Tilliden til Downing Street er død, men brexit-forhandlingerne lever

EU-landene er frustrerede over, at den britiske regering stadigvæk ikke har en klar plan for, hvad der skal ske efter brexit.

Selv om briterne forlod EU i januar, er der stadigvæk indgået en aftale om, hvordan det fremtidige forhold skal se ud. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Nogle gange er den største historie af alle historien om det, der ikke sker. Og det er præcis det, som er historien, når EU’s stats- og regeringschefer i morgen mødes i Bruxelles for blandt andet at gøre status over de igangværende brexit-forhandlinger.

Hvis man ser på det, der er gået forud for torsdagens EU-topmøde, skulle man egentlig tro, at medierne overalt i Europa var i gang med Breaking News om et forestående sammenbrud i brexit-forhandlingerne.

For det er bare en måned siden, at den britiske premierminister, Boris Johnson, meddelte, at hvis der ikke var en brexit-aftale den 15. oktober, altså i morgen, så kunne parterne lige så godt gå fra hinanden, og så var briterne parate til at leve uden handelsaftale med EU.

Det ville være en meget alvorlig sag. Sidste år vurderede Finansministeriet i en redegørelse, at det alene i Danmark ville kunne koste 9.000 arbejdspladser. Konsekvenserne ved et sammenbrud i brexit-forhandlingerne er altså enorme.

Alligevel skal man scrolle ganske langt ned for overhovedet at finde ordet ’brexit’, hvis man eksempelvis besøger BBC’s website. Det samme gælder de fleste andre nyhedssites i Europa. Intet sted er der Breaking Brexit News, selv om der nu kun er 24 timer til Boris Johnsons brexit-deadline.

Forklaringen er alvorlig, men meget enkel. Der er ikke længere nogen, som tager brexit-udmeldingerne fra Downing Street 10 alvorligt. Ingen politiske ledere. Ingen medier. Ingen.

Listen af ting, den britiske premierminister har sagt og efterfølgende ændret, er alenlang.

Og den 15. oktober er, som EU’s brexit-forhandler, Michel Barnier, tørt bemærkede ved et møde med EU’s udenrigs- og europaministre i Luxembourg, den tredje deadline, som Boris Johnson selv har opstillet – og som nu brydes. Uden nogen som helst form for drama, selvom situationen i den grad er alvorlig.

Derfor fortsætter forhandlingerne også.

Michel Barnier (th) har siden marts forhandlet på EU-landenes vegne med David Frost (tv), der er den britiske chefforhandler. (Foto: pool © Scanpix)

Uklar fremtid

Selv om briterne forlod EU i januar, er der stadig ikke nogen, som har mærket nogle konsekvenser af deres EU-exit.

Det skyldes, at alle EU-samarbejdets regler stadig gælder i Storbritannien. Briterne er stadig med i EU’s indre marked, og britiske landmænd får stadig EU-støtte lige som danske landmænd. Det skyldes en særlig overgangsløsning, som EU og Storbritannien blev enige om, og som skulle gøre overgangen til brexit lettere for borgere og virksomheder.

Men om 78 dage er det slut. Ved årets udgang forlader Storbritannien det indre marked. Fra den dato skal der udfyldes og godkendes toldpapirer, hver eneste gang en dansk virksomhed sender bacon fra et slagteri i Thisted via Esbjerg til et britisk morgenmadsbord.

Det kan være slut med, at danske fiskere kan fange en del af deres fisk i britisk farvand. Og omvendt kan det blive endda meget besværligt for eksempelvis britiske landmænd at sælge deres lammekød og krabber på EU-markedet.

Konsekvenserne kan blive enorme, hvis EU og Storbritannien ikke kan enes om en omfattende handelsaftale. Og uanset hvor man spørger i erhvervslivet, er der enorm frustration over, at der endnu ikke er klarhed over, hvilke regler der kommer til at gælde efter nytår.

Alle ved, at forandringerne bliver store. Eksempelvis står det allerede nu klart, at der fra årsskiftet skal udfyldes ekstra 215 millioner tolderklæringer – om året. Og alle de erklæringer skal behandles af ekstra toldpersonale på begge sider af Kanalen.

Uanset om der kommer en frihandelsaftale eller ej, kommer der store forandringer fra 1. januar 2021. (Foto: Neil hall © Scanpix)

Ingen plan

Den britiske brexit-forhandler, David Frost, har igen og igen anklaget EU for at være skyld i, at handelsaftalen stadig ikke er på plads. EU er for ufleksibel og nægter at gå på kompromis i forhandlingerne, lyder det.

