TILBAGEBLIK Da askeskyen lukkede luftrummet

Tusinder af passagerer strandede for syv år siden, da en islandsk vulkan spyede aske.

Den 14. april 2010 fik en islandsk vulkan for alvor ø-nationen på verdenskortet.

Dagen var nemlig startskuddet på en askesky, som aflyste over 100.000 flyafgange og lod passagererne strande i 313 lufthavne.

Tonsvis af små askepartikler blev slynget fra Eyjafjallajökull og over ti kilometer op i atmosfæren.

Frygten for den vulkanske askes indvirken på jetmotorer fik den 15. april 2010 lukket luftrummet over Danmark, Færøerne, Norge, Storbritannien og Irland.

En uge senere var flytrafikken næsten genoptaget, og da udbruddet søndag d. 23. maj 2010 blev erklæret for ophørt, kunne flyene igen indtage himlen over Europa.

Vulkanen under Eyjafjallajökull sendte et advarselsskud om sine hensigter i marts 2010, hvor den havde et mindre udbrud efter næsten 200 års pause.

Se de historiske billeder i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter