Tre gigantiske tyske kovendinger markerer et historisk vendepunkt i kampen mod Putin

Kansler Olaf Scholz har på én uge taget et opgør med Tysklands fortid og ændret spillereglerne for den russiske invasion af Ukraine.

Olaf Scholz (Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Yderst sjældent i historien får en politisk tale så stor betydning for verdens gang, som det er tilfældet med kansler Olaf Scholz' tale i det tyske parlament, Forbundsdagen, i søndags.

Den rykker ikke alene Tyskland ud af skyggerne af sin egen mørke fortid, men sætter også en ny kurs for hele Europa i kampen mod den russiske invasion af Ukraine.

- Vi oplever et vendepunkt. Det betyder: Verden vil ikke længere være den samme som før, indledte Scholz sin tale, hvor han varslede en markant ny militær linje som modsvar på "Putins ambition om at bygge et russisk imperium".

En af de mange, der opmærksomt lyttede med, er lektor i tysk samtidshistorie Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet, Center for Koldkrigsstudier. Ret hurtigt gik det op for ham, at han lyttede til en historisk tale, der varslede et "voldsomt nybrud".

- Ikke bare for mig, men for de fleste tyskere, var det virkelig bare WAUW, siger Thomas Wegener Friis.

Han forklarer herunder hvad Tysklands tre store kovendinger betyder for hele Europa:

Fra kosteskaft som gevær til milliardinvesteringer i militæret

Talen, som kansler Olaf Scholz holdt søndag under et ekstraordinært møde i Forbundsdagen, bliver bredt kategoriseret som historisk og et paradigmeskifte for Tyskland. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Den største - og dyreste - vendepunkt, Olaf Scholz kom med, varsler milliardinvesteringer i Tysklands Bundeswehr, Forbundsværnet.

Nu vil Tyskland overraskende og meget pludseligt til at investere over to procent af landets bruttonationalprodukt, bnp, i sit forsvar, og dermed leve op til målsætningen i forsvarsalliancen Nato. Alene i år vil der blive tilført yderligere 100 milliarder euro, svarende til cirka 750 milliarder kroner.

Det bryder med årtiers tysk udenrigs- og forsvarspolitik, hvor Tyskland med skammen fra Anden Verdenskrig populært sagt hellere har villet udskrive en check med et stort beløb end at blande sig militært i en konflikt.

Milliarderne falder på et tørt sted. Chefen for Forbundsværnet advarede i sidste uge om, at det tyske forsvar er mangelfuldt, hvilket de seneste år er blevet bekræftet i mediehistorier om militærhelikoptere, der ikke kan flyve, og tanks, der ikke kan skyde.

I 2015 brugte tyske soldater under en Nato-øvelse et sortmalet kosteskaft som rekvisit i stedet for et maskingevær, og det blev hurtigt symbolet for det pinligt underfinansierede forsvar.

Milliardinvesteringerne vil ikke alene løfte Bundeswehr, de vil også lægge pres på et lille land som Danmark til at følge trop og leve op til Nato's målsætning, vurderer Thomas Friis Wegener.

- Tyskland er en supertanker, og når den først sætter sig i bevægelse, så følger vi andre med. Især når Tyskland og Frankrig nu trækker i samme retning. Det er en helt anden størrelse muskler, tyskerne kan spille med, siger han.

Olaf Scholz gør det samtidig til sin "højeste prioritet" at bygge den næste generation af kampfly og kampvogne i Europa sammen med Frankrig.

Fra tilbud om 5.000 hjelme til tyske missiler i Ukraine

Det kom som en stor overraskelse, at Tyskland lørdag meddelte, at landet vil sende våben til Ukraine. Her ses et fransk Hercules-fly med udstyr til ukrainerne. AFP PHOTO / Etat Major des Armees. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

For godt en måned siden tilbød Tyskland at sende 5.000 hjelme til Ukraine som "et klart signal" om, at tyskerne var på ukrainernes side. Det blev symbolet på den tøvende tyske kurs i konflikten og efterlod ukrainerne målløse.

