Da Vesten sagde nej til russisk olie, som straf for invasionen af Ukraine, fik Kina en fordel.

Det betød nemlig, at kineserne kunne købe den russiske olie til en god pris.

- Kina får energien billigt lige nu, og det er vigtigt for Kina at fastholde Rusland som leverandør, siger Camilla Nørup Sørensen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på sikkerhedspolitik og Kina.

Den øgede eksport af olie kommer oven i et øget kinesisk-russisk samarbejde på energiområdet de seneste år.

Ifølge Yang Jiang, der er senioranalytiker med speciale i kinesisk økonomi og udenrigspolitik hos DIIS, er den russiske andel af Kinas energiimport nu oppe på 20 procent.

- Kina har behov for en stabil leverance af energi, og behovet vil kun vokse i fremtiden, siger Yang Jiang.

Det russiske gasnet er allerede i fuld gang med at blive vendt i retning mod øst.

Gasrørledningen 'Power of Siberia' sendte i 2019 den første gas direkte til Kina. Og en ny gasledning, 'Power of Siberia 2', skal efter planen fra omkring 2030 forbinde de rige gasfelter på Jamal-halvøen i det nordlige Rusland med Kina gennem Mongoliet.

Men det tætte samarbejde med Kina er en farefuld vej for Rusland, mener Maksim Blant, som er russisk økonomisk journalist på Radio Free Liberty.

Det russiske statslige gasselskab Gazprom har næsten ikke nogen kunder tilbage på det europæiske marked.

- Kina er stort set den aktør, der gør, at Gazprom ikke er gået konkurs endnu, advarer han.

Rusland er også i et stærkt afhængighedsforhold til Kina, når det handler om tech.

- Kina er nu også blevet den vigtigste og nærmest eneste leverandør af højteknologi til Rusland. Og det gælder næsten alt fra produktion af chips til militærteknologi og til bilproduktion, siger Maksim Blant.

Det sker, efter at vestlige sanktioner har ramt russisk import af teknologi. Efter at vestlige bilproducenter har trukket sig fra det russiske marked, er en stor bilfabrik i Moskva begyndt at producere det ikoniske sovjetiske bilmærke Moskvitj.

Men det eneste, der er tilbage af Moskvitj, er navnet. Selve bilen er en kopi af en kinesisk bil.

Det er ét eksempel på en udvikling, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos russerne, hvis man spørger Blant:

- Det nye venskab mellem Rusland og Kina er i virkeligheden en løkke om halsen på Rusland. For det er en total afhængighed både økonomisk og politisk af alt, hvad der sker i Kina.

Der er ikke kun nationale interesser på spil. Rusland og Kina har også en fælles drøm på det globale plan.

De ønsker sig begge en verden, hvor USA har mindre at skulle have sagt, og hvor andre stormagter får større spillerum, fortæller Yang Jiang.

I begyndelsen af måneden var Xi ude og sige, at vestlige lande med USA i spidsen undertrykker Kina. Og det er et meget godt billede på, hvordan Kina opfatter sin rolle på det globale plan, siger Camilla Nørup Sørensen.

- Kineserne ser ligesom russerne gerne en udvikling hen imod et mere multipolært system med flere ligeværdige stormagter.

Det ville også kunne give kineserne en økonomisk fordel.

- Der bliver mulighed for at presse på for at bringe den kinesiske valuta Yuan'en i spil som en valuta, der på sigt kan begynde at konkurrere med den amerikanske dollar.

Selv om man ikke hører en direkte fordømmelse af krigen fra kinesisk side, så er Ruslands angreb på Ukraine kommet klart på tværs af kinesiske interesser.

Det vurderer Yang Jiang fra DIIS. Her har Kina og Rusland modstridende interesser.

- Jeg tror, mange undervurderer, hvor vigtig en partner Ukraine er for Kina. Kina var stor-importør af ukrainsk korn inden krigen, og Kina havde store investeringsprojekter i blandt andet ukrainske havne.

Så når den kinesiske fredsplan nævner respekt for territorial integritet, så mener kineserne det faktisk. Ikke ud fra et større princip om demokrati, men ud fra klare økonomiske interesser.

- Kina lyver ikke, når de siger, at deres interesser lider under den her krig. Og så har Kina faktisk indtil krigen haft et stort militært samarbejde med Ukraine, siger Yang Jiang.

De fleste europæiske lande har nemlig et forbud mod at eksportere våben til kineserne. Men det har Ukraine ikke. Derfor har Kina før krigen importeret vigtig militær teknologi fra Ukraine.

Men selvom Kina officielt hævder at være neutrale, så kan det alligevel godt opfattes som om, Kina har valgt side i krigen, mener Camilla Nørup Sørensen.

- Hvis vi ser på, hvordan kineserne hidtil har været villige til at tale med Rusland på øverste niveau, men ikke at tale med Ukraine, så hælder de jo meget mod Rusland. Det er måske det, man kunne kalde en ”pro-russisk neutralitet”.

Bør det tætte bånd mellem Xi og Putin vække bekymring i Vesten? Hør seniorforsker Andreas Bøje Forsby fortælle i Genstart.