Det er forhen fremgået at et ukrainske frimærke blev produceret efter et russisk krigsskib blev sunket, men frimærket blev produceret inden.
I dag er det tre måneder siden, at den vestlige verden vågnede op til den virkelighed, som størstedelen af selvsamme verden igen og igen havde forsikret sig selv om ikke ville blive en realitet.
Der var krig i Europa.
Rusland havde angrebet, og vi kunne stå op til billeder af russiske kampvogne, der rullede ind over Ukraines grænser.
Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er krigen ikke gået, som man forestillede sig, den ville. Hverken fra vestlig eller russisk side.
En af dem, der holdt på, at krigen ikke ville blive en realitet, var lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Alligevel sidder han her nu præcis tre måneder senere og har sagt ja til at pege på de mest afgørende begivenheder i krigen i Ukraine.
Ruslands felttog mod Kyiv går galt
Med en hurtig fremrykning fra nord gennem Belarus skulle de russiske styrker have afsat regeringen og dermed hugge hovedet af den ukrainske modstand.
Sådan gik det langt fra. De russiske styrker druknede i baghold, manglende luftsstøtte og effektive panserbrydende våben i hovedstadens forstæder.
Som bekendt i en sådan grad, at Rusland i slutningen af marts måtte opgive offensiven mod Kyiv.
- Rigtig mange troede, at russerne ville kunne omslutte Kyiv og true hovedstaden. I stedet skulle de trække sig tilbage og opgive et helt frontafsnit. Her viser ukrainerne, at de var i stand til at forsvare sig selv, siger Peter Viggo Jakobsen.
Russiske kampvogne går i et baghold i den ukrainske by Brovary, der ligger på vejen mod Kyiv. Flere eksperter har undret sig over, hvorfor kampvognene kører i så tæt en formation. Det gør dem ekstra sårbare over for den ukrainske beskydning, der får de russiske kampvogne til at flygte.
Og de mange sejre på den nordlige front ændrer ifølge Peter Viggo Jakobsen Vestens opfattelse af Ukraine.
- Det gør, at Vesten pludselig kan se, ”hey, hvis vi giver ukrainerne en masse våben, så kan det være, at vi kan forhindre russisk aggression og måske endda skubbe dem helt tilbage nogle steder, forklarer Peter Viggo Jakobsen.
Mariupol sønderbombes
Lige siden krigens begyndelse har havnebyen Mariupol været en torn i poten på den russiske bjørn. Nu er modstanden i byen slukket, men billeder af byen, der bygning efter bygning blev jævnet med jorden, fik alligevel afgørende betydning, mener Peter Viggo Jakobsen.
- Mariupol får rigtig stor symbolsk betydning, så snart de her modbydelige billeder kommer ud. For der krakelerer den russiske fortælling om "befrielse" og "den særlige militære operation", fordi man går over til at lave de her massive bombardementer nærmest i blinde.
- Det ligner jo lidt noget, man har set under Anden Verdenskrig.
Dronebilleder fra det ukrainske indenrigsministerium af skaderne på Mariupol.
Og den russiske artilleri-strategi ender sammen med de vestlige sanktioner med at presse den russiske økonomi.
- Du ser grimme billeder af et bombet teater, et hospital og kvinder med børn i hænderne. Det gør det totalt moralsk umuligt som vestlig virksomhed at stille sig op overfor sine investorer og sige ”Prøv at hør her, vi kører videre i Rusland”.
Det ukrainske "Drama Teatret" i Mariupol før og efter bombningen.
Billeder fra Butja accelererer vestlig hjælp
Den vestlige jubel over den russiske tilbagetrækning fra Kyiv og den nordlige front blev hurtigt afløst af forfærdelse, da man i de forladte byer fandt utallige lig af dræbte civile. Drab, der angiveligt var blevet begået af den russiske besættelsesmagt.
De færreste kan nok glemme billederne fra den ukrainske by Butja, hvor omkring 400 civile blev fundet dræbt.
Og det bliver afgørende for, at man fra vestlig side intensiverer våbenhjælpen til ukrainerne, der nu skal kæmpe mod russerne i øst.
- I Butja får man cementeret fortællingen om, at russerne er nogle banditter og krigsforbrydere. De bekymringer, der var for at hjælpe mere aktivt, de forsvinder lige pludseligt, siger Peter Viggo Jakobsen.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj havde i løbet af april gjort det klart, at man manglede og efterspurgte våben, der kunne matche russernes i øst. Og her spillede billederne fra Butja - og de andre angivelige krigsforbrydelser - en stor rolle, mener lektoren.
- Det gjorde det rigtig svært for de vestlige politikere at modstå det pres, der var fra Ukraine på at få hjælp og våben.
Sortehavets stolthed synker
Det gav utvivlsomt rystelser, der kunne mærkes i Kremls kontorer, da det 186 meter lange, russiske krigsskib, Moskva, ramte bunden af Sortehavet, efter angiveligt at være blevet ramt af to ukrainske missiler.
I forbindelse med det russiske krigsskib, blev der trykt et frimærke med et motiv med det nu sunkne krigsskib.
- Det bliver en enorm propagandasejr for Ukraine og giver et chok i Rusland. De russiske medier skriver hurtigt nogle meget kritiske pip, der så hurtigt bliver slået ned og fjernet, siger Peter Viggo Jakobsen.
Fra officiel russisk side var forklaringen, at en kombination af en brand, der spredte sig til skibets ammunition, og hårde vejrforhold førte til, at skibet sank. Det ændrer ifølge Peter Viggo Jakobsen ikke på hændelsens betydning i krigen.
- Det cementerede en fortælling om Ruslands uduelighed og deres manglende militære kompetencer.
- Vi er ikke helt sikre på, hvad der ramte det skib, men de søofficerer, jeg har talt med siger, at hvis man havde en ordentligt trænet besætning, så havde man kunnet nedkæmpe de missiler. Det tyder også på, at der er gået noget galt med brandbekæmpelsen.
- Det har undermineret troen i Rusland på, at det her går godt.
Du har jo meget taget udgangspunkt i afgørende begivenheder, der på en eller anden måde er gået i ukrainernes favør. Hvad med de russiske?
- Jeg synes ikke, at der er noget, der er gået i Ruslands favør. Der er ikke noget, der er lykkedes for dem særligt godt. De er ikke kommet til hovedstaden, og de har fortsat ikke erobret Donbas, afslutter Peter Viggo Jakobsen.