Traumatiseret fireårig i syrisk fangelejr splitter ordførere: 'Vi kan ikke hente terrorister til Danmark'

Ordførere er uenige om, hvorvidt traumatiseret pige i al-Roj-lejren skal hjælpes hjem.

Her ses al-Hol-lejren på et billede taget i april 2019. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Hun er fire år, men hun har allerede oplevet krig, flugt og et fængselsophold med sin mor og bror. Nu sidder de i al-Roj-fangelejren i det nordøstlige hjørne af Syrien, efter at moderen i 2014 valgte at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.

Nu fastslår tre danske lægefaglige eksperter i en udredning bestilt af Udenrigsministeriet, at pigen lider af posttraumatisk stresslidelse - også kendt som PTSD. Eksperterne anbefaler, at den fireårige pige hurtigst muligt skal fjernes fra lejren for at modtage behandling. Derudover vil det være traumatiserende for pigen, hvis hun adskilles fra sin mor.

Men det er en dårlig idé at hente pigen, hendes mor og bror hjem, mener Rasmus Stoklund, udlændingeordfører for Socialdemokratiet.

- Det er på alle måder tragisk, men vi kan ikke hente terrorister til Danmark, siger han.

Sagen er nemlig den, at pigens mor, der er dansk konvertit, i 2014 rejste til krigszonen i Syrien og sluttede sig til Islamisk Stats selvudråbte kalifat.

- Det er det, der er vores store bekymring. Det er klart, at små børn er ikke en fare, men det kan være en gevaldig fare for Danmark, hvis vi henter terrorister til landet, eller folk, som har været med til at bakke op om eller ligefrem deltaget i Islamisk Stats krigshandlinger, siger Rasmus Stoklund.

Hvad med moderen?

Retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kalder det en "rigtig dårlig idé", hvis det danske udenrigsministerium hjælper pigen og hendes mor hjem.

- Familien er taget afsted på et tidspunkt og kæmpet for Islamisk Stat. Det er deres ansvar, det er ikke den danske stats ansvar, siger han.

Retsordfører, DF, Peter Skaarup. Foto: DR Nyheder

- Hvis man tager børn tilbage fra borgerkrigen i Syrien, så kommer deres forældre også med, og så er risikoen, at vi får folk, som er islamister, og som udgør en trussel mod danskernes sikkerhed, tilbage til Danmark. Og det kan vi ikke acceptere, siger Peter Skaarup.

Enhedslistens Rosa Lund mener dog, at det haster med at hjælpe familien hjem.

- Jeg synes, at det er klokkeklart, at Udenrigsministeriet burde tage denne pige og resten af hendes familie hjem. Og sådan set også alle de andre danske børn, som sidder i IS-fangelejre i Syrien, siger hun.

Hun henviser til, at Danmark generelt hjælper danske statsborgere, der kommer i klemme i udlandet.

- Udenrigsministeriet hjælper blandt andet også danske statsborgere, som sidder fængslet for narkokriminalitet i Colombia eller pædofili i Thailand, og derfor er det så mærkeligt, at man ikke vælger at hjælpe de her familier også, siger Rosa Lund.

Fra Udenrigsministeriet lyder svaret, at man ikke kan kommentere på enkeltsager. Ministeriet nævner, at man dog holder øje med, "hvorvidt barnet falder inden for regeringens linje for så vidt angår undtagelsesvis medicinsk evakuering".

Der har nemlig tidligere været sager, hvor et barn af helbredsårsager er blevet hentet hjem fra de syriske lejre. I november 2019 blev et 11 måneder gammelt, forældreløst spædbarn hentet hjem til Danmark. Det samme skete med en hårdt såret 13-årig dreng i juni 2019.

Familiens advokat, Knud Foldschack, i samtale med den fireårige pige i al-Roj medical center sidste år. Foto: RTC Danmark

Rasmus Stoklund vil ikke afvise, at det kan blive en mulighed med den traumatiserede pige.

- Den type situationer, vil jeg ikke kunne afvise, kan opstå igen. Altså at man efter aftale med forældrene gør, hvad man kan for at evakuere og redde børnene, hvis de har brug for akut medicinsk behandling, siger han.

I Dansk Folkeparti frygter man dog, at syrienkrigere kommer hjem via deres børn.

- Derfor opfordrer vi regeringen til at sige nej til at tage syrienkrigere tilbage. Det troede jeg også, de ville, men det ser ud til, at de er på vej til at tage flere syrienkrigere tilbage her til landet - enten direkte eller indirekte via samkvem med deres børn, siger Peter Skaarup.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter