Hvis du er typen, der kaster om dig med virtuelle, opadvendte tommelfingre, bør du nok tænke dig om, næste gang du svarer på beskeder om juridiske forhold.

En tommel op kan nemlig blive bindende.

Det har en landmand i Canada erfaret, efter en domstol har bedt ham om at betale 82.000 canadiske dollar - eller 417.000 kroner - for at bryde med en kontrakt, som han ikke selv mente at have skrevet under på, men blot havde svaret på med en 'thumbs up'.

Domstolen har dermed afgjort, at en opadvendt tommelfinger er lige så juridisk bindende som en underskrift. Der skriver New York Times og The Guardian.

Spørger man jurist med speciale i IT-ret Kristian Anker, giver det da også god mening.

- Man skal ikke nødvendigvis underskrive noget, før det er juridisk bindende. Man kan også eksempelvis ansigt til ansigt sige 'ja' til en aftale, og så er den lige så gældende, som hvis man underskrev en kontrakt med NemID, siger han til P1 Morgen.

En tommelfinger, to fortolkninger

Hele sagen med emojien startede med en beskedudveksling mellem en kornkøbervirksomhed, South West Terminal, og landmanden, Chris Achter.

De skrev om en handel på 87 ton hør til en pris på 669,26 canadiske dollars, svarende til 3.400 kroner, per ton. Virksomheden beder landmanden "bekræfte hørkontrakten" i en besked, hvor den vedhæftes.

Her sender Chris Achter så den udslagsgivende tommel op, som han efter egne ord blot sendte som en bekræftelse på at have modtaget kontrakten. Ikke som svar på, at han var klar til at indgå i den, lyder det:

- Jeg havde ikke tid til at gennemgå kontrakten og ville blot indikere, at jeg havde modtaget hans besked, siger landmanden ifølge The Guardian.

Af virksomheden bliver tommelfingeren dog modtaget som en bekræftelse på, at kontrakten er indgået, og det har den nu også rettens ord for.

Ved afgørelsen i Canada blev der lagt vægt på en tidligere korrespondence mellem de to, som har indgået aftaler på samme afslappede facon.

- Det, man skal huske på, er, at der er et forudgående baggrundskatalog. Der ligger en samtale mellem de her to parter, hvor de også førhen har haft en løsere aftaleform, hvor han (landmanden, red.) tidligere har skrevet 'ja', 'ok' eller sendt en thumbs up til lignende kontrakter, siger jurist Kristian Anker.

Sproget udvikler sig

Fordi der ikke findes nogen formelle krav til, hvordan kontrakter skal indgås, kan det i sager som disse ende med at være op til rettens til fortolkning, forklarer juristen.

I Canada blev der lagt væk på sprogets udvikling og den måde, som mange i dag kommunikerer på.

Lige i denne sag giver dommen ifølge Kristian Anker særligt god mening, fordi der også findes det modsatte tegn - en nedadvendt tommel.

- Med mange andre emojis vil der skulle noget fortolkning ind, og der er det godt, vi har nogle domstole, der kan gå ind og lave en vurdering, siger Kristian Anker.

På grund af den tvetydighed, der kan være ved brug af emojier, råder juristen til, at man kommunikerer på en simpel og gennemskuelig måde, når der indgås juridiske aftaler - det kan være lejekontrakter eller handler.

- Man skal huske på, at hver gang man er afsender af et budskab, så kan man misforståes. Hvis man ikke vil det, skal man fatte sig i tekst og bruge nogle af de mindst forvirrende udsagn som 'ja' eller 'nej'. Ellers må man lide den skæbne der er, at man kan blive misforstået, siger Kristian Anker.

Glad smiley på Facebook bidrog til dom

Der findes flere eksempler på, at emojis har haft betydning for en retssags udfald i Danmark, fortæller han.

Den nok mest kendte sag drejer sig dog ikke om kontraktbrud, men om billigelse af terror.

I 2018 blev en 26-årig mand ved Østre Landsret idømt fem måneders fængsel og betinget udvisning for to opslag, han havde lagt op på Facebook efter angrebet på Charlie Hebdo i 2015.

I det ene linkede han til en TV 2-artikel om angrebet, hvor han skrev "Oh gud, lovprisningen tilfalder dig" på arabisk.

I et andet opslag linkede han til samme artikel, og den kommenterede han med en glad smiley, som retten mente var med til at understøtte, at manden havde bifaldet terror.