TIDSLINJE: Sagen om gruppevoldtægten i Indien

Fire mænd blev fredag dømt til døden for at have voldtaget en 23-årig kvinde tilbage i december 2012. Læs om hele forløbet.

Voldtægten og drabet på en ung kvinde har rystet Indien og ført til omfattende demonstrationer. (Foto: ADNAN ABIDI © Scanpix)

Fredag blev der sat punktum i en opsigtvækkende drabssag fra New Delhi, hvor en 23-årig kvinde tilbage i december 2012 blev voldtaget og senere døde af sine kvæstelser.

De fire voldtægtsmænd blev alle dømt til døden.

*16. december 2012: En 23-årig kvindelige studerende bliver udsat for gruppevoldtægt i en bus i New Delhi efter at have været i biografen med sin ven.

* 17. december 2012: Ved hjælp af overvågningsvideoer anholder indisk politi buschaufføren og tre andre formodede gerningsmænd. Politiet fortæller, at de fandt hår fra voldtægtsofferet.

* 21.-22. december 2012: To yderligere gerningsmænd bliver anholdt - blandt andre en mindreårig på 17 år.

* 22. december 2012: Politiet bruger vandkanoner for at nedkæmpe de massive demonstrationer, der opstår i kølvandet på voldtægtssagen.

* 26. december 2012: Voldtægtsofferet bliver fløjet til et hospital i Singapore, da hendes tilstand er kritisk.

* 29. december 2012: Kvinden dør af sine kvæstelser - blandt andet fordi hun under voldtægten fik stukket en jernstang op i underlivet.

* 21. januar 2013: Retssagen begynder for fem af de anklagede - de nægter sig skyldige.

* 28. februar 2013: Den sjette - den 17-årige - kommer for retten ved en ungdomsdomstol - han nægter sig ligeledes skyldig.

* 11. marts 2013: Den hovedmistænkte - buschaufføren - bliver fundet død i sin fængselscelle. Han begik formentlig selvmord.

* 31. august 2013: En ungdomsdomstol idømmer den unge mand - der ved dommens afgørelse er blevet 18 år - maksimumstraffen på tre års fængsel.

* 10. september 2013: De sidste fire tiltalte bliver kendt skyldige i anklager om drab og gruppevoldtægt.

* 13. september 2013: De fire mænd bliver dømt til døden.

Kilde: AFP, Ritzaus Bureau og politiken.dk

/ritzau/

Facebook
Twitter