- I ser måske vores smukke strande, vores bakker og skove. Men jeg vil have, at I skal vide, at bag skønheden lider mange thailændere på grund af det bagvendte og gammeldags system, vi lever under.

Ordene kommer fra Parit Chiwarak. Han er blevet et ikon blandt de tusinder af unge thailændere, der lige nu demonstrerer mod Thailands styre og landets ekstremt magtfulde konge.

Protesterne begyndte helt tilbage i februar, men fik for alvor medvind i juli, hvor flere tusinde – især unge – gik på gaden og stillede tre krav: Regeringen skal træde tilbage, parlamentet skal opløses, og så skal forfatningen ændres for at begrænse kongehusets magt.

Kravene kommunikeres ved at hæve tre fingre i vejret.

38 fly og 200 milliarder kroner

Ifølge kritikere som Parit medvirker landets monarki til at fastholde den store ulighed, som eksisterer i det thailandske samfund. En ulighed der er til at tage og føle på.

10 procent af befolkningen lever i fattigdom, mens bare én procent af landets befolkning sidder på over halvdelen af landets værdier.

Samtidig anslås det, at kongens personlige formue er omkring 200 milliarder kroner. Kongen har også en personlig flåde på 38 fly og helikoptere. Og i årets finansbudget modtager kongehuset yderligere seks milliarder.

- Vores konge gør så mange ting, som ville være forfatningsstridige i europæiske monarkier. Og fordi vores monarki er så helligt, så kan vores konge gøre, hvad han vil. Han bliver ikke kontrolleret af forfatningen eller folket. Ingen kan kontrollere ham, fortæller Parit Chiwarak.

Kongehuset har altid haft en enorm betydning for landets folk. Kong Bhumibol, der regerede fra 1946 til sin død i 2016 havde i mange årtier nærmest guddommelig status.

Hans fødselsdage var gigantiske folkefester og hans position uangribelig.

Men omkring år 2000 begyndte kritikken af monarkiet at vise sig.

Efter Bhumibols søn, Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun, blev kronet, er kritikken af kongehuset vokset og vokset.

Den nye konge bor i Tyskland og lever et liv i luksus. Hans tøjstil, som til tider består af lavtaljede jeans, mavebluse og falske tatoveringer, og hans livsstil, blandt andet hans ”royale ledsagerske”, en slags ekstra kone udover dronningen, har været brænde på bålet. Kongens tøjstil og falske tatoveringer bruges nu i satire, der for få år siden ville have været utænkelig.

Med cement i maven

Men det er slet ikke ufarligt at kritisere kongehuset. I Thailand er kongehuset nemlig tæt forbundet med militæret.

12 gange har militæret taget magten i landet siden 1972, senest i 2014, hvor en demokratisk valgt regering blev afsat og hærchef Prayuth indsat som premierminister.

Den post sidder han stadig på i dag. Og militærstyret er ikke bleg for at forfølge kritikere.

Demonstrationerne, som i den seneste tid har fundet sted foran kongepaladset, er da også en provokation uden sidestykke for styret.

Så stor faktisk, at man nu har meddelt, at man vil sigte flere af studenterbevægelsens ledere, heriblandt Parit Chiwarak, for majestætsfornærmelse. Det er en forseelse, der kan udløse 15 år bag tremmer – en af verdens strengeste straffe for majestætsfornærmelse.

- Jeg har intet at tabe. Hvis vi rejser os og kæmper, vil vi blive tiltalt og arresteret, men hvis vi ikke gør noget, vil vi dø langsomt alligevel – på grund af økonomisk sammenbrud, fattigdom eller noget. Så vi vil lide uanset hvad, fortalte Parit Chiwarak til DR, inden sigtelsen blev fremsat.

Det er da heller ikke første gang, at Chiwarak er i myndighedernes søgelys. 18 sager er i skrivende stund rejst mod protestlederen, som senest var i retten den 11. september.

- Jeg er villig til at acceptere dem alle, og alle de sår, jeg pådrager mig, fordi de er stærke beviser på, hvor ødelagt vores retssystem er. De viser, at Thailands love bare bliver brugt til at begrænse vores frihed og skaffe sig af med dem, der har en anden holdning end styret.

Vil have monarkiet under kontrol

Selvom flere blandt den unge generation er blevet mere åbenmundede i deres kritik at landets styre, så er loyaliteten overfor kongehuset stadig stærk hos størstedelen af Thailands indbyggere – ikke mindst den ældre generation.

Men Thailands ældre behøver ikke frygte, at demonstranterne vipper kongen helt af pinden.

De ønsker nemlig hverken at fjerne kongen eller opløse monarkiet. De vil bare have begrænset kongehusets magt, så kongen ligger under for forfatningen, ligesom resten af landets borgere, fortæller Parti Chiwarak.

- Den grundlæggende årsag til vores lands sygdom er, at vores politiske system er udemokratisk. Vi lever stadig i et feudalt regime, siger han og fortsætter:

- Thaierne har altid talt om monarkiet, men de har gjort det i hemmelighed. Indtil nu, hvor flere og flere er blevet opmuntret til at bryde tabuet. For mig er det en kamp for at få kongehuset underlagt forfatningen. Fuldstændig som i Danmark.

- Det tror jeg ikke, de tør

Trods politiets talstærke tilstedeværelse til de mange demonstrationer har Thailands styre ladet demonstrationeren finde uforstyrret sted, men før weekenden opfordrede landets premierminister, den tidligere hærchef Prayuth Chan-ocha, folk til at blive hjemme.

Det havde dog ingen effekt.

30.000 mennesker indtog lørdag først et universitet og siden pladsen ved det royale palads, som de symbolsk omdøbte til Folkets Plads.

Trods trusler fra landets styre, tror Parit Chiwarak ikke på, at demonstrationerne vil lægge sig. Bladet er taget fra munden.

- Jeg tror ikke, nogen lov eller nogen handling fra regeringen kan stoppe folk fra at tale sandheder om monarkiet længere. Vi er fremtiden. Hvis de skyder os, så myrder de deres egen fremtid. Det tror jeg ikke, de tør.

Du kan se mere om thailændernes kamp for mere demokrati i Horisont i aften klokken 21.55 på DR1.