Træt af at læse om rigsretssagen? Så nøjes med at se videoerne her

Donald Trump ventes at blive frifundet i rigsretssagen i dag, onsdag.

Den amerikanske præsident ventes at blive frikendt i rigsretssagen i dag, onsdag. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Donald Trump har formentlig sat et stort kryds i kalenderen ud for denne dag. Her bliver præsidenten nemlig ganske givet frifundet i rigsretssagen.

Dermed er et særdeles langstrakt forløb, der startede den 25. juli 2019, nu bragt til vejs ende.

I august gjorde en whistleblower det klart, at han mente, at den amerikanske præsident havde overtrådt sine beføjelser i det, der siden er blevet Ukraine-sagen.

Men hvordan var det nu lige, at vi kom derfra og så til, at Trump i dag ventes at blive frifundet?

Læs med, og se de mange klip fra rigsretssagens mange faser.

DR Nyheder har lavet denne forklarende video, om hvorfor der i det hele taget blev indledt en rigsretssag mod USA's præsident:

Efter whistebloweren havde råbt vagt i gevær, skete det så endelig i september, at formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, indledte de formelle undersøgelser af, hvordan Donald Trump efter sigende tilbageholdt 2,7 milliarder kroner i militærbistand til Ukraine, mod at landet ville undersøge hans politiske modstander Joe Bidens søn, Hunter.

Det gjorde hun med denne meddelelse:

Den ukrainske præsident skulle også være blevet lovet et besøg i Det Hvide Hus, hvis han hjalp Trump med at grave smuds frem om familien Biden. Den amerikanske præsident Trump fastholdt, at han ikke havde handlet forkert og refærdiggjorde blandt andet sine handlinger med henvisning til, at den ukrainske præsident, Volodomir Zelenskij, selv har afvist at være blevet afpresset.

Det skete under et pressemøde i netop Det Hvide Hus, hvor Zelenskij var på besøg:

Herefter begyndte sagen i Repræsentanternes Hus, hvor flere vidner blev indkaldt. Men Trump-adminstrationen forhindrede flere embedsfolk og rådgivere i at vidne eller frigive dokumenter.

Et af de vidner, der imidlertid mødte op, og som var særligt foruroliget over samtalen mellem de to præsidenter, var obertsløjtnant Alexander Vindman, som rådgiver i USA's nationale sikkerhedsråd:

- Ærligt talt kunne jeg slet ikke tro mine egne ører. Der var formentlig en grad af chok, sagde han under høringerne.

Se klippet fra høringerne med ham her:

Den udlægning gav Donald Trump ikke meget for.

Se hans reaktion på Vindmans forklaring her:

Blandt de mere prominente vidner var EU-ambassadør Gordon Sondland, der under høringerne sagde, at Zelenskijs besøg i Det Hvide Hus var direkte betinget af Trumps ønske om efterforskning af familien Bidens gøren og laden i Ukraine.

Hør, hvad Sondland havde at sige her:

Efter høringerne blev tiltalerne mod præsident så nedskrevet:

  • Magtmisbrug: Donald Trump brugte sit embede til at presse Ukraines regering.

  • At modarbejde Kongressen: Anklagen går på, at Trump hindrede Kongressen i at lade retfærdigheden ske fyldest.

Og demokraten Adam Schiff, der er formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, var meget tilfreds:

I december stemte Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, for at stille præsident Trump for en rigsret. Det betød, at sagen skulle gives videre til parlamentets andet kammer, Senatet, hvor den egentlige rigsretssag finder sted.

Rigsretssagen mod Donald Trump er kun den tredje i USA's historie. Den seneste fandt sted i 1999 mod Bill Clinton, mens den første var helt tilbage i 1868.

Og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, var tilfreds med, at præsidenten nu formelt set var stillet for en rigsret:

Men blandt partikammerater i Det Republikanske Parti var der ingen slinger i valsen. Alle stemte imod til stor begejstring for præsident Trump, der samme dag ved et vælgermøde i delstaten Michigan understregede, at partiet aldrig har stået tættere sammen.

Se Donald Trump til vælgermøde umiddelbart samtidig med, at han blev stillet for en rigsret:

I januar begyndte sagen i Senatet. Her fungerer det sådan, at medlemmer af Senatet er jury, mens formanden for Højesteret, John Roberts, er dommer. Derudover er der et hold af anklagere, der procederer på baggrund af materiale fra undersøgelserne i Repræsentanternes Hus, og en række forsvarere for præsidenten.

Allerede første dag gjorde Trumps forsvar det klart, at man ikke gav meget for, at processen nu var nået til Senatet:

For at få præsidenten afsat kræver det, at to ud af tre af Senatets 100 medlemmer stemmer for. Det springende punkt var, om der skulle indkaldes vidner.

Det ville de demokratiske senatorer naturligvis gerne have, men da Republikanerne har flertallet i Senatet, så krævede det, at mindst fire republikanere stemte med dem.

Jerry Nadler, demokrat og formand for retsudvalget i Repræsentanternes udtrykte flere gange utilfredshed med, at der ikke skulle indkaldes vidner i sagen.

Se Nadler gå i kødet på præsidenten i Senatet her:

Fredag den 31/1 stod det imidlertid klart, at der ikke var flertal for at indkalde vidner. 51 af Senatets 100 medlemmer stemte imod.

Højesterets præsident, John Roberts, præsenterede resultatet således:

Denne gang var demokraten Adam Schiff særdeles utilfreds. Han frygter, at det vil danne præcedens i fremtidige rigsretssager mod præsidenter og dommere.

Se Adam Schiffs kommentar efter afstemningen om at indkalde vidner her:

Onsdag stemte Senatet så igen.

Denne gang om, hvorvidt præsidenten skal kendes skyldig i begge, den ene eller ingen af tiltalerne mod ham.

Han blev frikendt, så USA's præsident hedder stadigvæk Donald J. Trump.

Opdateret torsdag morgen med information om Donald Trumps frifindelse.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk