Tidslinje: Få et hurtigt overblik over sagen om Edward Snowden

Få overblik over, hvem Edward Snowden er, og hvordan han er endt som nutidens mest omtalte person.

Whistlebloweren Edward Snowden har stået bag store afsløringer om det amerikanske efterretningsvæsens brug af aflytning og overvågning af borgere gennem store it-udbydere som Google, Facebook og Skype. (© Scanpix)

Den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowden har skabt røre i de seneste måneder med sine mange afsløringer om aflytninger og overvågning af både politikere, stater og borgere. Få overblik over sagen her:

30. septemberDen amerikanske whistleblower Edward Snowden, den pakistanske skolepige Malala Yousafzai eller tre fængslede, hviderussiske politikere får årets menneskerettighedspris, Sakharovprisen, af Europaparlamentet (EP) er indstillet til EUs menneskerettighedspris.

Den 15. augustsender Edward Snowden en mail til The Huffington Post, hvori han retter misforståelser og og falske påstande om hans situation. Han fortæller, at hans far og dennes folk ikke repræsenterer Snowden og heller ikke kommer til det.

Den 7. august vælger USAs præsident Obama at aflyse et planlagt møde med Ruslands præsident Putin i Skt. Petersborg i Rusland. Årsagen er ifølge Det Hvide Hus, at Rusland har givet Edward Snowden midlertidig opholdstilladelse.

Den 31. juli modtager Edward Snowden midlertidig opholdstilladelse i Rusland og kan dagen efter forlade Moskvas Sheremetyevo Internationale Lufthavn efter en måned i lufthavnen, mens hans ansøgning om asyl i Rusland færdigbehandles.

Samme dag Snowden forlader den russiske lufthavn, skriver The Guardian næste artikel på baggrund af Snowdens dokumenter, som viser, at de amerikanske myndigheder er i stand til at aflure din færden og kommunikation på internettet.

Alt det kræver er en email-adresse. Spionagen sker ifølge Snowden gennem programmet XKeyscore, som ansatte kan bruge uden godkendelse fra hverken chefer eller dommere.

- Selv Obamas færden kan aflures, lyder det fra Snowden.

Den 23. juni bringer Hongkong-avisen Sunday Morning Post et interview med Edward Snowden. Her fortæller han, at NSA har hacket sig ind i kinesiske datanet og skaffet sig adgang til millioner af sms'er i Kina.

Den 30. junibringer det tyske magasin Der Spiegel historien om, at NSA har overvåget EU-kontorer - også hovedkvarteret i Bruxelles. Historien kommer fra Edward Snowdens hemmelige dokumenter.

Omkring samme dato søger Edward Snowden politisk asyl i 21 forskellige lande, heriblandt Ecuador, Rusland, Island, Frankrig, Brasilien, Kina og Norge.

Den 22. juni

bliver Snowden da også sigtet for spionage og tyveri i USA. Samtidig opfordrer USA myndighederne i Hongkong til at tilbageholde Snowden. Det lykkes dog Edward Snowden at forlade Hong Kong den 23. juni og lande i Moskvas største lufthavn, Sheremetyevo. Her opholder han sig uden at forlade lufthavnen i de næste mange uger.

Den 7. juni

afslører den engelske avis The Guardian, at amerikanske efterretningsfolk og agenter har "direkte" adgang til computerservere hos ni førende selskaber i USA. Det er blandt andre it-giganterne Facebook, Google, Microsoft, Skype, YouTube og Apple.

Afsløringerne, viser det sig efterfølgende, kommer fra den amerikanske statsborger Edward Snowden, der gennem job hos CIA og et it-firma, som leverer løsninger til efterretningstjenesten NSA, har fået indsigt i de to sikkerhedstjenesters arbejdsmetoder.

Edward Snowden vælger selv at stå offentligt frem i den engelske avis The Guardian og og afsløre sin identitet den 10. juni, da han ikke føler, at han 'kan leve i et land, hvor man agerer på denne måde'.

Allerede den 20. maj

har Snowden dog forladt sit hjem på Hawaii og rejst ud af USA til Hong Kong - vel vidende, at den amerikanske stat vil være interesseret i at tilbageholde ham.

/ritzau, The Guardian og DR Nyheder/