Fra Downing Street har spindoktorerne igen og igen forklaret pressen, at årsagen til, at forhandlingerne ikke bevæger sig, er, at EU har svært ved at acceptere det faktum, at Storbritannien faktisk forlader EU.

Taler man med forhandlerne på EU-siden, ser billedet noget anderledes ud. Her er der en stor frustration over, at Storbritannien nu – mere end tre år og tre premierministre efter brexit-afstemningen i 2016 – stadig ikke har en klar plan for, hvad der skal ske efter brexit.

Der er ikke mangel på meldinger fra London om, hvad Storbritannien ikke vil. Storbritannien vil ikke følge EU’s regler. Storbritannien vil ikke skulle følge afgørelser fra EU-Domstolen. Storbritannien vil ikke betale til EU-kassen.

Der er også meldinger om, hvad briterne gerne vil. De vil eksempelvis gerne have fuld adgang til EU’s marked uden hindringer og bureaukrati.

Men det er lidt som med politikere, der siger, at de eksempelvis er tilhængere af ligeløn, eller at de vil bekæmpe klimaforandringerne. Politiske udmeldinger er et første skridt. Men hvis ikke de følges op af en konkret plan, er de ikke meget værd. Og hvis der er noget, man mangler i Bruxelles, så er det en klar britisk plan at forholde sig til.

Det er en kæmpe hindring for at få færdiggjort forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Storbritannien.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal i morgen diskutere forhandlingerne med Storbritannien. Kommissionsformand Ursula von der Leyen (tv) deltager også. (Foto: JOHANNA GERON © Scanpix)

Uklare regler

Et eksempel handler om statsstøtte. Hvis varer fra Storbritannien skal have fri adgang til det indre marked – uden told – så er det helt afgørende, at der er tale om fri og fair konkurrence mellem virksomheder i EU og Storbritannien.

Hvis briterne eksempelvis bestemte sig for at give statsstøtte til skotske producenter af vindmøller, så kunne det måske udkonkurrere vindmøller produceret i Danmark. Det samme gælder støtte til alt fra bilproducenter til landmænd.

Udover direkte statsstøtte er der også et antal andre konkurrenceparametre, hvor EU-landene insisterer på, at der skal være fri og fair konkurrence. Man vil ikke acceptere, at britiske virksomheder for eksempel skal konkurrere på unfair skattekonkurrence, eller på lavere miljøstandarder eller dårligere arbejdsmiljø.

Men selv om EU har rykket briterne igen og igen, er det stadig uklart, hvilke regler der kommer til at være i Storbritannien om statsstøtte fremover. Usikkerheden gælder også en række andre områder.

Hvis der havde været en stor gensidig tillid fra EU’s side til Storbritannien og den britiske regering, havde det været lettere at få afsluttet forhandlingerne om en brexit-aftale. Men forhandlingerne adskiller sig egentlig ikke fra en hvilken som helst anden skilsmisse.

Ingen tillid til Johnson

Hvis et forældrepar skal skilles, men de stadig er på god fod og har en fælles interesse i børnenes bedste, så er der ikke behov for nogen detaljeret plan for, hvordan børnene skal håndteres i forbindelse med skilsmissen.

Men hvis forholdet er dårligt og præget af mistillid, er der behov for en detaljeret skilsmisseaftale, hvor alt omkring børnene aftales i detaljer.

Det samme er tilfældet i de igangværende brexit-forhandlinger. Usikkerheden om, hvor premierminister Boris Johnson ønsker at tage Storbritannien hen efter 1. januar, er stor. Derfor har EU-siden behov for en meget detaljeret aftale på en række områder. Lige fra fiskeri til statsstøtte.

Omvendt er Boris Johnson under stort pres fra sit politiske bagland til at sikre en aftale, hvor der er så få regler som muligt, sådan at Storbritannien er bundet af så få EU-regler som muligt efter den 1. januar, når overgangsperioden udløber.

De to forskellige udgangspunkter - EU’s krav om detaljerede regler og Storbritanniens krav om det modsatte, er forklaringen på, at der stadig ikke er nogen aftale om, hvad der skal ske ved årsskiftet.

Og det bliver svært at få afsluttet forhandlingerne. For tilliden til manden, som i dag bor på den ikoniske adresse – Downing Street 10 – er ikke til stede nogen steder.

På den måde er det ironisk, at premierminister Boris Johnson – som selv har skrevet en biografi om hans forgænger, Winston Churchill, der om nogen var med til at opbygge Downing Streets internationale image som et sted, som man altid kunne regne med – nu er manden, som er årsagen til, at ingen længere har tillid til Downing Street.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har afvist, at overgangsperioden kan forlænges. Derfor er Storbritannien endegyldigt ude af EU til nytår. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)
Facebook
Twitter