal genoptages.

24. november 2013: Iran og P5+1 vedtager en såkaldt "Joint Plan of Action". Den indeholder den brede ramme for forhandlinger om en mulig aftale om Irans atomprogram.

20. januar 2014: Forhandlinger mellem Iran og P5+1 indledes for alvor

24. november 2014: Deadline for en aftale udsættes til d. 31. marts 2015.

Facebook
Twitter