TIDSLINJE Fra whistleblower-notat til mulig rigsretssag: Politikere kræver svar i Trumps "Ukraine-sag"

Demokraterne i USA er rykket et skridt nærmere en en mulig rigsretssag mod Donald Trump.

Det er ikke mere end fire uger siden, at demokraterne i USA satte foden ned over for Donald Trump.

Den famøse sidste dråbe blev en telefonsamtale mellem Det Hvide Hus til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj - et opkald, der siden har givet anledning til stor politisk debat.

For har Trump forsøgt at afpresse lederen af Ukraine til at efterforske en politisk modstander ved at tilbageholde nødvendig militærbistand fra landet, der er i krig for sin uafhængighed af Rusland?

Det er det helt store spørgsmål, og for at komme til bunds i sagen har udvalg i Kongressen derfor indkaldt diplomater, rådgivere og andre involverede i sagen til høringer. Målet er at samle nok oplysninger og sætte gang i en mulig rigsretssag - en politisk proces, der i yderste konsekvens kan koste præsidenten posten.

Præsidenten nægter at have gjort noget galt og har anklaget flere af vidnerne for at være politiske modstandere.

Men nu har et flertal i Repræsentanternes Hus stemt for en plan, der sætter rammer for, hvordan undersøgelsen kan fortsætte. Det vil blandt andet betyde offentlige og åbne høringer, der forventes at begynde allerede om to uger.

Men hvordan er det overhovedet kommet så vidt - og hvad ved vi egentlig om, hvad der er sket før og efter telefonopkaldet den 25. juli? Det kan du få et overblik over her:

21. APRIL

(Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)

Donald Trump foretager et kort opkald til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at lykønske ham med præsidentvalget og inviterer ham til et besøg i Washington.

20. MAJ

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved sin indsættelsesceremoni i Kiev. (Foto: Pool)

En mindre delegation fra USA deltager i præsident Volodymyr Zelenskyjs indsættelsesceremoni.

Blandt dem er diplomaterne Kurt Volker og Gordon Sondland, energiminister Rick Perry, den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton og leder af europæiske anliggender i det nationale sikkerhedsråd, Alexander Vindman.

10. JULI

Under et møde mellem repræsentanter fra Ukraine og flere fra Trump-administrationen bliver et personligt møde mellem Trump og Zelenskyj drøftet. Hvad der blev sagt på mødet, er der dog lidt uenighed om blandt diplomaterne.

Flere har forklaret, at det allerede her blev nævnt, at Ukraine skulle give løfter om specifikke efterforskninger, hvis der skulle være et personligt møde med Trump, og at det gav anledning til undren.

18. JULI

Det Hvide Hus meddeler ministerier og officielle styrelser, at al økonomisk militær - og sikkerhedsbistand til Ukraine sættes på hold - i alt 391,5 millioner dollars. Bistanden er tidligere blevet vedtaget i Kongressen.

25. JULI

Donald Trump foretager et opkald til Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Før opkaldet sender en amerikansk diplomat en besked til Ukraine. Han hævder at have været i kontakt med Det Hvide Hus og skriver:

- Såfremt præsident Z overbeviser Trump om, at Ukraine vil efterforske/komme til bunds i, hvad der skete i 2016, kan vi lægge os fast på datoer for et besøg i Washington.

12. AUGUST

En person i den amerikanske efterretningstjeneste får informationer om præsidenternes telefonsamtale, og vedkommende finder det foruroligende og indberetter det via en såkaldt whistleblower-ordning.

Whistleblower-notatet ender hos efterretningstjenestens øverste ansvarlige.

1. SEPTEMBER

En topdiplomat i Ukraine udtrykker bekymring over hele forløbet og sender en sms til EU-ambassadøren, Gordon Sondland, med ordlyden:

- Siger vi nu, at udbetalingen af sikkerheds - og militærbistand og et møde i Det Hvide Hus er betinget af efterforskninger?

Senere svarer Sondland, at "præsidenten klart har udtrykt, at der ikke er tale om noget-for noget".

11. SEPTEMBER

Den militære bistand til Ukraine bliver frigivet fra Det Hvide Hus.

22. SEPTEMBER

Trump bekræfter opkaldet med Zelenskyj den 25. juli, samt at Joe Biden blev nævnt i samtalen. Han afviser at have gjort noget galt og slår fast, at opkaldet var "perfekt".

24. SEPTEMBER

Formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, annoncerer, at Demokraterne officielt indleder en undersøgelse, som kan danne grundlaget for en mulig rigsretssag.

25. SEPTEMBER

Det Hvide Hus offentliggør en gengivelse af samtalen mellem Zelenskyj og Trump. Samme dag mødes de to for første gang til FN's Generalforsamling i New York.

Her hævder Zelenskyj, at han ikke på nogen måde er blevet afpresset.

17. OKTOBER

Stabschef og øverste budgetansvarlig i Det Hvide Hus, Mick Mulvaney, forklarer, at USA har tilbageholdt militærbistand til Ukraine og stillet krav til ukrainerne om, at de skal efterforske korruption - og Demokraterne. Kommentarer han trækker tilbage umiddelbart efter.

22. OKTOBER

Diplomaten William Taylor. (Foto: Alex Wroblewski © 2019 Getty Images)

Topdiplomaten William “Bill” Taylor, beretter, hvordan Trump har betinget et personligt møde og militærbistanden med, at ukrainerne offentligt meddelte, at de ville sætte gang i en efterforskning af energiselskabet Burisma samt ukrainsk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Han peger på Trumps personlige advokat, Rudolph Giuliani, som drivkraften bag disse krav.

29. OKTOBER

Alexander Vindman, leder for europæiske anliggender i det nationale sikkerhedsråd, er en af dem, der har overhørt opkaldet mellem Trump og Zelenskyj. I Kongressen fortæller han, hvordan han indberettede både mødet den 10. juli og opkaldet den 25. juli, fordi det vakte bekymring.

31. OKTOBER

Et flertal i Repræsentanternes Hus vedtager en plan for den fortsatte undersøgelse, der kan lede til en rigsretssag mod Donald Trump. 232 stemmer for, mens 196 stemmer imod.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk