Topfolk i Hongkongs regering går imod chefen og vil udskyde omstridt udleveringslov

Kina føler sig lige nu mere sårbar end længe, siger ekspert.

Presset vokser på Hongkongs regering efter op mod en million har demonstreret mod en ny lov, der skal give Kina endnu flere beføjelser over den semiselvstændige by. (Foto: Hector retamal © Scanpix)

Det politiske pres på Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, vokser.

Det sker oven på en uge med de mest voldsomme demonstrationer, byen har set i årtier.

Op mod en million indbyggere har været på gaden for at vise deres utilfredshed med en ny lov, der gør det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse i fastlandet Kina.

Fredag samledes mødre i Hongkong for at vise deres utilfredshed med politiets behandling af de unge demonstranter, der onsdag blev mødt med gummikugler og tåregas. (Foto: Hector retamal © Scanpix)

Onsdag, hvor demonstrationerne var på sit højeste, omringede demonstranterne parlamentet i Hongkong og forlangte, at loven blev annulleret.

Det afviste regeringschefen sammen dag på nationalt tv, men hendes egne folk er tilsyneladende mindre skråsikre.

Således udtaler en af chefens toprådgivere, Bernard Chan, i dag, at man bør bremse processen med at føre loven igennem.

- Skal vi diskutere eller styrke loven, eller hvad skal vi gøre? Er der stadig nogen mulighed for at gennemføre loven? Det er alle ting, regeringen må overveje, siger han til Hongkong-mediet Cable TV.

- Men jeg mener helt sikkert ikke, at det er muligt - i tider med så stærk splittelse - at fortsætte med at diskutere det her.

Michael Tien, Hongkongs repræsentant i Kinas Nationale Folkekongres, opfordrede også Hongkongs regering til at bremse loven.

Samtidig har 22 tidligere regeringsfolk og medlemmer af det lovgivende råd underskrevet en erklæring, der beder regerinschefen lytte til offentligheden og "trække loven tilbage til yderligere overvejelse".

Kina føler sig presset

Der er altså nye toner fra regeringen, hvis leder onsdag valgte at erklære demonstrationerne for "optøjer" og støttede politiet i at lukke dem ned med tåregas og gummikugler.

Analytikere har længe peget på, at regeringen i Hongkong i vid udstrækning fungerer som Beijings forlængede arm.

Den mere forsigtige linje, regeringen nu lægger for dagen, kan skyldes den store internationale opmærksomhed, demonstrationerne har fået, mener Andreas Bøje Forsby, forsker ved Nordisk Institut for Asien-studier på København Universitet.

Regeringschefen i Hongkong, som mange analytikere mener er styret af det kommunistiske styre i Beijing, er i øjeblikket under massivt pres fra sine egne borgere såvel som udlandet. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)

- Jeg tror, Kina føler sig mere sårbar end længe på grund af den tiltagende strategiske rivalisering med USA, siger han og uddyber:

- På den ene side har man et stærkt behov for at vise, at man ikke lader sig slå ud af kurs af pres fra Vesten og fra demonstranter. Men til syvende og sidst tror jeg ikke, at regeringen tør være for hårdhændet lige nu - netop på grund af den store bevågenhed.

Han tør ikke spå om, hvorvidt det store pres - nationalt som internationalt - vil få Lam til at undlade at indføre loven.

Den store modstand mod udleveringsloven bunder blandt andet i en frygt for, at Kinas regering vil bruge den til at retsforfølge kritikere af det kommunistiske styre i Hongkong - det gælder såvel indbyggere som turister og forretningsrejsende.

Derudover mener flere, at loven i virkeligheden er led i Kinas plan om at tiltvinge sig større politisk magt over Hongkong, som ellers fungerer som en selvstændig by.

Flere lande, heriblandt Storbritannien, USA og Australien, har udtrykt deres bekymring for lovforslaget såvel som Hongkongs nedlukning af demonstrationerne.

USA svarer igen med ny Hongkong-lov

Reaktionen har været særlig kontant i USA's regering, hvor man oven på demonstrationerne torsdag præsenterede en ny lov, der blandt andet truer Hongkongs samhandel med landet.

I øjeblikket er det Hongkongs særstatus, der fritager byen for at lide under samme anstrengte handelsforhold, som resten af Kina har med USA.

Men i den nye lov vil USA hvert år tage Hongkongs status som delvist autonom op til revurdering og se på, om byen stadig bør have handelsmæssig særbehandling.

Hvis udleveringsloven bliver vedtaget, har USA's kongres "intet andet valg end at genoverveje om Hongkong kan få handelsmæssig fordelagtig særbehandling af USA", sagde en af forslagets støtter i Repræsentanternes Hus, Jim McGovern.

Kina til Vesten: Bland jer uden om

Det er ikke faldet i god jord hos regeringen i Kina, der kalder den vestlige kritik"uansvarlig" og anklager vestlige politikere for åbenlyst at opmuntre demonstranterne.

Vesten skal ikke blande sig i Kina og Hongkongs anliggender, mener Kinas viceudenrigsminister Le Yucheng. (Foto: STAFF © Scanpix)

Kinas viceudenrigsminister, Le Yucheng, mødtes fredag med den amerikanske ambassadør i Kina, Robert Forden, med den klare besked om, at udefrakommende kræfter ikke skal blande sig i Hongkongs sager, som er et nationalt anliggende.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hvad der vil ske med den omdiskuterede udleveringslov er vanskeligt at vurdere, lyder det fra Kina-ekspert Andreas Bøje Forsby.

- Men det voksende pres, Kina i øjeblikket oplever både inde- og udefra, vil give demonstranterne i Hong Kong mere blod på tanden i forhold til at kæmpe imod den snigende underminering af Hongkongs juridiske og politiske særstatus, siger han.