De havde nemlig bedt om våbenhjælp, men det afviste tyskerne kategorisk med henvisning til deres selvpålagte forbud mod at sende våben til konfliktzoner i lyset af Tysklands "historiske ansvar".

Men efter præsident Putins invasion af Ukraine vendte tyskerne i weekenden på en tallerken og meddelte, at der var 500 Stinger-missiler og 1.000 panserværnsvåben på vej til Ukraine.

- Der kunne ikke være noget andet svar på Putins aggression, sagde Olaf Scholz søndag i sin tale, hvor han stillede spørgsmålet ud i salen:

- Vil vi tillade Putin at skrue tiden tilbage til stormagterne i det 19. århundrede? Eller kan vi samle kræfterne til at stoppe krigsmagere som Putin?

Næsten hele vejen frem til, at kansleren trådte op på talerstolen i Forbundsdagen, havde hans forsvarsminister og partifæller ellers fastholdt, at Tyskland selvfølgelig ikke kunne sende våben til en konfliktzone.

Thomas Wegener Friis uddyber, at modviljen mod våbeneksport og militær oprustning bunder i den læresætning, alle generationer af tyskere efter Anden Verdenskrig er vokset op med: Aldrig mere krig, aldrig mere Auschwitz.

- Tanken var, at hvis vi bare var pacifistiske nok, ville vi også få udryddet ondskaben. Men sådan hænger verden ikke sammen. Bare fordi man selv nægter at gribe til våben, kan der sagtens være baryler i verden, man bliver nødt til at gribe ind mod, siger Thomas Wegener Friis.

Fra ja tak til russisk gas til lukning af ny gasrørledning

Gasledningen Nord Stream 2 har ligget klar på bunden af Østersøen siden efteråret, men kommer ikke til at lede russisk gas til Tyskland lige foreløbig. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Den tredje store kovending, Olaf Scholz har foretaget på Tysklands vegne den seneste uge, er på spørgsmålet om russisk gas.

I årevis har skiftende amerikanske præsidenter advaret tyskerne mod at gøre sig for afhængige af netop russisk gas via den nye gasrørledning Nord Stream 2, der siden efteråret har ligget klar på bunden af Østersøen til at fordoble eksporten af russisk gas til tyskerne.

Som nyudvævnt kansler fastholdt Olaf Scholz frem til januar, at gasrørledningen var et rent privat projekt, der intet havde med politik at gøre. Men efter den russiske invasion valgte han i sidste uge at bruge den 75 milliarder kroner dyre rørledning som sanktion mod Putin.

Og i sin tale lagde han op til et markant kursskifte i den tyske energipolitik.

- Vi vil ændre kurs for at overvinde vores importafhængighed af individuelle energileverandører, sagde Olaf Scholz og varslede et turbo-byggeri af to nye havneterminaler til flydende naturgas og turbo på den grønne omstilling.

For som hans finansminister, den liberale Christian Lindner, efterfølgende konstaterede i sin tale: Vedvarende energi er frihedsenergi.

Lige nu går den tyske debat på, om man endda skal forsøge at holde de sidste tre tyske atomkraftværker i gang lidt længere i stedet for som planlagt at lukke dem inden udgangen af året.

Hele kursskiftet sker i erkendelsen af, at den mangeårige tyske Rusland-strategi har slået fejl, uddyber Thomas Wegener Friis:

- Tyskland har gjort sig umage for at vise, at garanten for fred, stabilitet og velstand var den konstruktive dialog med Moskva. Derfor er det nu virkelig et kursskifte for dem at sige, at Putin er helt uberegnelig. Der er en erkendelse, der kommer til at koste dyrt.

Tilbage står det ubesvarede spørgsmål, om de tre tyske kovendinger er kommet for sent for ukrainerne.

Du kan følge krigen i Ukraine minut for minut på DRTV. Vi sender tv-aviser fra morgen til aften og giver dig seneste nyt, når det passer dig.