Top 6: Disse lande topper listen over mæslingeudbrud i år

41.000 tilfælde af mæslinger er registreret rundt om i Europa i år. Sidste år registrerede WHO knap 24.000 tilfælde hele året.

Statens Serum Institut anbefaler, at personer, der skal til udlandet, bliver vaccineret mod mæslinger, hvis de ikke allerede er vaccineret. (Foto: SCHNEYDER MENDOZA © Scanpix)

Antallet af mæslingetilfælde er steget betydeligt i år i Europa, og mindst 37 mennesker har mistet livet på grund af den smitsomme sygdom.

Det melder verdenssundhedsorganisation WHO.

Hele 41.000 tilfælde af mæslinger er registreret rundt om i Europa i årets første seks måneder. Det er en betydelig stigning i forhold til 2017, hvor WHO registrerede knap 24.000 tilfælde hele året.

Året inden var der lidt over 5.000 tilfælde i Europa.

Her kan du se de seks lande, som alle har over 1.000 smittede i år. Tallene stammer fra rapporten Communicable Disease Threats Report' fra uge 32 udgivet af European Centre for Disease Prevention and Control. (Artiklen fortsætter efter listen)

Lande med flest mæslingesmittede

  1. 1

    Ukraine: 27.502 tilfælde i år. 13 er døde. 11.000 er voksne og over 16.000 er børn.

  2. 2

    Serbien: 5.710 tilfælde og 15 døde mellem oktober sidste år og august i år. Det er dog ”kun” halvdelen, 2.872, der er bekræftet, ifølge rapporten.

  3. 3

    Rumænien: 4.575 tilfælde i år og 22 døde. Siden begyndelsen af udbruddet, der begyndte i oktober 2016, har der været 14.854 bekræftede tilfælde af mæslinger i Rumænien og 59 dødsfald.

  4. 4

    Frankrig: 2.683 tilfælde i år, tre dødsfald. Siden 8. juli er der kommet 95 flere tilfælde. De fleste tilfælde er børn under et år. Ifølge rapporten var 89 procent ikke vaccineret eller ufuldstændigt vaccineret. Udbruddet er faldende i landet.

  5. 5

    Grækenland: 2.280 tilfælde og to døde i år. Siden maj sidste år er der blevet rapporteret 3.248 tilfælde af mæslinger i Grækenland. 1.879 er bekræftet. Flere af tilfældene er i den sydlige del af Grækenland blandt romabørn og unge grækere. Der er dog også observeret et udbrud i den nordlige del af landet.

  6. 6

    Italien: 2.029 tilfælde og fire døde i årets første seks måneder. Gennemsnitsalderen på de smittede er 25 år. 91,3 procent var uvaccinerede. 38 tilfælde er rapporteret blandt sundhedsarbejdere. Tilfældene er fundet i alle landets regioner, men 83 procent er fundet på Sicilien (1066).

Men hvorfor er der kommet flere smittede? Og hvorfor er lande som for eksempel Italien og Frankrig på listen?

Det har vi spurgt WHO om. Katrine Habersaat er Technical Officer hos organisationen.

- Det helt korte svar er, at for få bliver vaccineret, lyder hendes – ikke helt overraskende - svar.

Organisationen anbefaler, at 95 procent af en befolkning bliver vaccineret, men det sker ikke altid, forklarer hun.

Og det er der mange forklaringer på. For eksempel kan mæslingevaccinen i nogle lande gøres lettere tilgængelig, end den er nu, mener hun.

- Nogle gange peges der fingre ad forældre, der ikke har vaccineret deres børn. Det er problematisk, når det er en beslutning, forældre tager som et livsstilsvalg baseret på fejlinformation. Men vi kan også se, at der er er andre barrierer for vaccination, siger Katrine Habersaat.

På kanten af samfundet

I Danmark har alle voksne fra 1. april - og alle EU-borgere - kunnet tage til en praktiserende læge eller på en privat vaccinationsklinik og få en gratis MFR- vaccination mod smitsomme sygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde. Og det er især voksne under 45 år, som Statens Serum Institut (SSI) ønsker at nå ud til.

Ifølge Statens Serum Institut er der givet 1.614 doser i de første fire måneder.

- Der er forældre, som er positive over for vacciner, men de får det bare ikke gjort. Det er besværligt og kan være svært at finde tid til i en travl hverdag. I virkeligheden er de bare mennesker, der ikke har meget tid. Det ser vi mange steder i den europæiske region, siger Katrine Habersaat.

Én ting er ikke at få vaccinen foretaget - en anden ting er befolkningsgrupper, som lever på kant med samfundet og af samme grund har dårlig adgang til sundhedssystemet. Romaer og arbejdsmigranter er eksempler på de grupper.

I det sydlige Grækenland er det blandt andet romabørn, som er smittet med mæslinger.

- Vi ser også et mønster, hvor der ofte er flere børn fra familier med lav indtægt og korte uddannelser, som ikke bliver vaccineret og dermed beskyttet mod sygdomme. Myndighederne i de lande har et ansvar for at finde ud af, hvorfor de ikke formår at nå de familier, siger Katrine Habersaat.

Til lægen, på apoteket og tilbage igen

Og så er det dem, for hvem det kan være ganske tidskrævende at få vaccineret børn. Sådan er det for eksempel i Frankrig.

- Her fungerer systemet på den måde, at man tager sit barn med til lægen og får en recept på vaccinen. Derefter skal man på apoteket og købe vaccinen og hjem og stille den i køleskabet. Derefter går turen endnu en gang til lægen for at få barnet vaccineret, og så kan man få sit udlæg refunderet. Helt objektivt er det mange skridt, man skal tage, for at få vaccineret sine børn. Der kunne man godt se på, om det kan gøres lettere, forklarer Katrine Habersaat.

I Italien er gennemsnitsalderen for de smittede 25 år, og ifølge Katrine Habersaat har landet ingen tradition for at vaccinere yngre voksne.

- I mange lande er der ber er behov for at øge vaccinationsraten for de unge og de voksne. I nogle lande har man både børnelæger og voksenlæger, og hvem siger, at voksenlægen har en vaccine liggende i skabet?

Konflikt i Ukraine

Og så er der lande på eksempelvis Balkan, hvor WHO efterlyser bedre eftersyn med, om børn bliver vaccineret til tiden. Nogle steder er det op til hver enkelt læge eller sygeplejerske at holde styr på, hvem der er vaccineret, og hvem der ikke er, siger Katrine Habersaat.

På listen slår Ukraine voldsomt ud i forhold til de andre lande. Det skyldes blandt andet, at landet er præget af konflikt.

- De har haft problemer med forsyning af vacciner og med en general mistillid til autoriteter og dermed også sundhedssystemet. I øvrigt kan vi se, at mange voksne og unge mennesker får mæslinger i Ukraine, hvilket jo viser, at problemet ikke bare er nutidens forældre, men også forældre, som fik børn for 40 år siden, siger hun.

Selv om Italien, Frankrig og Grækenland er blandt danskernes favoritrejsedestinationer, vil rejseselskaber ikke advare danskere mod at rejse dertil. I hvert ikke så længe Udenrigsministeriet ikke tilråder, at de advarer.

Facebook
Twitter