Topløs protest kan skubbe 'Putins tøs' tættere på Tjekkiets præsidentpost

Den 73-årige præsident i Tjekkiet blev mødt af råb fra en topløs aktivist, da han skulle afgive sin stemme i går.

- Putins tøs!, lød det fra en topløs aktivist på valgstedet i Tjekkiets hovedstad, Prag, i går. (Foto: MARTIN DIVISEK © Scanpix)

- Zeman - Putins tøs!

Sådan lød en højlydt protest, da Tjekkiets præsident, Milos Zeman, i går skulle stemme til landets præsidentvalg. Ordene kom fra en ung, kvindelig aktivist, der uden en trevl på overkroppen satte i løb mod præsidenten, mens hun kaldte ham Putins tøs.

Han har en jovial og provokerende stil. I den brede befolkning kan de godt lide sådan en mand.

Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet

Det tog ikke præsidentens sikkerhedsvagter mere end et øjeblik at overmande den topløse aktivist, der også havde kampråbet skrevet hen over sit bryst.

Og selvom den 73-årige præsident ikke kom noget til, så er det noget, der kan give ham medvind i første runde af folkeafstemningen om præsidentposten, der startede i går og slutter sent i eftermiddag. Det vurderer Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet.

- Det kan godt give ham nogle flere stemmer. Valgeksperter i Tjekkiet mener, at han lige kan klare første runde, for nu fik han lidt sympati på det her overfald, siger han.

Hvis der ikke er en af præsidentkandidaterne, der opnår mere end 50 procent af stemmerne, skal tjekkerne til stemmeurnerne igen om to uger.

Milos Zeman har siddet på Tjekkiets præsidentpost siden 2013 og er favorit til at tage fem år mere. (Foto: MARTIN DIVISEK © Scanpix)

Den politiske ukorrekte kandidat

Milos Zeman har været præsident i Tjekkiet siden 2013, og hvis han løber med en sejr i præsidentvalget, får han fem år mere på posten. Han kæderyger, og han er glad for alkohol. En politiker af den gamle skole, der taler til håb og frygt hos de mindre bemidlede og siger tingene uden omsvøb.

Han er den politiske ukorrekte kandidat, der ser venligt mod Rusland, mens resten af EU ser fjendtligt på præsident Vladimir Putins styre.

- Det er jo politisk ukorrekt i EU-optikken at orientere sig mod Rusland. Han er imod sanktionerne mod Rusland, som han ikke mener hjælper. Og han har et godt forhold til Putin, som han besøger jævnligt, siger Søren Riishøj.

- Når han alligevel er favorit til at vinde, er det fordi, han appellerer bredt til befolkningen. Han har en jovial og provokerende stil. I den brede befolkning kan de godt lide sådan en mand, siger Søren Riishøj.

Jeg vil ikke have, at Tjekkiet bliver en trojansk hest for Rusland og Kina.

Michal Horacek, præsidentkandidat

Og det er netop i den brede befolkning, han skal finde sin opbakning, for Milos Zeman trækker ikke mange sympatipoint fra kvinder og dem, som Søren Riishøj kalder de intellektuelle og eliten fra de store byer.

- Det er meget vigtigt, hvordan stemmedeltagelsen er i byerne. I de store byer er der mere stemning imod Zeman, og udenfor byerne er det mere med Zeman, siger han.

Putins trojanske hest

Der er otte modkandidater til Milos Zeman. To af dem er helt nye i det politiske liv i Tjekkiet, og en af dem er Michal Horacek, der er musikproducer, spillefirma-entreprenør - og nu altså også præsidentkandidat.

Michal Horacek er ny i tjekkisk politik og stiller op som uafhængig kandidat. (Foto: David W Cerny © Scanpix)

Og Michal Horacek er bekymret for Milos Zemans præsidentskab og hans joviale stil, når det kommer til Rusland og Putin.

- Jeg vil ikke have, at Tjekkiet bliver en trojansk hest for Rusland og Kina, sagde han til BBC tidligere på ugen.

Men den frygt behøver han ikke stå med, mener Søren Riishøj. Heller ikke selvom Milos Zeman udtrykker en vis forståelse for Vladimir Putin og hans handlinger - og annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i 2014.

- Tjekkiet er medlem af EU og al samhandel, der foregår med EU. Præsidenten har også ret begrænsede beføjelser. Det er regeringen, og ministerpræsidenten, der regerer, siger han.

Men præsidentvalget i Tjekkiet bliver da ikke kun set som en folkeafstemning om præsidentposten:

- Det er reelt en folkeafstemning om, om man skal føre en mere almindelig pro-EU-politik eller en mere provokerende selvstændig linje, siger Søren Riishøj.

Præsidentvalget i Tjekkiet

  • Tjekkiet har et demokratisk flerparti-system
  • Siden 1993 har de største partier været det socialdemokratiske parti (CSSD) og det konservative parti (ODS).
  • Præsidentvalget foregår som en folkeafstemning den 12. og 13. januar.
  • Hvis ingen af kandidaterne løber med mere end 50 procent af stemmerne, kommer der en anden valgrunde, der vil blive afholdt den 26. og 27. januar.
  • Der kan vælges mellem ni kandidater, der har kvalificeret sig ved enten at indsamle 50.000 underskrifter fra offentligheden, fået 10 underskrifter fra senatorer eller 20 underskrifter fra parlamentsmedlemmer.