TIDSLINJE: Information og misinformation om nedskudt fly

DR Nyheder giver et overblik over, hvordan der er blevet kommunikeret om det nedskudte fly.

To redninngsarbejdere bærer et lig væk fra vraget af det fly, der blev skudt ned uden for Teheran onsdag. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

Onsdag blev et fly skudt ned ved Teheran, men vi skulle helt hen til lørdag morgen, før iranerne tog ansvar for nedskydningen.

I mellemtiden har regeringschefer verden over krævet, at iranerne skulle dele data fra flyets sorte bokse, og at de skulle indrømme, at det var dem, der skød flyet ned, kort efter det var lettet.

Der var 176 personer om bord. Ni besætningsmedlemmer og 167 passagerer. Heraf var 15 børn. Passagererne kom fra syv forskellige lande: Iran, Canada, Ukraine, Sverige, Sorbritannien, Tyskland og Afghanistan.

DR Nyheder forsøger at give et overblik over, hvem der har sagt hvad hvornår.

Onsdag 8. januar

Flyets rute inden det styrtede. (© dr)
Flyets rute inden det styrtede. (© dr)

Torsdag 9. januar

Vragdele fra det ukrainske fly, der styrtede ned natten til onsdag uden for Irans hovedstad. (Foto: Wana News Agency © Scanpix)
  • Lederen af Irans luftfartsmyndigheder svarer, at "det er umuligt, at et missil ramte det ukrainske fly".

  • Den iranske regering inviterer eksperter fra alle de berørte lande til Iran for at deltage i efterforskningen af flystyrtet.

Fredag 10. januar

Den øverste leder for luftfarten i Iran, Ali Abedzadeh, fredag på et pressemøde i Teheran. (Foto: - © Scanpix)
  • Iran afviser fortsat alle meldinger om, at det var et iransk missil, der var skyld i, at flyet styrtede ned.

  • Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, bliver informeret om, at flyet ved et uheld blev skudt ned. Han kræver informationerne offentliggjort. Det skriver Reuters på baggrund af iranske nyhedsmedier.

Lørdag 11. januar

  • Natten til lørdag dansk tid erkender Irans militær på iransk stats-tv, at det "utilsigtet" kom til at skyde flyet ned. Det skete ifølge militæret som følge af "en menneskelig fejl".

  • Det iranske militær oplyser, at flyet var tæt på et "følsomt militært område" tilhørende Irans Revolutionsgarde. Militæret lover, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar ved en militærdomstol.

  • Den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, skriver på Twitter, at nedskydningen var forårsaget af "en menneskelig fejl under en krise forårsaget af amerikansk eventyrpolitik, hvilket førte til flykatastrofen"

  • Irans præsident, Hassan Rouhani, udtrykker på Twitter sin medfølelse for de efterladte og beklager "den store tragedie". Han kalder det desuden en "utilgivelig fejltagelse".

Flyet havde kurs mod Ukraines hovedstad, Kiev. Af de 167 passagerer skulle 138 videre til Canada. Der bor omkring 210.000 iranere i Canada, der i alt har 37 millioner indbyggere:

Flyet var på vej fra Iran til Ukraine. (© dr)
Flyet var på vej fra Iran til Ukraine.