'TikTok-krigen': Efterretningstjenester scroller med på sociale medier

Videoer, der florerer på TikTok, Twitter og Instagram, bringer os uhørt tæt på krigens begivenheder.

- Der er ingen tvivl om, at efterretningstjenesterne sidder og guffer det her i sig, siger ekspert om de mange videoer på sociale medier.

Man kan hurtigt falde dybt ned i kaninhullet på de sociale medier for tiden.

TikTok, Instagram og Twitter flyder over med videoer og billeder fra den aktuelle situation i Ukraine. Vi ser bedstemødre, der siger farvel til venner. Vi ser skudsalver. Tanks. Vi ser satellitbilleder af russiske militærkonvojer på vej ind i ukrainske byer.

Vi kommer tæt på begivenhedernes gang i en sådan grad, at flere medier har døbt krigen ’Verdens første TikTok-krig’.

Men det er ikke kun almindelige interesserede borgere, der scroller og swiper med.

Analytikere hos de ukrainske og russiske efterretningstjenester holder også nøje øje med brugernes indhold på de sociale medier, og der foregår et intenst arbejde med at verificere borgeres videoer og billeder.

Det vurderer flere eksperter, DR har talt med.

Sidder klistret til Twitter

Blandt andre Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier:

- Det bliver brugt meget. Der bliver hentet billeder, chatbeskeder, videoer. Det er noget, de (efterretningstjenesterne, red.) i stigende grad gør brug af. De prøver at skabe det bedst mulige grundlag for at kunne træffe beslutninger, siger han.

André Ken Jakobsson, der er adjunkt og forsker i hybrid krigsførelse på Syddansk Universitet, har samme analyse:

- Der er ingen tvivl om, at efterretningstjenesterne sidder og guffer det her i sig, siger han.

Video af en eksplosion i Kharkiv, som den ukrainske præsident Zelenskyj kalder en krigsforbrydelse.

Han er imponeret over mængden og niveauet af de videoer, brugerne på de sociale medier disker op med i denne krig.

- Jeg har nærmest ikke lavet andet de sidste par dage end at kigge på Twitter, siger han.

Kan afsløre fjendens næste træk

Når frit tilgængelige data, eksempelvis videoer eller satellitbilleder, indsamles og analyseres, kan man kalde det open-source intelligence.

Den type data står selvfølgelig ikke alene i efterretningstjenesternes arbejde, men er et supplement til mere velkendte efterretningsværktøjer såsom menneskelige kilder, aflytninger og overvågning, vurderer eksperterne.

Men de mange mobilkameraer har en særlig fordel:

- Man har jo ikke øjne alle steder, og lige pludselig ser myndighederne måske en video, hvor der kører en styrke forbi med antiluftskyts. Den vil de gerne nedkæmpe, mens den bliver transporteret. Hvis de er heldige, har de måske en drone i området eller styrker, der hurtigt kan komme på skudhold. Så bliver fjenden noget overrasket, siger André Ken Jakobson.

Bliver open-source intelligence anvendt på den rigtige måde, kan det bruges til at få mere viden om fjendens næste træk.

- De kan bruge det til at få indtryk af, hvad det er for noget materiel, der er på vej, og hvor det skal hen. Man kan komme tættere på og få en fornemmelse af det.

Denne TikTok-video var med til at afsløre, at russisk militær stod ved den ukrainske grænse - klar til kamp. Noget, som Kreml ellers afviste gennem måneder.

Vi ved ikke med sikkerhed, om og i hvilken grad Ukraine og Rusland bruger den åbne data militærtaktisk. Men noget kunne tyde på, at det bliver brugt i en vis grad, eftersom Ukraines 'krisemediecenter' var ude med en kraftig opfordring til medierne om ikke at bringe videoer af ukrainske soldater, fordi det kunne afsløre deres position.

’Ikke kun en gave’

Få ting kan konkurrere med den hastighed, nye videoer popper op på Twitter eller TikTok med. Men ulempen ved hastigheden kan være præcisionen. Risikoen for fejl samt videoer, der bliver taget ud af en kontekst eller er optaget i en hel anden krig.

Eksempelvis videoen her, som angiveligt skulle forestille en lille pige, der beder russiske soldater om at stoppe skyderierne. Det viser sig, at videoen er fra Palæstina og optaget mange år forinden.

Der er derfor et vigtigt arbejde for analytikerne i at verificere, at videoerne er ægte og rent faktisk skildrer det, de påstår. Det kan ske ved at krydstjekke med andre videoer optaget fra andre vinkler. Det kan være ved hjælp af såkaldt metadata eller geolokation.

Noget så simpelt som blade på træerne kan hurtigt afsløre, at videoen er optaget om sommeren og ikke i februar, som det måske har været påstået. Og endelig kan efterretningstjenesterne holde videoerne op imod de øvrige informationer, de har.

- Det er ikke kun en gave, for der kommer også så meget støj ud, og det giver ekstra behov for at verificere, siger Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Udover efterretningstjenesternes egne analytikere sidder der frivillige open-source intelligence-analytikere på særligt Twitter klar til at tjekke metadata og geolokation. De har gjort det til en disciplin i sig selv at verificere eller afkræfte videoerne.

Frivillige open source-analytikere er særdeles aktive på Twitter under krigen.

Bliver brugt som dokumentation

Krigen har som bekendt været kendetegnet ved massiv misinformation fra begge sider. Og netop af den grund har det øget amatørfotografernes opmærksomhed på, at videoerne kan bruges til dokumentation for krigens gang.

- Der kan være for at dokumentere, at der er foregået en krigsforbrydelse, siger Flemming Splidsboel.

André Ken Jakobsson har bemærket, at amatørfotograferne i felten i denne krig gør en dyd ud af at sørge for, at videoen nemt kan analyseres og verificeres.

Trafikpropper, som den røde plamage her på Google Maps, har været brugt af analytikere som indikation på, at russiske tropper var på vej.

Hvis man eksempelvis ønsker at filme fjendens kampvogn, så kan det være en god idé i slutningen af filmen at filme rundt, så man kan se horisonten. På den måde kan analytikerne lynhurtigt finde ud af, hvor filmen er optaget – og dermed hvor fjenden er.

- Hvis du lægger mærke til det, så er folk blevet superprof til at fungere som indhentere, når de laver videoerne. De videoer, der bliver lavet nu, har til formål at være efterretninger, siger han.